Cotopaxi: Den perfekte vulkan

Fra Latacunga kan man tage til Cotopaxi, som er verdens højeste aktive vulkan. Den har ikke været i udbrud i en del år, så det er sikkert at tage derop. Cotopaxi er perfekt fordi den er kegleformet med sne på toppen - stort set som man ville tegne en vulkan.
Selve toppen ligger i godt 5.800 meters højde, men kræver virkelig godt udstyr, som jeg ikke er i besiddelse af og ikke ville leje. Yannick og jeg fik i stedet arrangeret en tur til gletsjeren, som ligger i 4.950 meters højde. I området omkring Cotopaxi så vi mest fugle, men der lever pumaer, brillebjørne og kondorer.
Det er uden tvivl det højeste jeg har været og med en strid vind og en temperatur omkring frysepunktet, var det ret koldt, så vi var pakket godt ind. Jeg havde fx 4 trøjer på, en hue og en hætte udover, men ellers var det ikke et vanskeligt trek. Når man befinder sig i den højde er det til tider svært at trække vejret og vi gik langsomt op ad det kegleformede vidunder. Vi hev efter vejret og blev nødt til at stoppe op en gang imellem, men så længe man tager det stille og roligt er der ikke problemer så længe man er afklamatiseret. Eftersom jeg har opholdt mig i Quito, som ligger i knap 3000 m var den del klaret.
Vi kørte noget af vejen op af Cotopaxi, gik op over skyerne og stoppede ved gletsjeren, da resten af vejen op var sne- og isdækket. Jeg bed specielt mærke i to ting på turen. Udsigten til Cotopaxi et stykke derfra, hvor jeg kunne se hvordan den er formet og at stå oppe over skyerne og kigge op mod toppen af vulkanen og ned på skyerne samt bjergene - det var fantastisk. Det siges, at der er tale om en vulkan så karakteristisk, at hvis man først har været der glemmer man aldrig dets form eller første gang man ser keglen. Derfor er Cotopaxi den perfekte vulkan.

Quilotoa: Det smukke vulkankrater

Lad det være sagt med det samme. Vulkanen og den dybblå/grønne lagune i krateret er noget af det smukkeste jeg har set. Jeg kunne blive ved med at kigge derned og hver gang var det et fantastisk syn.
Jeg tjekkede ind hos en familie, hvor 2 af familiemedlemmerne talte spansk, mens sønnen og konen talte det oprindelige sprog, kitwva. Sproget er så forskelligt fra spansk at jeg ikke forstod et eneste ord, så det var faktisk lidt underligt når man tænker på at Quito ligger under 2 timer derfra og er en moderne storby.
Quilotoa er en lille landsby, som ligger ved siden af vulkankrateret af samme navn. Dem der bor her lever primitivt, går rundt i traditionelt tøj (de bærer stort set alle hatte, som umiddelbart virker upaktiske) og arbejder i markerne på bjergskråningerne. På disse bjergsider går geder, får, lamaer, køer, grise og heste rundt. Det er ved at være et af de eneste steder i Ecuador, hvor man stadig bruger lamaer som pakdyr. Nogle bor i jordhuse, i simple stenhuse eller i grotter og dyrene er deres overlevelse. Jeg tænkte flere gange på hvad disse mennesker ved om hvad der foregår rundt omkring i verden. Har de hørt om Obama, ved de hvor Europa ligger og at vulkanen Tungurahua et par timer fra Quilotoa er yderst aktiv? Måske, måske ikke - jeg tror faktisk ikke ved meget om hvad der foregår, men de virker glade og ved meget om deres måde at leve på.
Jeg kom til Quilotoa sammen med den tyske gut Yannick i tirsdags og vi gik straks ned i krateret. En tur på en 3-4 timer. Det var fantastisk at se vulkankraterets "vægge", hvor dyrene græssede og kvinderne som enten piskede dyrene fremad eller passede markerne med bl.a. kartofler.
Onsdag morgen tog vi en vandretur på kraterets top. Man kan gå hele vejen rundt, men vi skulle nå en bus kl. 1, så vi gik til kraterets højeste punkt, som ligger over de 4000 m. Udsigten på krateret var som jeg beskev i starten - helt utroligt. Det kan ikke beskrives med ord og billederne er ikke det samme, så I må selv komme forbi :-).
Det var ufatteligt og jeg er glad for jeg ikke bliver "træt" af oplevelser som disse efter snart 6 måneder.
Jeg følte mig næsten uovervindelig når jeg stod på toppen af krateret med vinden i ryggen og udsigt over vulkanen, andre vulkaner i området samt bjergene. Fedt, fedt, fedt.

Alt i alt var Cotopaxi og Quilotoa to utrolige oplevelser - så smukt og evertyragtigt :-).

Den føromtalte vulkan Tungurahua er yderst aktiv i øjeblikket, så den må jeg jo hen til :-). Der skulle ligge en fantastisk by, Banos, tæt ved og det skulle være muligt at se vulkanen ryge. Den må jeg hen til, men jeg følger med på diverse hjemmesider, for går den for alvor i udbrud bliver byen måske evakueret - det er sket før - senest i 2006. Så slemt regner jeg dog ikke med det bliver, men mere om det i næste blog...

Jeg har i øvrigt opdaget at der på bloggen er en kontaktliste, hvor jeg har tilføjet jer. I skulle derved få automatisk besked når der er opdateringer på bloggen. Det er lidt nemmere for mig, men bliv endelig ved med at skrive på bloggen og giv lyd hvis I ikke får automatisk besked.