Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom det begynder at føles som hverdag nu så sker der stadig en hel del, og der er mange af selv de mest turistede ting jeg ikke har nået endnu. Sidst var jeg på vej til et modeshow sammen med Niklas, og det var en sjov oplevelse! Det blev holdt på TAFE som vidst nok er en form for universitet, hvor der først var champagne og live band og så kom vi ind og skulle se de studerendes kreationer. Jeg forstår ikke rigtig mode, men det var sjovt at prøve. Lørdag tog vi et smut til The Australian Museum sammen med en fransk pige der også bor i huset, og her fik vi en gennemgang af alle de insekter og edderkopper der lever her, lige til at få myrekryb af! Om aftenen tog næsten alle fra huset til en afskedsfest for en pige der har boet her, hvor jeg også blev inviteret. Det var meningen at vi skulle i byen bagefter men alle var for trætte så vi endte med bare at tage hjem - så må byturen vente. Søndag stod på afslapning inden jeg skulle op på arbejde. Desværre fik jeg at vide efter min vagt at der ikke var mere arbejde lige i øjeblikket, så nu har jeg nydt et par fridage. Tirsdag tog Niklas og jeg til Bondi Beach og gik kyst turen til Coogee Beach, som er 5,5 km langs en virkelig smuk kystlinie. Vi var endda så heldige at have strålende solskin hele dagen! Vi sluttede af med en tur til Bondi Junction, og i dag, onsdag, har jeg brugt dagen på er tæppe i parken med en god bog, igen i højt solskin.
- comments
Stef Det er så skønt at kunne følge dig herinde smukke - hvad du går og laver osv. ❤️
klaus Kære Benedicte SÅ dejligt at følge dig og dine oplevelser. NYD at du har " højt til loftet" og frihed. Herhjemme har vi også dejligt vejr, men stadig masser, masser og masser af §§§§'er, regler og regulativer til at holde folk nede og fedtet ind i behandler mentalitet. Din gamle far savner dig voldsomt - næ, - egentlig ikke, føler næsten du er nærmere, og ved at du SELV tilføjer dit liv og fremtid viden, styrke og selvstændighed som hverken din mor, jeg eller nogen vejleder kunne give dig. Erkendelsen heraf gør mig ufattelig glad. Jeg er stolt af dig, glad med dig - og har masser af respekt for dit drive. Knuselsker dig og glæder mig til at høre mere om dine oplevelser. MKH Daddy Cool
Klaus Kom nok til at lyve lidt omkring det med ikke at savne dig ;-) .............