Farvel Uruguay.

Jeg står uden for emigrationes, efter jeg har ordnet mine papirer så jeg kan rejse til Brasilien imorgen. Da jeg kommer til at kigge på en plade med Uruguays våbenskjold det viser : en hest, en ko, Justicias vægt og en sol og jeg kommer til at tænke på hvor rammende det er for landet. Der er grundlagt af en bondeoprører Juan Artigas der i 1810 satte sig for at smide de brasilianske og argentinske kvægbaroner på porten, for at blive herrer i eget hus, 5 år senere havde han vundet krigen. Så blev landet godtnok invaderet af portugiserne, men i 1828 fik landet sin uafhængighed ved britisk mægling. Men trods alt et bondeoprør der lykkedes og grundlage en ny nation. Og man kan mærke stoltheden og respekten over landet historie og gauchokulturen.

Det er også alt hvad landet har at bygge på, lidt som Danmark uden en hel masse råvarer så man må bruge det man har, man mener også at Uruguay har et af de bedste uddannelses systemer i Sydamerika. Landet er flere gange blevet sammenlignet med skandinavien, når det kommer til velfærd og sundhedsvæsen. Min personlige oplevelse af at have cyklet de 800 km fra Montevideo her til grænsen er også at have mødt et ydmygt, gæstfrit og humoristisk folk, de gauchoer jeg har talt med, og det er dem jeg har snakket mest med, er stolte og glade for deres job og de ved sgu hvor Danmark er og tjekker lige mobilen fra hesteryggen, så tag ikke fejl af dem, jeg tror også mit positive indtryk af landet skyldes at du kan køre tværs igennem et landbrugsland uden at lugte gylle en eneste gang!!!

Og så lige tilbage til våbenskjoldet, hvad med vi moderniserede vores så det afspejler vores nationalkarakter mere !! vi kunne måske få Dronning Magrethe II til at tegne det, Hun er jo en glimrende kunstner. Så her i de mørke vinteraftner når Henri spiser foie gras og nipper til sin vin rouge kunne mejstæten måske skifte isbjørne ud med bamse fra bamse og kylling (det med Grønland holder ikke i længden) lave en løve eller to om til en golden retriver og en kamphund den islandske falk til en grillkylling, så kan vi godt beholde Carl Mar Møller som den ene vildmand men i ligeberettigelsens navn sætte Birthe Rønn Hornbeck på den anden side, hun kan som vi ved godt svinge køllen over rigets fjender( virklige såvel som indbildte).

Vi høres ved fra Brasilien.