Det er min tredje uge i Addis Abeba, Etiopiens hjerte. Det hele er ved at være hverdag. Dagen hvor jeg trådte ud af lufthavnen og ind i den nye verden, synes langt væk. At æsler, geder, mennesker og kaotisk trafik fylder gadebilledet er ganske naturligt nu. At solen bager med godt 25 grader hver dag, har også været ganske let at vænne sig til. Den overvældende mangfoldighed og blanding af kulturer og mennesker er blevet noget af det jeg holder mest af. ...

Efter nogle dage med masser af skrivearbejde på kontoret. En praktikplan som skulle være færdig. Blev det det endelig fredag. Ja selv om man er i en anden verden, så er weekender stadig der det hele sker. Fredag aften havde en af mine venner sørget for at få os på en gæsteliste til en fest på den Amerikanske ambassade. Festen var fejring af Skt. Patricks Day, og folk var klædt i de grønne farver. Vi fulgtes med 5 af hans venner, som i løbet af afte...

To uger er ved at være gået, og på den ene side føles det som om jeg lige er ankommet, men på den anden side føler jeg mig hjemme. Om det er i mit nabolag, eller når jeg tager med vennerne på cafe, i det daglige flow på kontoret eller ude i områderne omkring Addis. Det hele er blevet til en skøn form for hverdag. Arbejdet på kontoret er hovedsageligt fokuseret på at få min praktikplan færdig, selvom det betyder en masse skrivebords arbejde, er d...

I skrivende stund er det søndag aften og alt ånder ro i Addis Ababa. Min første "rigtige" weekend er ved at tage sin ende. Og sikke en weekend. Fredag eftermiddag efter arbejde har jeg en aftale med Michael om at tage til latin fest på en bar som ligger lige hvor han bor. Vi mødes til kaffe inden, går lidt rundt i nabolaget, og jeg får endnu flere historier og anekdoter om Addis og Etiopiens historie. Vi får lidt godt at spise, og går så i retning af...

Man begynder så småt at vende sig til det hele. Den lettere kaotiske trafik, den langsomme internet forbindelse, Stærk mad (også til morgenmad), effektiv kaffe, den bagende sol, støvet, folket, ja, det hele begynder så småt at blive hverdag. Selv nabolaget har vænnet sig til at en hvid pige er flyttet ind, og folk hilser og vinker når man går forbi. Faderen i huset spørger mig hver gang han ser mig om jeg mangler noget, jeg skal bare sige til. Som a...