Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen..
Efter at have været i Chengdu i 3 dage, er vi ankommet til Shanghai = Velkommen til 33 grader og virkelig høj luftighed, det er lige før at det er lidt ubehageligt.
Nå, men vi tog fra vores hostel i Chengdu, i morges kl. lidt i 7.00, for at nå vores fly som gik kl. 9.50. Vi prejede en taxa, som heldigvis forstod vores kinesiske oversættelser og kørte os direkte til lufthavnen, uden problemer. Ja, vi er ved at lære at færdes rundt - intet er umuligt, hvis bare det står på kinesisk. Vi var fremme i god tid, så den blev brugt på at sove og læse bøger. Vi finder så ud af at flyet er halvanden time forsinket - Hephey for at tilbringe endnu længere tid i lufthavnen. Det meste af vores flyvetur bliver brugt på at sove - dejligt.
Da vi ankommer til Pu Dong International Airport, bliver vi enige om selv at finde transport til vores hostel. Denne gang havde vi nemlig fået en udførlig rejsebeskrivelse, så os af sted med "Shanghai Maglev Train", som er et hurtigtog med top fart på 430 km/h. Vi nåede op på 300 km/h på vores strækning og var meget hurtigt fremme til metrostationen, hvorfra vi skulle 4 stop, inden vores destination.
Det første der slår os, da vi kommer ud af toget, er den voldsomme klamfugtige varme, som får sveden til at pible af os med det samme. Der er nemlig ikke rulletrapper overalt i Kina, så mange gange må vi slæbe vores 20 kg'ish tunge kufferter op og ned af lange trapper - inklusiv i dag.. På vej mod vores hostel, er vi meget spændte på hvilke forhold der byder sig, for vi kunne ikke overskue hvis det var, ala det vi havde i Chengdu, med ingen plads og dårlige senge. Inden vi ankommer dertil, aftaler vi derfor at sige, at vi kun kan betale én nat med de penge vi har. Vi går derfor først op og tjekker vores værelser ud og det er faktisk rimelig luksus ift. hvad vi kom fra. Her er både plads, rent, fint toilet, terasse med opholdsplads dog stadig lidt hårde senge - men lad det komme på prøve i nat. Så os ned og betale for resten af nætterne - de to danskere var tilfredse.
Kort tid efter vi ankommer, begynder det at øs regne og tordne, hvilket det nu har gjort de sidste par timer. Så resten af dagen i dag bliver brugt på at chille lidt på værelserne og finde ud af hvilke spændende ting/steder Shanghai har at byde på de kommende dage.
- comments
Kayley Godt at det var lidt bedre forhold end det forrige ;) vores derimod er lidt skod, og vi har haft en lorte dag haha .. fortsættelse følger ...!