Profile
Blog
Photos
Videos
Banos: Med den aktive vulkan Tungurahua som nabo
Banos, som betyder toiletter på spansk..., ligger utrolig smukt nede i en dal - omringet af vulkaner og bjerge. Af samme grund har byen også været evakueret flere gange i nyere tid, når Tungurahua vælger at gå i udbrud og lavaen løber ned ad bjergsiderne. Vulkanen har været aktiv de seneste 11 år, men lige nu er den lidt mere aktiv end normalt.
Inden jeg tog af sted til Banos havde der været flere større udbrud i de forgangne uger, hvor aske var blevet blæst over 1 km op i luften.
Udover Tungurahua rummer Banos en række andre aktiviteter. Der er flere vandfald i området, termalbade og gode bjerge at vandre i, men jeg tog primært hertil for at se Tungurahua være aktiv - selvfølgelig med den fornødne information.
I Banos boede jeg på et fantastisk hostel i 3 etager. Tagterrasse med udsigt til vandfald, frugter hængende i indgangen til huset, swimmingpool og en rigtig god atmosfære - 7,5 dollars pr. nat. Det var som at bo på hotel og jeg fandt ud af, at der var rigeligt med gode spisesteder - blandt andet en argentinsk restaurant, hvor kødet og den tilhørende vin var i verdensklasse - følte mig i den grad som en livsnyder (som min gode ven Signe også kalder mig). Alt sammen til fornuftige priser. Er vist ved at skrive mig ud af en tangent nu, men glæder mig også til Argentina...
Vi brugte dagene i Banos på at se vandfald, opleve nattelivet, studere lidt spansk, benytte termalbadene samt kigge nærmere på Tungurahua.
I søndags om eftermiddagen sad Yannick og jeg og nød synet af røgen fra den aktive vulkan da en mand stoppede og spurgte om vi ville tættere på. Fra Banos kan man kun se røgen og vi ville gerne se noget lava, så vi aftalte en pris og et tidspunkt og kørte med ham op på et af nabobjergene. Her kunne vi høre den buldrende vulkan og se lavaen blive sprøjtet op i vejret. Det var en surrelistisk oplevelse at være så tæt (6-7 km) på et vulkanudbrud og se det hele live. Vi stod forstenet i en times tid og betragtede lyd og billede alt imens Tungurahua bare blev ved og ved med at sprøjte ild, lava og aske op i luften. Jeg var endnu tættere på lava i Guatemala, men det her var anderledes og voldsommere. I Guatemala flød lavaen meget langsomt, men det her blev sprøjtet op i luften - endnu bedre :-). Imens vi kiggede på det fascinerende fænomen blev der kogt frisk majs fra de omkrigliggende marker til os, som vi spiste i en lille træhytte med levende ild. Lyder det ikke fedt?
Jeg kan godt lide de tilføldige møder og sådanne oplevelser får man kun hvis man tager nogle "chancer" - selvfølgelig hvis jeg fornemmer det er sikkert, men sikke en start på aftenen den 24. januar. Godt jeg tog til Banos.
Jeg tager nu videre sydpå nedad Vulkanernes Boulevard, som den centrale del af Ecuador kaldes (8 ud af Ecuadors 10 højeste vulkaner ligger her) og nærmer mig langsomt Peru. Inden Peru stopper jeg i Cuenca, som ligger ca 5 timer fra Banos. Byen skulle være godt bevaret fra kolonitiden, men det bliver sikkert kun til et par dage i Cuenca, da jeg glæder mig meget til Peru.
- comments