Så går turen til Cape Tribulation, som er stedet at se regnskov i Australien. Turen nordpå går af snoede veje, hvor jeg flere gange har været helt nede i 1. gear for at komme op af bakkerne i min lille bil. Vi fandt vores hostel, som ligger midt i ingenting. Alt heroppe ligger midt i ingenting, og fuglene og dyrene har frit spil. Jeg har aldrig nogensinde set så mange kryb og fugle. Hvis man er bange for kryb skal man nok ikke tage herop - man sover, spiser og bader med dem. Jeg har smurt mig ind i flere forskellige insektsprays, men jeg har alligevel aldrig haft så mange myggestik (eller insektbid i det hele taget). Der er nogle forskellige stiger man kan gå på, men vi har været ved at fare vild flere gange, fordi stigerne ikke er afmærkede og skilte bruger de ikke heroppe. Kun et skilt er de glade for at bruge overalt - PAS PÅ KROKODILLER!!! Alle de skilte gør, at AS og jeg konstant har (det vi kalder) krokodille-angst. Jeg tror, at jeg ser dem over det hele. Puha det kan godt være, at jeg ikke er bange for store kryb, men jeg er altså ret bange for krokodiller.

Vi fik at vide, at der var et sted, hvor man kunne bader lidt længere nord på. Så der kørte vi op - men pludselig stoppede vejen - eller rettere sagt vejen fortsatte lige igennem en flod og der var et skilt, hvor der stod kun adgang for firhjulstrækkere. Vi holdte ind til siden og lod en jeep køre forbi os. Det så ret vildt ud, at den bare kørte igennem floden. Vi fandt den stig som skulle føre hen til badestedet. Det er den mest skjulte sti jeg har gået på. Og flere gange var vi sikre på, at vi var gået forkert fordi vi skulle gå i små vandløb, gå igennem buske af "Wait-a-while"s og i det hele taget lignede det ikke, at her havde været mennesker før. På vejen så vi en Cassowary, som er en kæmpe fugl. Den er ca. ligeså stor som en struds. Vi har fået at vide, at de kan være aggressive, og denne Cassowary havde en unge. Det var lidt skræmmende. Til sidst fandt vi badestedet. Det var bare den samme flod som jeep var kørte igennem tidligere og den turde vi ikke gå i - jævnfør vores krokodille angst.

For resten "Wait-a-while"s er den mest irriterende plante. Den er en snylte plante som hænger ned fra andre planter som lianer bortset fra, at de er små og tynde, så man ikke rigtig kan se dem. Og alle lianerne har modhager, så man bliver hele tiden stoppet af den og må råbe til sin makker, at hun lige skal vente - heraf navnet.

Om aftenen drak vi øl og spillede kort - det er altså en aktivitet som aldrig bliver kedelig. For resten jeg har glemt at skrive, at vi var på Wildlife Cruise ude på Daintree River, hvor vi blandt andet så en 4,5 meter langt han-krokodille. Puha krokodiller i vandet, når man selv bare sidder i en båd, er ret skræmmende.