Profile
Blog
Photos
Videos
Så sker det! Efter at have drømt om det i 17 år er det blevet tid til at pakke rygsækken og rejse Down Under. Det har været et par hektiske dage med sidste øjebliks nødvendigheder, pakning og alt for mange afskeder, men det lykkedes at komme afsted til tiden, med min søde søster, Katerina, som chauffør. Min flyrute hedder København-Helsinki, Helsinki-Bangkok, Bangkok-Sydney og tager lige omkring 33 timer. Det hele går ret nemt, og jeg er så heldig at få et sæde på businessclass på turen mod Bangkok så det lykkes mig at få lidt søvn. Så er der lige 10 timers ventetid i lufthavnen inden rejsen fortsætter, og her når jeg til det punkt hvor jeg rent faktisk sover på en sofa midt i det hele, så er backpacker turen ligesom startet. Den sidste flyvetur tager lige over 9 timer, og så er jeg altså også ved at være klar til at stoppe med at flyve!
2 timers tid efter landing kommer jeg med en shuttlebus til wake up! Sydney central og får et værelse, lokaltiden siger 8:57, og jeg kunne virkelig godt bruge en lur, men allerede ved 11 tiden er der guidet tur i byen og det kan jeg ikke gå glip af! Så nu er det afsted med et hold fra hostellet, hvor der er rigtig mange danskere (:
- comments
Regitze Schwensen Wuhu! Blog er altid godt og jeg glæææder mig til at læse mere! Du er kommet i min bogmærkefane under andre interessante bloggere, så lover at følge mega godt med! Knus
Betina Herligt at læse med her, og se billeder :-)
Birgitte Hartmann Hej Benedicte dejligt at høre rejsen gik fint skal hilse fra os alle