Profile
Blog
Photos
Videos
Regn, regn og regn. Alligevel har det været en rigtig god dag - jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har væretrigtig glad hele dagen. Selv da vi blev nødt til at stå under et lille halvtag i en halv time pga regnen, var jeg glad.
Da vi vågnede regnede det, så vi blev liggende lidt og så Spise med Prise. Det var ret hyggeligt. Bagefter kørte vi ind til byen og kunne igen ikke finde parkeringsplads og vi er for høje til at være i parkeringshusene .. Rigtig rigtig irriterende. Et af stederne blev vi nødt til at bakke op igen, fordi vi fejlagtigt troede, at vi kunne være der. Vi lavede mad på en ret ulovlig parkingsplads. Efter vi havde spist vores burger fandt vi endelig et sted vi kunne holde. Det kostede dog 18 dollars - men nu var vi bare utålmodige. Vi ville gå en tur, men det begyndte at regne, så vi tog på museum. Queensland Museum. Det var udemærket. Bag efter gik vi en tur i byen, og vi fandt et fedt sted at spise aftensmad - Vapiano. Det var sådan et sted for vi nærmest selv gik ud i køkkenet og bestilte det vi gerne ville have. Det var flere forskellige køkkener og de samlede bare sammen, så vi betalte til sidst. Ingen stressende tjenere, der spørger om man vil have mere. Vi sad her længe - overdrevet hyggeligt. Og jeg fik fortalt Jens om, at fuglene på NZ ikke kan flyve, fordi der før menneskerne kom ikke fandtes pattedyr. Dvs. fuglene havde ingen fjender på landjorden, hvorimod i luften var der større fugle og ørne at passe på. Til sidst kunne fuglene bare ikke flyve længere. Det er min ynglingshistorie fra New Zealand, som en gammel klog buschauffør fortalte mig, mens han sorgmodigt fortalte om, hvordan mange new zealandske fugle i dag er truede dyr, netop fordi mennesket tog rotter, katte, hunde, possums osv. med til New Zealand.
Nu er vi tilbage på vores gratis parkingsplads i New Market, hvor vi skal sove i nat. I morgen tager vi på en campingsplads, for vi lugter snart ufattelig meget af sved. Jeg gør i hvert fald.
- comments