Da ugedagene begyndte var det tid for Jeremy at begynde sit arbejde i Brisbane igen. Hver mandag til fredag pendlede han fra Beerwah til Brisbane for at arbejde. En tur der tager ca. halvanden time hver vej. Imellem tiden var Anglica og helt alene på farmen og havde fået fortalt en del opgaver som vi kunne give os i kast med. Jeg var med stort overmod gået i gang med at luge ukrudt eller retter grave græs op omkring en overgroet å. Gosh! Sikke et arbejde. Ikk nok med at jeg havde den forbistrede å at arbejde med, så var der en aften hvor jeg ville fylde vandskålene for hønsene. Forsigtig og lidt uopmærksomt listede jeg ind og pludselig havde jeg kraftgalede mig en hane siddende i skinnebenet. Af ren forskrækkelse endte jeg med at spilde halvdelen af vandet ud over ham. Straks trak han sig tilbage, for hvis der er en ting høns og katte har tilfælles så er det vandskræk. Da jeg kom tilbage med spanden fyldt igen, brugte jeg den som skjold imellem os for han var da helt sikkeret ikke færdig med at gnave i mig. I sidste ende var Hane da våd som en druknet killing og havde fået et par veltilrettelagt spark med min sikkerhedssko. Så tror da nok lige at han holdte sig fra mig bagefter. Onsdag morgen forlod Anglica farmen. Hun havde nogle veninder som kom til Australien for at se østkysten kun for nogle uger hun havde besluttet at følges med dem i den tid de var her. Så jeg endte med at være helt alene på farmen i løbet af onsdagen, men det passede mig fint for så kunne jeg koncenterer mig lidt mere omkring den forbistrede å. Om eftermiddagen kom der så lige pludselig en camper ind i indkørelsen og det viste sig at være et ungt, fransk par som ville wwoofe her. Helen var kvindens navn men jeg fangede aldrig helt mandens. Jeg fandt mig hurtigt i godt selskab med de to og de var selv i penge mangel, så vi hjalp hinanden med at lede efter arbejde. Det var om torsdagen at jeg endelig så på wwoofer forrummet at en host op nord på manglede wwoofer og kunne tilbyde lidt betalt arbejde i form af ananasplukning. Lige hvad jeg søgte efter! Den aften da Jeremy kom tilbage advarede han med et smil på læben, franskmændene om at jeg kunne nok arbejde de for hårdt. Jeg fik lidt en fornemmelse af at de dage Anglica og jg arbejde sammen, var jeg lidt for motiveret og bad Anglica om at arbejde lidt for meget.