Profile
Blog
Photos
Videos
Om aftenen skulle vi ud og spise for at fejre Nannas 29-års fødselsdag. Vi gik lidt frem og tilbage på byens hovedstrøg, men alle caféer/restauranter så mere eller mindre kedelige ud, så vi valgte bare en familierestaurant hvor Brian var sikker på at kunne lide noget fra menuen:-)
Det var en lille restaurant med små borde med rød/hvide ternede due. Nanna ville gerne smage muslinger, og bestilte en ret med 3 forskellige slags muslinger og to slags rejer. Muslingerne var desværre ikke kogt i hvidvin eller noget der smagte af noget, så de var lidt kedelige og bare stablet på en portion ris. Brian fik en bøf med kartofler til som tilbehør (som åbenbart hørte under kategorien "krydrede grøntsager"). Midt i dette lidt halvkedelige måltid kom den ene kvindelige tjener op at skændes med en kunde fra et andet bord, pga. en fejl i bestillingen, og det endte med at de to par gik, og tjeneren forlod lokalet i vrede. Meget dramatisk.. Men vi spiste vores mad i ro og fred, og gav dem lidt drikkepenge på vej ud fordi vi havde ondt af den stakkels tjener. Derefter gik vi tilbage til camperen og slappede af med lidt rødvin og ostekiks. På trods af den lidt kedelige servering var byen meget hyggelig og alt i alt havde vi haft en god dag.
- comments