Den 21. november skulle vi ind og se selve Christchurch by. Vi pakkede en let rygsæk og gik ned mod busstoppestedet hvor bussen mod centrum skulle afgå. Desværre kunne vi se den komme rundt om hjørnet alt for tidligt til at vi kunne nå den. Vi gik hen til stoppestedet og så at der var en halv time til den næste. Fordi vejret var fint, solen skinnede, besluttede vi at gå ind til byen i stedet for at vente. De ca. 5km tog en times tid at gå. Vi kom forbi en masse huse der lå på vejen, og flere af dem så faldefærdige og forladte ud. Vi spekulerede på om det var pga. jordskælvet for to år siden. Jo nærmere vi kom cetrum, jo flere steder så vi tomme grunde eller ødelagte huse, hvor der var spærret af med hegn. Det var helt sikkert jordskælvet der havde gjort det.

Da vi langt om længe kom ind til centrum blev vi mødt af et hegn hvor man ikke måtte gå forbi. Vi gik ad gaderne langs hegnet indtil vi fandt en gade vi kunne gå ad. Her kom vi forbi et par små restauranter, hvor vi valgte en frokostrestaurant der lå lige ved et større firma. Som turister var vi lidt malplaceret, da alle andre var buisnessfolk i suits, men ikke desto mindre fik vi et virkeligt lækkert og velsmagende måltid. Nanna fik en fiskefilet med lækker hollandaisesovs og salat med balsamicodressing og Brian fik en god salat med kylling. Ved siden af fik vi noget brød med humus, olie og pesto til.

Efter frokosten fortsatte vi mod midtbyen, hvor vi stødte på et kort over byen hvor man kunne se at det meste af centrum var spærret af. Vi kom til et område hvor der var etableret en midlertidig bymidte med forskellige butikker i containere. Vi gik rundt og kiggede på de forskellige butikker og cafféer der var på et lille torv der var etableret. For enden af den gade hvor container-butikkerne stod var der sat et hegn op ind mod den byggeplads der havde været centrum før. Her kunne man se ruinerne efter gamle bygninger og kæmpe maskiner der var i gang med nedrivningen af dem.

Vi stødte også på en udendørs udstilling af billeder af byen med tekst der forklarede om de gamle bygninger der næsten ikke var til at erstatte og de viste hvordan man kunne støtte genopbygningen af de forskellige bygninger økonomisk. Det var tydeligt at der ikke var økonomisk overskud til det hele og flere steder stod bygninger forladt uden at være blevet revet ned eller genopbygget. Det fremgik at der var flere historiske bygninger som ikke kunne reddes. Man kunne levende sætte sig ind i den rædsel det må have været under selve jordskælvet og den efterfølgende fortvivlelse over de massive ødelæggelser - skræmmende.

Der var heldigvis også en botanisk have i byen, så vi tog også lige en god gåtur igennem den og så en masse af deres spøjse træer, som er meget anderledes end derhjemme. Vi så også eksempler på de berømte kauri træer, som bliver vildt store, men de var desværre ikke ret store i parken.

Inden vi tog bussen tilbage til campingpladsen fik vi lige en god kop kaffe på en lille café hvor vi kunne sidde ude i solskinnet. Her hoppede gråspurve rundt om fødderne på os og spiste de krummer der blev tabt.

Tilbage på campingplasen var der kun tilbage at slappe af inden den lange tur hjem. Vi havde overvejet et besøg til et vandland der var omtalt i turistbogen, men fandt ud af at det var blevet lukket efter jordskælvet, så det var ikke nogen mulighed. Så den stod i stedet på afslapning resten af tiden. Og så skulle den pomme frites automat, der stod ved campingpladsens køkken, prøves. Ikke dårligt af automatmad at være:-)