Så er vi på bloggen igen.

Søndag skulle vi med flyet kl. 12.00. Vi tog metroen ud til lufthavnen, hvor vi var 2 t 15 min før flyafgang. Vi stod i kø i 15 min og kom hen til skranken lige som kl. var 10.00. Manden ved skranken stod lidt og kiggede på vores pas, på sit armbåndsur og snakkede med sin kollega om os. Vi nåede at blive helt ængstelige og, begyndte at være i tvivl om, vi var kommet for sent. Efter 3 minutter fortalte han, at vores fly var forsinket og de satte os derfor på et fly, der havde afgang en time før vores oprindelige fly. Det var selvfølgelig bare helt i orden men pludselig, havde vi da en smule travl. Vi skulle nå igennem security og finde frem til gaten på under 30 minutter. Heldigvis gik det hele rimelig stærkt og gaten lå i den rigtige ende i forhold til vores position.
I det vi kom med et fly tidligere, kunne vi faktisk nå at mødes med kinesiske studerende og de danske studerende kl 14.30 på Angel hotel. Vores lærerer havde aftalt denne tid, da vi sad i Beijing. Vi havde booket fly hjemmefra og, kunne ikke gøre så meget ved at introen lå før vi landede i Chengdu.
Vi havde igen været så smarte, at få oversat adressen til kinesisk, så af sted det gik mod hotellet i taxa.
Vi nåede hen til hotellet 10 min for sent, men de var der stadig og var næsten ikke gået i gang.
Fysioterapeuterne havde spurgt de kinesiske studerende og de ville hjælpe dem med at finde et billigere hotel og det ville vi andre også gerne være med på. De fandt et hotel til os lige rundt om hjørnet til 35 yuan pr. nat i forhold til de 180 yuan. pr. nat Angel Hotel kostede.
Vi får checket ind og hotellet er okay. Badeværelset var uden badeforhæng og toilettet havde ikke noget bræt. Sengene var pæne, lidt hårde men en væsentlig forbedring fra den sidste halvanden uge. Væggene havde sorte streger og tapeter hang lidt i laser. Vi var helt smadrede, så vi faldt hurtigt i søvn, specielt da vi erfarede at nettet ikke virkede. Der var lidt nedtur på pga. nettet og det at vi snart havde været rimelig længe i Kina, sådan føltes det i hvert fald.

Mandag morgen kl. 9.00 mødtes vi med de kinesiske studerende. De hentede os ved Angel Hotel, og viste os vejen hen til Campus. Her skulle vi mødes med deres ledende sygeplejelærer for, at få skemaer og introduktion.
Vi kom ind på hendes kontor. Allerede fra start var hun ret interesseret i, hvor vi boede og om dette sted var sikkert for os. Hun virkede til at være lidt ærgerlig over, at vi ikke boede på det dyre hotel, da de åbenbart havde forhandlet prisen ned fra 500 pr. nat til 360 yuan. Vi fik lidt dårlig samvittighed og, kunne godt se at vi nok ikke havde været helt så høflige, som det kunne have været forventet af os. Vi takkede derfor ja til tilbuddet om at bo på Angel Hotel alligevel.
Da vi var blevet vist rundt af eleverne, havde vi fri kl. 11.30.
Vi får tjekket ud og tjekket ind på Angel Hotel. Da det endelig kom til stykket, var vi nok alligevel ret glade for ændringen. Hotellet er bare super luksus og med internet.
Da klokken blev 14.00 skulle vi over på hospitalet og se afdelingen vi skal være på. Det var en mave-tarm kirurgisk sengeafdeling med speciale i gastrointíostinale operationer. Patienterne her får bla. lavet stomi, da deres tarme ikke fungerer, de får fjernet blindtarm og opereret brok.
Det var super spændende. Vi fik stillet en masse spørgsmål, fik set afdelingen, forholdende og var med ude ved patienterne.
Forholdende er faktisk slet ikke så ringe, som vi havde forventet. Deres procedurer, journalsystem, instrumenter og arbejdsgange er ikke langt fra vores. Det etiske aspekt er meget anderledes, hvilket jo skyldes kulturen, men det skal vi lige vende os til. Bl.a. må der ikke stå patienternes diagnose, på den lille lap papir der hænger for enden af deres patientseng, idet patienterne i Kina ikke nødvendigvis kender deres diagnose. I Kina er det nemlig de pårørende der snakker med lægerne og sygeplejerskerne, og herefter bedømmer de pårørende og patienten skal have informationerne, gode som dårlige. Det er nemlig de pårørende der skal betale for behandlingen og medicinen, samt bedømme om patienten kan klare nyheden. Det er derfor også de pårørende der sidder med til undervisningen af f.eks. brugen af stomi. Lidt specielt !

Kl 17.30 fik vi fri, og herefter skulle vi bare ud og finde noget mad. Vi var skrupsultne. Der er jo simpelthen ikke til at købe morgenmad , så det stod igen på kiks og vand i morges og cupnudler til frokost. Vi glæder os for sygt til at få dansk mad igen, specielt mælk, rugbrød og leverpostej!
I morgen skal vi mødes på hospitalet kl. 7.40, hvor vi skal følge samme afdeling igen. Vores skoledag hedder 7.50-11-30 + 14-17. De kinesiske sygeplejestuderendes skema ser også sådan ud, og de kunne ikke fortælle os hvorfor. Kun at det havde ledelsen bestemt og så fulgte de trop. I de 2 ½ time, tager de så hjem og spiser og sover. Vil nu nok mene at det er lidt skørt, men okay det er jo kinesere.
Vi får morgenmad på hotellet, så i morgen står den på ris og nuddelsuppe kl 6.55. Det bliver bare fantastisk, der er jo intet vi har mere lyst til end aftensmad til morgenmad!

SÅ budskabet herfra skal lyde: Nyd jeres morgenmad derhjemme, det er sørme ikke noget man må tage for givet.