Så kommer der lige en sjat billeder mere - og en tekst der passer til. Vi prøver virkelig at begrænse blitzkrigen, men det kan næsten ikke lade sig gøre. Ved et tilfælde læste Marie om Sakura Matsuri Shinko-sai, en festival omkring Hirano Shrine, der holdes årligt, den 10. april. Vi havde ikke andet planlagt, så uden de store forhåbninger (Japan har maange festivaller i alle anledninger, og info om netop denne var på japansk) tog vi toget fra Shijo Omiya til Kitano Hakubaicho, der viste sig at være en meget flot strækning igennem - ja hvad ellers - kirsebærlunde. Skrinet, der er den bedste oversættelse vi lige kan hitte på, lå i meget smukke omgivelser, og blæsten dryssede cherry blossoms på hele herligheden, som krymmel på en lyserød softice. Det var meget fint og flot, indtil vi blev nødt til at fordre slughalsen. Det var ikke så nemt at skovle yoghurt og havregryn i hovedet på guldlok når himlen var ved at falde ned i hovedet på os, og vi finder stadig blomster rundt omkring i vores ting fra tid til anden. Vi havde ikke rigtig forventet noget, og blev derfor ret forbavsede over at se middelalder samurai æraen vækket til live i snesevis af flotte udklædninger, geishaernes karakteristiske krigsmaling og en meget formel the ceremoni. Der var virkelig gjort noget ud af det, og det var sjovt pludselig at befinde sig midt i fortidens Japan. Det virkede som om hele lokalsamfundet deltog i festivallen, blandt andet mange børn, der virkelig tog kegler i deres små kostumer. På trods af alt dette omkring os, var der stadig mange der tog billeder af Kaja også. Da Kaja skulle sove efter middag (vi lever jo på hendes nåde og befaling), drog vi op til Kinkaku-ji templet lidt derfra, der er en meget flot guldbelagt bygning og går for at være en af de mest imponerende syn i Kyoto. På vejen mødte vi hele menageriet igen, i flot procession gennem byen. En meget flot og spændende dag, fyldt til randen med nye indtryk og baby i godt humør. De bedste oplevelser er i sandhed ofte uforberedte.

En aften besluttede vi os for at vi ville opleve maikoerne (geiko apprentice) i det famøse Gion distrikt i skæret fra alle papirlamperne - altså efter mørkets frembrud. Det har hidtil været os forundt på grund af stumpens sengetid, men vi tænkte at hun nok godt kunne sove i klapperen, og så luskede vi hende bare over i sengen når vi kom hjem. Det var en meget fin aften, og sjovt at opleve de smarte unge mennesker på vej i byen og high-end hostess klubber i skæret fra de oplyste kirsebærtræer. En hostess klub er en bar hvor man betaler skyhøje priser, men til gengæld hænger der kvinder på dig hele aftenen, der ser godt ud,

er skåret godt for tungen og ler ad alle dine jokes. Projekt baby gik knap så godt, men vi har efterhånden lært at klare os uden søvn, så hvad fanden. Vi kom alligevel tidlig op, og efter et par espressos kastede vi os ud i den store tempel walkabout, hvilket vi var nødt til at fortsætte dagen efter også, for at få det hele med. I mellem de to dage fik vi så også set hele det sydlige Higashiyama, inklusiv ni templer, trådt japanerne over tæerne på flotte gamle gader og stræder og spist frokost midt i hele virakken under Japans flotteste kirsebærtræ. Vi druknede vitterligt i verdens kulturarv, og endte med ikke engang at ligge mærke til skiltene fra UNESCO længere, når vi zigzaggede uden om rickshaws, udklædte geikoer og shopkeepers der faldbød søde kager med bønnepasta. Vi har undersøgt det lidt nærmere, og en geiko er det man kalder en geisha her i Kyoto (dem der er malede i ansigtet). Ydermere er der mange japanere der ynder at klæde sig ud, så det er altså ikke fordi det vrimler med dem. Man skal faktisk være lidt heldig for at se den ægte vare, på vej til eller fra et arrangement, og det gjorde vi den aften i Gion, hvor de hang på armene af to japanske forretningsmænd. De havde fået rigelig sake, så vi fik dem hurtig overtalt til at lade os tage et billede af de ellers sky piger. Vi syntes efterhånden vi er blevet rå som få til at søge uden om turistfælderne, og skyde genveje igennem små interessante gader, hvor vi hele tiden bliver overraskede. Vi har selvfølgelig også besøgt de mest berømte skrin og templer, og er blevet velsignet i hoved og bodhisattva med velstand, langt liv og stor kærlighed. I morgen skal vi have bus, tog og metro til Tokyo, og en hel ny verden af indtryk og oplevelser.