Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde vi et lidt mere pakket program, så vi krydsede fingre for at vejret holdt.
Vores program i dag bestod af en tur til JadeBuddha tempel, ud og se Old Shanghai, med thehuset, markedet og glædens have samt Huangpu flodturen, som vi ikke kom på i går.
Vi startede ved JadeBuddha templet, som er Shanghais smukkeste og mest berømte buddhistiske tempel fra 1920'erne. Her kommer mange og praktiserer buddhismen. Der var mange der stod på den midterste plads og bukkede 3 gange mod hvert verdenshjørne, mens de havde tændt et bundt røgelsespinde, som de holdt for panden.
Inde i templerne så man de to store Buddha'er. Den ene er 190 cm høj og siddende, mens den anden er 90 cm lang og liggende.
Næste stop var det gamle Shanghai. Området er den eneste tilbage, af "gammel" kinesisk byggestil med grå tegl og tagskæg, hvide mure og røde søjler. Kineserne forskansede sig bag en 5 km lang bymur, mens de var besat og efterfølgende er bymuren revet ned og dette område bevares.
I begge ender af Old Shanghai road, er der en stor indgangsportal og bag disse starter et væld af super charmerende bygninger og hele vejen emmer af markedsplads.
Vi bliver selvfølgelig grebet af stemningen og får shoppet lidt souvenirs. Vores hjem kommer sørme snart til at ligne en hel kinesisk skrammelbutik ;)
Vi går ind i Yuyuan basaren, som er blevet Shanghais mest populære seværdighed ifølge "Turen går til Kina". Basaren er dog lidt for turistet. Der ligger rigtig mange mærkevarebutikker, fastfood kæder, restauranter og souvenirshops.
Vi bevæger os derfor hurtigt videre med strømmen af mennesker, for at finde Huxinting tehus og de 9 svings bro.
De ligger inde midt i Yuyuan basaren. Fra pladsen midt i alt mylderet gik vi over de 9 svings bro, som siges at kunne afsløre om man er en ond ånd, idet onde ånder kun kan gå lige ud. Ude midt på broen, som går henover en lille sød sø, ligger tehuset som også er karakteristisk kinesisk, med de røde søljer og tagskæg. Her har mange prominente gæster så som Bil Clinton og Dronning Elizabeth, nydt en kande te med udsigt over menneskemylderet.
Herfra gik vi videre ind i glædens have. Det er en lille have, som er skabt i billedet af de store kejserlige haver i Beijing. Haven er meget kompakt med pavilloner, kunstigt landskab med jadeklipper og damme over alt. Ligesom alt andet i Kina har alle pavilloner og afsnit i haven et navn, så som 1000 blomsters have og jadegrotten.
Da vi føler, at vi har set nok at det gamle Shanghai, bevæger vi os videre mod havnefronten. Vi vil ned og finde en flodtur, så vi kan få set rigtig godt på alle bygningerne. Vi finder en ret billig tur til 50 yuan, som går lige to minutter efter vi har købt billetterne. Det er jo super, så behøves vi ikke vente en time :D
Vi får taget nogle billeder og får en hyggelig tur, hvor det lufter dejligt. Varmen har ikke været ulidelig i dag, men vind i håret er altid godt.
Da turen var færdig klokken 18.00 og mørket så småt begyndte at falde på, tændes alle lysene i skyskraberne.
Vi satte os på nogle tapper på The Bund havnepromenaden, med en øl og en is og så lysshows'ne gå i gang. Hele byen er fantastisk smuk når der kommer lys på, selv skibene havde lys over det hele.
Selvom gammel byggestil og historie er spændene, idyllisk og flot så er der altså noget fascinerende og majestætisk over en hel by af skyskrabere som oplyses med alverdens farver når mørket falder på. Det moderne kan altså også noget i sammenligning med de gamle.
Vi er nu kommet hjem, og skal have pakket vores habengut så vi er klar til afgang fra hostlet i morgen kl. 9.45.
Vores egne rejseoplevelser er nu forbi og et nyt kapitel startes i praktikken mandag morgen. Vi glæder og til se, hvad det kinesiske sundhedsvæsen har at byde på og specielt, hvilke forhold der venter os på hospitalet.
Vi håber Danmark fortsat består og at alle har det dejligt.
- comments
Karlo Madsen Hej Camilla og Kristine Det må være noget af en stor oplevelse sådan at bevæge jer rundt i Kina. Vi har fulgt jer med både billeder og tekst. Det er dejligt at se at i befinder jer godt i Kina. Hilsen Else og Karlo