Profile
Blog
Photos
Videos
Ca. 2,5 time i bil til Canbarra - det var en okay tur. Vi bliver i Canbarra natten over, og vi har fundet et sted, hvor vi kan sove gratis lige midt mellem alle parlamentsbygningerne og en stor sø, som ligesom opdeler byen i to dele. Den ene del er den officielle del med smukke haver og store bygninger, som det nye og det gamle parlament, statsarkiverne, statsbibliotek og ambassader. Her er meget stilrent og moderne - især den nye parlamentsbygning er moderne hele vejen igennem. Vi var inde i det og oppe på toppen, som man faktisk kan gå op på fra jorden, da bygningen er lavet som en bunker med græs hele vejen op til toppen. Den anden del af byen er mere "by-agtig" med cafeer og butikker. Desværre havde butikkerne lukket, da vi kom derhen, men vi fik en kop kaffe på en cafe. Det er en rigtig hyggelig by, men her er ikke meget at lave, så vi tager videre i morgen tidlig, hvor vi gerne vil nå til Melbourne (600 km).
På vej hjem igen blev vi angrebet af en måge-lignende fugl. Jeg ved ikke, om vi var kommet til at gå for tæt på dens rede, men den kunne ikke lide os i hvert fald. Den fløj op i luften for at vende om og dykke ned imod os, mens den skreg op. Første gang tænkte vi bare, at den lige tilfældigvis var kommet til at flyve lidt tæt på os, så vi gik videre. Det gjorde så, at fuglen gik mere amok og styrtede ned imod os igen - denne gang var den ½ meter væk fra Anne Sofies hoved. Vi blev ret bange og begyndte at løbe væk, mens fuglen stadig angreb os. Bagefter snakkede vi om den gamle gyser Fuglene - nu kan vi ikke rigtig lide fuglene hernede mere.
Vi sover gratis på en parkeringsplads midt i byen med toilet og spiser aftensmad i parken - total perfekt.
- comments