Profile
Blog
Photos
Videos
Cuenca: Den hyggelige by
Hvordan skal jeg beskrive Cuenca? Den er bare super hyggelig. Jeg skrev vist det samme om Popayan i Colombia, men det er noget med stemningen. Bygningerne er flotte, der er mange pladser og atmosfæren er tilbagelænet. Derudover bor jeg på endnu et fantastisk hostel - igen som et hotel, men med unge mennesker.
Jeg bliver her i et par dage og bruger dagene på at studere spansk på hyggeligere caféer og aftenerne på at drikke drinks, så det er lige til at klare :-).
I morgen har jeg været af sted i 6 mdr, så det må være på sin plads med en midtvejssstatus.
Jeg har besøgt 5 lande og et hav af byer. NY var på sin egen måde fascinerende, Cartagena det samme, men på en anden måde mens naturoplevelser som Pacaya, Cotopaxi, Quilotoa, Galapagos, Los Llanos og Tungurahua har været ubeskrivelige.
Colombia tog prisen som det mest charmerende land og de venligste mennesker.
Undervejs har jeg mødt mennesker fra det meste af verden hvoraf flere fra benyttet en fyreseddel pga krisen, til at tage af sted for at vende tilbage når der forhåbentlig er bedre tider. Sådan ser realiteterne desværre ud. Alle mennesker omtaler i øvrigt Danmark meget positivt og når jeg siger jeg kommer fra DK er det typiske svar: "Cool". Det er forskelligt hvor meget de forskellige ved om DK, men de fleste ved at der er rimelig styr på tingene og at vi i følge en statistik er de lykkeligste i verden.
Så har det været et højdepunkt at lære så meget spansk at jeg let kan kommunikere herude.
Jeg har indtil nu ikke været syg eller blevet bestjålet og ikke haft nævneværdige problemer, men det er næsten for godt til at være sandt, så det kan ikke fortsætte på den måde. Jeg forventer det i hvert fald ikke.
En af de ting jeg "frygtede" inden jeg tog af sted var om jeg ville savne DK. Indtil nu går det fint på den front. Selvfølgelig ville det være rart at se jer samt småting som at sove i sin egen seng og lave sine yndlingsretter, men jeg er ikke parat til at vende hjem endnu. Internettet er fantastisk og en lille besked en gang imellem gør underværker og gør det nemmere at være væk fra familie og venner, så bliv endelig ved med at skrive på bloggen eller på mail.
Alt i alt har det indtil nu været fantastisk og jeg er glad for at jeg tog beslutningen. I den forbindelse skylder en stor tak til min chef som gav mig orlov.
Lad de næste 6 mdr gå på samme måde...
I øvrigt er der en del nyhedsmedier der melder om voldsom regn og mudderskred ved Machu Picchu. Det er planen at tage dertil om en lille måned, så jeg holder mig orienteret og ser om det er muligt at bestige Inkaernes hovedby, men det bliver desværre nok svært.
Hav det godt allesammen :-)
- comments
Heais Nyd livet og skynd dig langsomt. Her har det frosset i over en måned. Vores sø er rammen om skøjteløb. Jakob og kammerater om dagen. Amanda var hjemme fra efterskolen og holdt sin F-dag på isen med fakler og halogenspots. Jakob og en kammerat holdt også en fælles F-dag på isen. Hertil en nat tur gennem skov og bygninger. Hist og her faldt der menneskestore dukker ned, højdepunkter var, at Lars havde skaf- fet et menneskeskelet i fuld skala. Det dumpede ned fra en loftlem i fakkelskær. Ikke et øje var tørt. I dag var Gregers og jeg i skoven. Frostvejret gør at vi nu kan slæbe hele stammer ud fra en sump så der er nu en lille opgave. Jeg tænker på, hvordan kommer du så tit på netten. Via en mobil telefon eller netcafeer. Amada er en uge i Østrig med skolen, Lars, Mette og Jakob tager til DAHAB (Det røde hav) på lørdag. Gregers, Amanda og Jakob skal på vinterferie i uge 7. Statsminister Løkke Rasmussen holder i denne uge en konference om fornyelse af folkeskolen, Alt hvad der kan krybe kommer. Det for du nok at føle når du v ender hjem. Fortsat god tur. Hilsen HEAIS