D.8/12-09

Jeg vågnede ved syvtiden sammen med min vært der skulle arbejde. Han ville bringe mig til bussen med bil. Den morgen var min første nogensinde gennem min rejse (muligvis sidste), hvor der var et tykt lag is på ruden og tæt på frysepunktet denne morgen. Sikke et temperatur skift :-o.

Først tog jeg bussen mod San Jose, hvorefter jeg skulle nå 11:30 toget (6 dollar) mod San Francisko. Jeg ankom ved et tiden og vandrede langsomt mod centrum, hvor at jeg havde hele dagen som jeg skulle slå ihjel med et eller andet, indtil at mit fly ville afgå kl. seks om morgenen. Derfor satte jeg mig ind på en café i fire timer med kaffe og skrev på min blog. Indtil at det blev mørkt, hvor at jeg gik mod Castro Street. Mit sidste ønske var at tage afsked med P og E før at mit fly lettede.

Det tog mig en time at vandre hele vejen op mod deres hus, blot for at finde ud af at de ikke var hjemme. På det tidspunkt kom naboen ud og tilbud at jeg kunne komme indenfor og vente. Her fik jeg te og is, mens at jeg berettede alle mine tossede eventyr for ham og han delte ud af sine erfaringer om Hawaii.

Efter en time kom de endelig hjem og jeg tog afsked med naboen. P og E var sammen med en ven og sammen inviterede de os alle sammen på indisk restaurant og tilbød at køre mig til lufthavnen, også selvom vi skulle op klokken tre om morgenen for at nå det :-S.

Det var virkelig dejligt at se dem igen, og havde en hyggelig aften på restauranten. Da vi kom hjem, gik vi alle i seng for et par timer før at E vækkede mig ved tre tiden...

D.9/12-09

Jeg vinkede farvel til E og U.S. før at jeg gik ind for at checke min taske ind. Mit fly skulle lette kl. seks, men jeg var lidt nervøs for hvor meget man kunne stole på at de amerikanske fly ville holde tidsplanen... Min frygt blev kun alt for virkelig, da de meddelte over højtaleren at vores fly ville blive en smule forsinket, pga is på vingerne. Normalt ville de sætte noget igang, så det ville smelte, men i Calfornien prøver de at være milijøvenlige, så vi skulle vente på at solen gjorde arbejdet.... Vi ventede over tre timer, så da jeg endelig landede i Phenox havde de kaldt passagerende ind i et kvarter. Så med fuld gallop, løb jeg gennem lufthavnen og når det i sidste øjeblik.

Flyveturen tog 5 timer, og jeg landede ved fire tiden om eftermiddagen. Jeg skaffede tasken og mødte min wwoofer-vært ved indgangen, hvor han sammen med en kvindelig fransk wwoofer kørte mig til sin farm langt oppe i vest Oahu. Wwoofing er organiske gårde, hvor man kan arbejde et aftalt antal timer og få gratis husly og mad for det.

Min wwoof-vært M boede helt ude hvor kragerne vender, med ansigtet vendt mod et par bjerge. Huset havde en kæmpe åbning som hoveddør og ingen døre.

Her mødte jeg hele tre andre wwoofere, og jeg glædede mig til at starte arbejdet imorgen :-D.