D.6/1-10

Jep den 6/1. Havde nemlig passeret datolinien. Sjovt at miste en hel dag. Kan bare ikke sætte den tanke ind i mit hovede. Føltes så ekstremt mærkeligt. Hvor blev tirsdag af?????

Vi landede i en lækker solopgang i Auckland, og jeg vandrede målrettet mod busterminalen. 14dollars!!! Og det var den billigste mulighed for at komme ud af lufthavnen. Grrrr...... Well jeg kunne jo altid blaffe...? Naa... Den vil jeg vente med indtil jeg var landet helt...

I centrum, hvilket var lokaliseret med det høje skytårn, tog jeg en stille kop kaffe indtil turistkontoret åbnede. Min tanke var allerede at forberede camping til i aften og gennem eftermiddagen lede efter en cykel. Så da de åbnede satte de en lille cirkel omkring steder hvor jeg muligvis kunne finde en brugt cykel... Kun 25 minutters gang sagde de...

To timer senere efter at være gået hen til stedet de havde anbefalet. Fandt jeg ud af at de kun havde med biler at gøre, hvilket fik mig på en vandring, med rygsækken (18kg) stadig på ryggen, gennem flere gade til adskillige cykelhandlere, der ikke kunne hjælpe mig. Frustreret, træt og sulten fandt jeg en genbrugsbutik, hvor de havde en cykel. 70dollars. Det var det billigste tilbud hele dagen. Jeg slog til. Cyklen manglede bare et stativ som jeg kunne binde min rygsæk fast til... Så tilbage til den nærmeste cyklehandler, der sendte mig videre til den næste, som igen sendte mig videre til den næste... Grrrr... Her fik jeg endelig sat stativet på til 50 dollar. Endelig færdig!!!

Med lynets hast cyklede jeg tilbage mod centrum, hvor jeg her stødte på en fyr, som cyklede turister rundt i byen. Han så med stor overraskelse størrelsen af min rygsæk og chokket blev ikke mindre, da han så at jeg ville cykle New Zealand med den. Hvordan han kunne gætte sig til det, ved jeg ikke, men han kom hen til mig og spurgte hvor jeg var på vej hen. Fortalte ham at jeg ledte efter en plet hvor jeg kunne campere. Han tilbød mig straks en plet på hans græsplæne, når han kom hjem fra arbejde ved ottetiden. Jeg tog imod tilbuddet, gav ham hånden og han fortsatte sit arbejde. Cool. Jeg får en soveplads, hvor end jeg rejser hen. Ikke dårligt :-).

Senere købte jeg lidt frokost og satte mig med måltidet ude på en åben plads, som i gamle dage var et samlingspunkt for rejsende fra hele verden. Kan ikke huske navnet på stedet, men hvad betyder det. Jeg fik endelig noget at spise, og mere kunne jeg ikke ønske lige der. Købte endda en presenning. Et slags underlag der beskytter mod regn og vind. Det billigste, og det skulle være mit sommer-telt. Havde også købt snor til at holde skidtet oppe :-D.

Total backpackerstil.

Couchsurfing er ikke bare en udveksling af en soveplads. Man bruger det også til bare at mødes over en snak, hvilket skulle ske i aften. Samtlige couchsurfere i Auckland kunne mødes ved et bestemt sted klokken halv syv i aften. Det skete en gang om ugen her i Auckland. Det skulle jeg da med til. Havde fået den slags invitationer i andre byer før, var faktisk første gang at jeg endelig havde tid til at komme.

Vi var over 30 couchsurfere. Jeg talte skiftende med folk fra hele verden. To piger fra både Kina og Malaysia. Fandt endda to drenge fra Danmark Yearh!!!

Jeg kom i snak med en fyr, som tilbød mig et lift til min nye vært. Det siger man da ikke nej til. Nårhja før jeg glemmer det. Fik et stort chok da jeg opdagede at de her kører i den forkerte side af kørebanen. Troede kun det var England. Kan slet ikke finde ud af vejene mere. Blir sjovt at prøve og cykle i det her :-S.

Jeg tog afsked og gik min nye vært i møde. Han boede sammen med fem... tror jeg... andre i et kæmpe hus og de havde et stort klubhus, hvor jeg kunne blive for to nætter. Fedt... Alle var super flinke og gav mig en madras hvor jeg kunne rulle min sovepose ud på... Det var så den dag. Med ingen forventninger overhovedet, endte jeg med at få en soveplads i et klubhus. Jeg fik købt en cykel og mødt en masse nye couchsurfere fra hele verden :-). God dag God dag.... Imorgen AUCKLAND!!!!

D. 7/1-10

Jeg vågnede op på en madras i et klubhus, ved at gartneren kom gennem døren... "Sorry", grinte han og lukkede døren igen. Men skaden var allerede sket. Jeg vendte og drejede min halvdøde krop, men intet hjalp det. Jeg kunne ikke falde i søvn igen. Så op kom jeg og mødte min vært i køkkenet, hvor han lavede morgenmad til os begge og jeg stod for téen... Samarbejde... Yearh!!!

Vi nød maden ude i solen og overværede gartnerens forsøg på at rive et træ op med roden. Min beskrivelse kan være overdrevet en smule. Da jeg blev efterladt ved bordet, overfaldt han mig med træets historie gennem kiwi-tiden... Hmmmm...

Langsomt fik jeg gjort mig fri og forberedte min cykel på at tage mig ud på den helt store sightseeingtur idag. Yeiiii.... :-D.

Og afsted gik det.

Med et kort i hånden hjulede jeg på kryds og tværs gennem de bakkede gader i Auckland. Turen førte mig gennem Aucklands rigmandskvarter, som lå tæt ved vandet Of Course... Videre til skytower. Et højt tårn, hvilket også er kendt som byens varemærke. Lidt ligesoom Eiffeltårnet i Paris, hvor folk muntert springer ud fra det.

Sådan gik resten af dagen, med et godt kort i hånden kom jeg til flere parker og stræder i byen. Så meget på kort tid, takket være min cykel. Aldrig dårlig idé.

På vej hjem opstod der pludselig det problem, at jeg havde glemt hvor jeg boede, og værst af alt, jeg havde mistet adreassen til min bopæl. Hvordan søren kan man glemme hvor man bor.... ???? AHHHH....

Endte med at cykle i cirkler, indtil at jeg så deres gadeskilt og endelig kom i tanke om det igen... Grrr....

Jeg cyklede hjem til en tofu aften med ris og grøntsager, og tv.... Hele huset var fyldt og endte med to flasker rom og forfærdelig dansemusik... He he... Det bedste :-).