Addis Ababa, Ethiopia
Det er min tredje uge i Addis Abeba, Etiopiens hjerte. Det hele er ved at være hverdag. Dagen hvor jeg trådte ud af lufthavnen og ind i den nye verden, synes langt væk. At æsler, geder, mennesker og kaotisk trafik fylder gadebilledet er ganske naturligt nu. At solen bager med godt 25 grader hver dag, har også været ganske let at vænne sig til. Den overvældende mangfoldighed og blanding af kulturer og mennesker er blevet noget af det jeg holder mest af.
...