Profile
Blog
Photos
Videos
Så! Endelig, efter måneders venten og en meget lang rejse ankom vi i morges til Bolivia. Vi blev mødt af snedækkede bjergtoppe, meget tynd luft og masser af cholitas is farvestrålende klædedragter og spøjse bowlerhatte. Det er dejligt af være fremme!
Vi bor på et fint hostal med roof top bar (med wifi) hvor vi sidder nu og nyder den helt fantastiske udsigt. Den kan ikke rigtig beskrives så jeg prøver at oploade et par billeder også. Vi er mega trætte efter den lange rejse (26 timer), og et mindre visum-drama da vi skulle boarde flyet til La Paz. Og så er der jo som nævnt den tynde luft, men bortset fra en smule hovedpine og at vi puster som damplokomotiver bare vi ser på tre trappetrin, så klarer vi faktisk højden (ca. 3600m) meget godt.
Planerne for de næste par dage er ikke helt fastlagt endnu, men vi skal prøve at få lidt spanskundervisning og så skal vi holde et møde med Hugo Bosque (fedt navn, ik? J ) som er direktør for projektet vi skal være på.Og derudover skal vi selvfølgelig have set noget mere af La Paz.
Det var vidst det for nu. Mere følger snart. Tak for alle hilsnerne via forskellige medier, jeg glæder mig til at høre mere derhjemmefra.
Knus fra Cecilie
- comments