Profile
Blog
Photos
Videos
Tænk at der allerede er gået en uge siden jeg tog afsted, tiden flyver virkelig. Siden jeg landede fredag morgen har jeg været på sightseeing 2 gange, byvandring adskillige gange, været på pub og bar, fundet et sted at bo og fået et arbejde, så længe det nu varer.
Allerede fredag eftermiddag skrev jeg under på lejekontrakten, så nu bor jeg i et hus sammen med ca 20 andre, på et værelse som jeg deler med 3 piger. Det er noget af en omvæltning efter at have boet alene, men alle her er rigtig flinke, og kommer fra alle dele af verden. Jeg flyttede ind her mandag morgen og regner med at blive her i 6 uger, hvor jeg gerne skulle arbejde. Huset ligger på Moore Park Road i Paddington, lige ved Centennial Park og tæt på Sydney centrum.
Tirsdag var det tid til at finde et job, og selvom ansøgningsprocessen nær havde taget pusten fra mig så lykkedes det at komme med ud til et intro kursus på en fabrik der hedder Skilled, hvor jeg har været så heldig at få et par vagter fra 7-15 i hverdagene. Så nu har jeg haft min første vagt hvor opgaverne blandt andet har været at putte dvd'er i pap bokssæt, tage dvd'er ud af kassetterne og putte pap sleeves omkring. Frygtelig kedeligt og stressende men det er sjovt at prøve noget jeg ellers aldrig ville gøre. Og jeg har brug for pengene! Sydney er et dyrt sted at leve. Nu varer det ikke længe inden jeg skal afsted igen, denne gang til et modeshow sammen med Niklas, som er min danske buddy og som jeg bor sammen med. Så må vi se hvad det er for noget :)
- comments
Stef Du er så mega sej! Er stolt af dig, at du bare springer ud i det. Men mærkeligt du ikk er hjemme.