Jeg ville have været tidligt oppe før nogen fandt ud af at jeg havde camperet I parken, men det lykkedes ikk helt for mig. Jeg blev vækket til lyden af en bil og fandt ud af det var parkholderne eller kommune gartnerene som kom forbi for at tjekke om der var affald. Heldigvis sagde de ikk noget til mig og stille og roliggt fik jeg pakket pressing ned og hevet noget morgenmad frem fra køletasken. Næste opgave var så at tjekke biblioteket for internet og ganske rigtig Der var fri internet på biblioteket og endda comics og mangas. Så jeg vill have rigeligt at lave I løbet af dagen. Der var kun et enkelt tidspunkt hvor jeg tog chancen og efterlod min taske på biblioteket og tog et hurtigt kig på byen og fik anskaffet mig noget dåsemad fra Aldi. Så havde jeg en dåse jeg kunne lave mad I for fremtiden. Imens jeg var på biblioteket, kom jeg I snak med en af biblioteksdamerne og ville straks gerne tilbyde sit hus hvis ik det var fordi hun allerede havde huset fyldt. Men tilgengæld kunne hun hjælpe med et hostel der åbnebart ikk var langt fra zooen. Jeg kontakede dem og endnu et host men om aften var der stadig intet held med bosted. Jeg havde sendt nye mails rundt og var da kommet I kontakt med en host, Jeremy, som måske havde plads. Men jeg måtte vente endnu en dag. Suk,, nå men ligesomjeg var på vej ud af bibloteket fangede biblioteksdamen mig igen og spurgte om jeg ville havde noget at løse I. Jeg måtte svarede hende at jeg ikk havde et bibkort, men det var ikk et problem sagde hun som modsvar. Jeg fik lov til at tage en hvilken som helst bog som de havde til salg, helt gratis. Så jeg hapsede en westeren og drog tilbage mod parken. Kort før min aftensmad var klar kom der en flok unge knægte løbende igennem parken. Jeg forstod ikk lige hvad de havde gang I men jeg fik hurtigt mit svar. Lige bagefter dem kom en politi mand løbende og takkede guderne for at det var for mørkt for ham til at se mig og mine oplagt campingintentioner. I ly af mørket fik jeg pakket min pressing nogenlunde sammen også kunne jeg heller ikke gemme mig I mørket længere. Politimandens lygte fangede mig og han anråbte mig med det samme. Roligt, men med hamrend hjerte, gik jeg tætter på med armene I vejret, mens jeg forklarede at jeg blot var en rejsende, som var I gang med at varme min aftensmad. Politimanden så lidt mistroisk på mig, men vendte så sin opmærksomhed tilbage mod drengene og lod mig gå. Stadig pisse nervøs vendte jeg tilbage til dåsen på BBQ grillen og lod som om jeg slet ikk havde tænkt mig at campere. Efter nervepirrende minutter, forsvandt politimanden endelig sammen med sin makker og et par af de unge knægte de havde fanget. Efter aftensmad brugte jeg tid på at læse min nye bog og den var faktisk overaskende spændende. Det var ikk særlig sent at jeg kravlede tilbage I mit lille skjul og lagde mig endnu en gang til at sove med stjernene lige over mig.
Om morgen gentog dagen sig. Jeg tog på biblioteket for at bruge internettet og se om jeg havde fået svar. Der var stadig intet svar, men en anden form for overraskelse fra Work and Tavel Companyet I Sydney. En gang om måneden udvalgte companiet en særlig person til The legend of the month. Denne person havde givet dem et særlig indtryk og imporneret dem I særlig grad. Det jeg så på facebook var lige pludselig et billede af mig, som de havde taget da jeg besøgte dem I Sydney før jeg tog ud til Broken Hill, med teksten "The Legende of the month".De første 30 sekunder var jeg overbevist om at det var en forsinket aprilsnar, men efter at have tjekket min mail, kunne jeg bekræfte at det var det ikke. Jeg aner ikk hvordan jeg formåede at impornere dem, men efter jeg startede med at skrive til dem omkring min arbejdsstatus I Perth havde de været vildt facineret af min aktivitet og imporneret over min rejseånd. Premien var 50 dollar til Coles supermarked så det betød 50 ekstra dollar til mad! Og selvfølgelig æren. Pludselig var hele min dag reddet. Der var intet jeg ikk kunne gøre. Jeg hvde helt ubevidst imporneret et rejseselskab med mit gåpåmod og de var stadig interresseret I hvad jeg rendt rundt og lavede. Jeg besluttede at flytte min telt beliggendhed ud til en campingplads omkring 3 km fra Beerwah for der var vist ingen grund til at blive ved med at parkere I parken længere. Det var hen mod eftermiddagen at jeg bevægede mig ud til campingspladsen. Det var langt fra hvad jeg var vant til, men det var en sød, lille og blæsende plads. Jeg kom hurtigt I snak med de andre campister og jeg blev mindet om hvorfor jeg holdt af campinglivet. Jeg blev budt velkommen meget hurtigt og kom I kontakt med nogle andre rejsende. De arbejde I øjeblikket på en jordbærfarm ikk langt fra. Som jeg tog min pressing frem var der en del på pladsen der troede jeg I det mindste havde en skrue løs og vejret så heller ikk ud til at ville holde tæt længere. Min nye nabo fik dog ondt af mig og tilbød mig at komme ind under hans telt, men campingmother tilbød mig også at sove I det store fællesareal. Jeg valgte dog naboen og gudsketakker og lov for det for ganske rigtig, det begyndte at regne den nat!