Efter 8 timer ombord på tog og bus lykkedes det at finde Mildura, hvor jeg blev hentet af hostelejerens datter kl 2 om natten, så inden jeg kom frem og havde checket ind var det godt ud på natten. Jeg fik sneget mig ind i mørket og formåede at finde den ledige seng på værelset, og faldt hurtigt i søvn. 3 timer senere var det så tid til at stå op igen og tage på arbejde, og jeg var da ikke helt vågen da vi kørte afsted mod farmen. Her blev vi mødt af en livlig Blue Heeler (den australske national hund) som ville byde os velkommen, og så blev vi ellers delt op i par. Eftersom jeg kun lige var kommet og slet ikke kendte nogen var det rimelig heldigt at en af de andre piger jeg skulle arbejde sammen med også boede på mit værelse. Så vi gik sammen og kom i gang med at plukke vindruer, hvilket er farligere end det lige ser ud til. I løbet af de lidt over 2 uger jeg brugte på to forskellige farme lykkedes det mig at få utallige rifter overalt på arme og ben, blive bidt af adskillige myrer, få revet store mængder hår ud og få mig 3 smukke buler i panden. Det blev også her jeg for første gang så en redback spider, som er en af de mest giftige edderkopper hernede, og ellers blev vi holdt med selskab af endeløse mængder af det vores farmere kaldte Rain Spiders, som er en grålig udgave af en Huntsman. Tilsyneladende mente farmerne dog ikke at nogen af disse er farlige, for man bliver jo kun syg et par uger hvis de skulle finde på at bide. Men bare rolig, de fleste af dem var rimelig fredelige så længe man ikke irriterede dem for meget, så de gange det lykkedes mig at plukke en klase druer med dertilhørende edderkop blev de bare pænt lagt på jorden indtil edderkoppen havde bevæget sig videre. Selvom det var hårdt arbejde var det også rigtig sjovt at prøve noget der er så anderledes fra alt derhjemme, så jeg nød at være der, og kan nu sige at jeg har arbejdet i marken i 45 graders varme, så nu kan jeg bare glæde mig til når jeg engang har børn og børnebørn som brokker sig over hvor hårdt det er at arbejde, så har jeg et par gode historier i ærmet!

Der har ikke været så frygtelig meget andet at lave, Wentworth er et rimelig øde sted, og alt man kan se omkring byen er bushland, som er meget fladt og meget støvet. For første gang begyndte jeg også at forstå hvad det er australierne mener når de taler om den røde jord i outbacken, hver dag kom jeg hjem fra arbejde dækket i et tykt lag af denne famøse jord, og snart var alt jeg ejer rimelig støvet og rødligt. Selve det hostel jeg boede på var også rigtig godt, vi havde ensuite badeværelse og fungerende aircon, og det meste af tiden boede vi heldigvis kun 4 mennesker (der var rimelig trængt i vores køleskab) og vi fik hurtigt arrangeret en middags rota, hvor vi skiftedes til at lave aftensmad til resten af gruppen, så jeg fik god mad hver aften i 2 uger, det var en ren fornøjelse. Det var også hårdt at pakke sammen og tage videre, det er altså anderledes at bo så isoleret, man kommer tættere på hinanden. 

Heldigvis skulle jeg til Sydney og mødes med min meget savnede lillesøster, så det gjorde det nemmere at hoppe ombord på bussen, hvor jeg startede de 8 timers rejse til Melbourne og en hurtig genforening med en masse venner fra tidligere stop på rejsen. Næste dag kom jeg tidligt op og ombord på toget til Sydney, som tog 11,5 time!