Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 8. April
Idag stod vi op kl. 5 og så den flotte solopgang i parken, mens vi ventede på vores taxa der skulle køre os til Pacayavulkanen.
Det tog i alt 2 timer at bestige vulkanen og nedstige den igen. På vejen op var der en masse guatemalere der fulgte efter os prøvede at leje os en hest. Det var vildt irriterende, for man blev virkelig udmattet af at bestige vulkanen, men på den anden side ville jeg heller ikke bruge penge på en hest.
Der var desværre ikke noget lava, men vulkanen var stadig aktiv, så der fossede røg ud af toppen på den og diverse andre steder rundt omkring. På toppen af vulkanen var der et sted der var så varmt, at vi kunne riste skumfiduser, hvilket vi også fik gjort. Emma mødte desuden også en veninde deroppe, som var på tur med et andet dansk rejsehold. Rimelig pudsigt.
På vejen ned overværede vi en slåskamp mellem nogle køer og en masse hunde. Det var virkelig sjovt, og jeg fik en god film ud af det ;) Det var svært at holde balancen på vejen ned, og der var da også nogle af os der faldt flere gange. Lige inden vi skulle hjem, fik jeg købt en masse chips. Der var nogle drenge der prøvede at tigge sig til dem, og jeg havde virkelig ondt af dem, men jeg havde sgu også mistet noget af min respekt for sådan nogle typer, efter hvad der var sket med min taske sidste gang.
Tilbage i Antigua spiste vi morgenmad på en fransk restaurant. Jeg fik en sandwich der smagte sindssygt godt, og jeg fik for en gangs skyld spist helt op!! Efter det tog vi hen til The Black Cat hostellet, ladte vores ting og os selv op.
Senere tog vi ned og købte is, hvor jeg igen fik en rigtig god mint is. Teo havde aldrig smagt det før, selvom hun er isnarkoman, men jeg fik indtrykket af at hun syntes godt om den.
Bagefter tog vi i parken, hvor jeg så en klovn lave et grinern show, hvor han bl.a. inddrog en virkelig blank amerikaner blandt publikum. Udover det fik jeg læst noget mere i min bog. Der var også nogle studerende der gerne ville have et billede med mig og Teo. Det var lidt underligt lige pludselig at være en "turist attraktion", men det var sgu også meget griner.
Lige inden vi skulle til at køre med vores bus om aftenen, fik vi lige købt os en sandwich hver på Subway. Vi ventede på bussen ude foran The Black Cat, hvor baren var fyldt til randen med mennesker fra alle kanter af verden. Vi snakkede bl.a. med en dansker der hed Simon som havde fuldskæg (lignede forsangeren fra Veto, og mindede mig lidt om Simon derhjemme). I starten troede vi ikke på at han var dansker, fordi hans accent var virkelig underlig. Men det viste sig at det var fordi han havde været væk hjemmefra så længe (2 år), at han havde "glemt" noget af det danske sprog, og fået sig en anden accent. Spøjst.
På vej mod Guatemala City, sad vi i en lille hyggelig shuttle taxa, hvor vi sad overfor hinanden. Vi skiftede bus i Guatemala City, som var en del større, og hvor de sendte The Incredible Hulk på storskærm. Den var godt nok på spansk, men jeg havde set den før, så jeg forstod det meste af handlingen. Der var skruet vildt meget op for volumen, hvilket må have været skideirriterende for dem der ville sove. Der var heldigvis virkelig gode sæder, som mindede lidt om biografsæder. Jeg sad ved siden af en kinøjser, som hele tiden skulle på toilettet, hvilket var lidt irriterende siden jeg sad yderst. Han så ud til at være lidt syg. Stakkels knægt.
- comments