Tidlig op og af sted. Vejret ser bedre ud i dag. Båden vi skal ud med er et rigtig sejlskib med mast og det hele - Rum Runner hedder den. Vi har endda en autentisk skipper, som uden tvivl ville have været pirat, hvis han havde levet i en anden tid. Han har tattoos på arme, ryg og ben. Han er lyshåret og måske 40 år gammel, og meget meget sej! På foden har han en lille tattoo, hvor der står "Living the Dream" - og jeg tror på, athan virkelig lever sin største drøm.

Vi er kun 16 på skibet udover de 5 sømænd, som skal lære os at dykke. Det er forskelligt, hvad folk skal på skibet. Nogle skal kun dykke og har certifikat, mens andre skal tage der, mens vi er af sted. Og så er der AS og jeg som bare har købt et enkelt dyk og en masse snorkling på revet. Jeg overvejer at købe et ekstra dyk, for jeg tror, at jeg bliver ret nervøs første gang og kan måske bedre slappe af anden gang.

På vejen der ud blev jeg søsyg på trods af 3 søsyge piller. ØV! To drenge og jeg sad bagest i skibet (på dækket!!) og koncentrerede os om at fokusere på horisonten. Jeg var den første der kastede op, hvilket betød at jeg også var den som fik det godt igen hurtigst. AS var rigtig sød ved mig og hentede vand og mad til mig. Vi havde en teori om, at det var bedst at have noget i maven til at kaste op. Crew'et var også rigtig hjælpsomme. Da vi var kommet ud på revet var det meget bedre - for her er ikke særlig dyb og derfor er bølgerne ikke så høje. Der er faktisk så lavt, at vi kan se revet og alle de smukke fisk bare ved at snorkle. I starten syntes jeg, at det var svært at snorkle og jeg fik hele tiden vand ned i mit luftrør. Helt generelt syntes (synes) jeg også, at det var (er) for surrealistisk at kunne trække vejret under vandet.

Så kom tiden til mit første dyk nogensinde - jeg var lidt nervøs og i starten hev jeg helt vildt efter vejret under vandet, fordi min hjerne ikke helt kunne forstå, at min krop faktisk fik ilt. "Ta' det roligt" blev jeg ved med at sige til mig selv - og det hjalp da også. Turen tog en halv time, hvilket var rigeligt, for jeg var squ ikke helt vild med det. Vi kom 13 meter ned, hvilket er ret langt ned for et introdyk. Det var ret vildt at svømme rundt mellem fisk og igennem sprækker af koraller. Faktisk ser man flere farver, når man snorkler i forhold til at dykke - det havde jeg ikke regnet med, men det giver god mening, da der selvfølgelig kan komme mere sollys ned til det man kan se, når man snorkler. Jeg er egentlig overrasket over, at der ikke er flere farver

Da vi kom op skyndte jeg mig hen med iltflasken, skyndte mig ud til rælingen og kastede op. Tror stadig jeg var lidt søsyg.

Jeg er ret sikker på, at jeg skal dykke igen i morgen for jeg bliver lige nødt til at prøve det, hvor jeg nyder det lidt mere.

Om aftenen sad vi på dækket og så på stjerner og helt seriøst jeg har aldrig set så mange stjerner i mit liv. Det var helt overdrevet. Desværre kendte vi ingen stjernetegn, da de jo selvfølgelig ikke er de samme her på den anden side af jorden. Der er tre andre danskere på skibet, da var ret rart at snakke dansk - jeg er alligevel bedre tilpas på dansk. Der er også en amerikansk soldat, som lige nu er udsendt i Afghanistan. Han har bare valgt at bruge sine to ugers ferie på adventure-tur i Australien i stedet for at tage hjem til sin familie. Det har jeg lidt svært ved at forstå - for jeg savner min familie og Jens rigtig meget. Måske er han bare kommet frem til, at han ville savne dem mere ved at se dem midt i sin udsendelse.

På trods af min søsyge (som heldigvis kun har været der i perioder) har det været en hel fantastisk dag.