Torsdag d. 7. April

Søvndrukkent vågnede vi kl. 5 om morgenen for at gå ned og se på solopgangen. Det var det værd. Det var et virkelig smukt syn når solen dukkede frem bag de enorme bjerge. Vi sad med vores tæpper og mango, og nød solopgangen indtil klokken nærmede sig 7, hvor vi skulle nå den taxa vi havde bestilt.

Vores taxa havde kurs mod Antigua, da vi nu skulle til at lave vores tur tilbage mod Playa del Carmen. Jeg havde købt en masse chips til turen, som så var min morgenmad. Da jeg kiggede ud over det smukke landskab en sidste gang, var jeg overbevist om at jeg en skønne dag ville komme tilbage til San Marco.

Da vi kom til Antigua, fik vi et ordentligt måltid morgenmad på en restaurant vi havde været på før, hvor de lavede virkelig god mad. Da vi kom ind, blev vi glædeligt overrasket over at høre at de spillede Beatles musik. Efterhånden fandt vi dog ud af at det var de samme 3 beatlesnumre der spillede i et uendeligt loop. Det blev man lidt sindssyg af i længden. Sandwichen var til gengæld virkelig god. Vores tjener var godt nok forvirret, tror han var ny. Da pigerne bedte om en lille kande mælk hver til deres kaffe, kom han i stedet ind med et kæmpe glas mælk. Han sagde også at min sandwich var med kylling, selvom den faktisk var med skinke.. Det var sgu meget sjovt.

Efter vi havde fyldt vores maver, tog vi til et aktivitetsbureau, hvor vi arrangerede en tur til Pacaya vulkanen næste dag. Derefter fandt vi et virkelig fedt hostel ved navn The Black Cat. Jeg synes personligt det er det fedeste sted vi har boet på turen. I stedet for at komme ind i en reception når man gik ind af døren, kom man i stedet ind i en lille hyggelig bar. Receptionen lå ude bag ved. Her boede stort set kun unge mennesker, hvor de fleste af dem tilsyneladende var backpackers. I receptionen sagde de at de kunne have vores værelse klar om nogle timer, så vi satte vores tasker ind i et aflåst rum og tog ud for at få planlagt turen hjem.

Vi fik arrangeret turen hjem på et turistbureau, og tog derefter på en is-café hvor jeg fik en virkelig fråderen mint is til forret og en spicy toast til dessert ;D De andre skulle bruge lidt ekstra tid på at skrive postkort, så jeg tog hjem med Camilla. På vejen fik jeg købt mig et nyt kamera, og Camilla fik også købt det samme til sig selv, da hendes var gået i stykker og det var et overraskende godt kamera til prisen; Et Canon PowerShot A3100 IS til 950 Quetzales (ca. 600 kr.) Jeg fandt ud af til min glæde, at det faktisk tager bedre billeder end mit dyre undervandskamera havde gjort. Der følte jeg så også på samme tid at jeg havde spildt ret mange penge på at købe det til at starte med. Håber bare jeg kan få det byttet når jeg kommer hjem.

Resten af dagen brugte vi mest på at slappe af på hostelværelset. Jeg fik læst en del i min bog, mens Teo var DJ og satte noget virkelig fedt musik på. Der var jeg virkelig glad for at jeg var kommet på tur med nogen, som deler samme musiksmag som mig.

Om aftenen tog vi på en ny restaurant, der lå næsten lige over for vores hostel. Selve restauranten var virkelig flot indrettet, med diverse malerier, skulpturer og planter alle vejne. Det var sådan lidt gammeldags, hvilket gjorde det rigtig hyggeligt. Det var til gengæld nok også den dyreste restaurant jeg har været på, på hele turen hernede. Mens vi ventede på vores mad, spillede vi røvhul med nogle kort jeg havde købt dernede. Jeg bestilte en lasagne, som mildest talt var ret ringe. En skam, for de andres mad var virkelig god. Deres retter havde så også næsten kostet det dobbelte af min.

Vi gik tidligt i seng den aften, da vi skulle tidligt op (igen..) for at se Pacayavulkanen næste dag.