Tokyo er kæmpe stort. Mellem små gyder med gadekøkkener og skyskrabere i stål og glas ligger high-end tøjbutikker og fiskehandlere side om side. Det ene øjeblik er vi på Fifth Avenue og det næste er vi på små lokale markeder, hvor der faldbydes tydeligt falske varer. Vores eneste chance for at forarbejde alle de indtryk, er at vi nu har været en rum tid i Solens Rige, og derfor har vænnet os til de små ting der først stak os blår i øjnene. Det er derfor ikke ligeså overvældene, men på en måde også fedt, for det giver os mulighed for at føle vi hører lidt mere til, og ikke bare er turister i en fremmed verden. Udover bare at subbe (vi tager undergrundsbanen overalt, ligesom alle andre) rundt i hovedstaden og suge stemningen ind, har vi været ved nogle berømte templer, flotte parker og vilde markeder, med mere skrammel end gadets.dk, der får Mellemøstens kopimarkeder til at ligne en Tigerbutik. Alt sammen indhyllet i en herlig duft af fisk og tang, der er alle vegne. Blandt de mere ekstraordinære oplevelser var sumobrydning. Der er kun turnering i juni-august, men vi fik mulighed for at overvære en træning. Vi måtte se igennem en rude, men vi var alligevel meget tæt på, og det gav os mulighed for at forevige øjeblikket, der ellers normalt er meget privat og strengt forbudt for uvedkommende at overvære. Det var et imponerende display af rå muskelkraft, og sådan vi forestiller os at det ser ud når et par laksefede gråbjørne banker ind i hinanden. Bryderne vejer mellem 140 og 160 kg, selvom de sjældent er over 1,80 og indtager 20.000 kalorier om dagen for at holde kampvægten, men ikke før fem timers benhård træning tidlig morgen - hver dag. Der er massere af muskel under polstringen, ingen tvivl om det. Kaja stortrives, selvom vi glæder os til lidt mere plads. Hun er blevet ret vild med japansk børnefjernesyn, og vi har nu et par videoer mere at tilføje repertoiret af youtube underholdning. Vi har mødt et dansk par hernede, der flyttede hertil fordi fyren fik job. De har selv en lille pige, og det var sjovt at høre deres udfordringer og erfaringer. Pigen fortalte blandt andet at IKEA hernede er fuldstændig ligesom derhjemme, så der køber hun rugbrødsblanding og frikadeller.

På grund af ændringer i flytiderne, tilbragte vi en nat i Shanghai på Kilroys regning. Det vidste sig at være en behagelig oplevelse, på et firestjerne hotel, komplet med stort gulvareal til tumle, minibar, roomservice og allerbedst en kæmpe dobbeltseng. Den største overraskelse var dog morgenmadsbuffeten, der var noget at det mest omfangsringe vi nogensinde har oplevet. Kvaliteten var høj og udvalget enormt, og vi har ikke fået det bedre derhjemme. Det slog selv Hilton og Marriott i Qatar og Oman, hvilket ikke siger så lidt ifølge Emil. Det var selvfølgelig ikke særlig kulturelt berigende, men noget vi virkelig trængte til efter de trænge kår i Tokyo.

Kina er helt anderledes. For det første regner det hele tiden. Vi har så fundet ud af at vi er her midt i regnsæsonen, så det er der nok ikke noget at gøre ved, men vi får det bedste ud af det. Den første uge af maj har alle kinesere (der er immervæk et par stykker) ferie i forbindelse med arbejdernes kampdag, og Yangshou (hvor vi skal hen næst) er kinesernes foretrukne feriested, så vi er spændte på om vi bliver løbet over ende. I forhold til japanerne, er kineserne uhumske, egocentriske og meget højlydte. Vi tager det som en del af oplevelsen, men voksne mænd, der spytter og prutter på gaden, skubber foran i køen og råber selvom de går ved siden af hinanden er noget af et kulturchok. Vi bor i Guilin på et hyggeligt lille hostel, sammen med mennesker fra hele verden i alle aldre, så det er rigtig fint. Vores værelse er koldt og fugtigt, men det koster heller ingen ting. Til gengæld bor vi lige ned til floden, hvor der er rigtig flot, og vi har fundet et lille te hus, hvor der er meget tranquilt. En lille oase, der næsten gør det op for at teen er voldsom dyr. Langs floden ser vi tai chi i de tidlige morgentimer, og nyder udsigten til de to pagoder der ligger her i rolige omgivelser. Kaja har fået et par fine små sko, og øver og øver, men vi lader hende kun komme ned på værelset og i stormagasiner, fordi her er så beskidt alle vegne. Vi har været ude og spise "rigtig" kinesisk et par gange, og det fungere fint at pege og krydse fingre. Heldigvis er Kaja ikke kræsen. Hun har efterhånden smagt lidt af hvert. Den største udfordring er at man må ryge over det hele - som i alle steder, og kineserne ryger mens de spiser? Det betyder, at hvis vi vil spise andre steder end på Starbucks, KFC og MacDonalds, så må vi finde os i massiv passiv rygning, og det gør ondt i vores forældrehjerter, men sådan er virkeligheden bare. Heldigvis spise vi meget tidligt på grund af stumpen, så vi slipper for overfyldte restauranter. Kineserne er helt skudt i Kaja! Det grænser til irriterende, men vi har lært bare at smile og gå videre i uændret tempo, ligesom på basarerne i Tyrkiet. Vi har vænnet os til at hele familier sætter sig ved borde ved siden af os, uden at bestille noget, og bare siger mærkelige lyde og glor på barnet, og i dag oplevede vi at guldlok stjal showet, selvom vi stod og så på tre dværge i mavebluser synge folkemusik. Det er ikke kun Kaja der får blikke, de glor også på Emil, der føler sig som Dennis Rodman i Nord Korea. Vi forestiller os dog at det er misundelse og beundring, og lader bare som om vi er smigret når alle tjenerne på restauranten omringer os med skæve tænder og blinkene smartphones. Vi gør os umage med ikke at se verden igennem en linse, for ikke at føle os så turistet, men der skal nok komme lidt snapshots når vi finder en bedre forbindelse. I morgen skal vi fire timer ned af floden på river cruise mod Yangshou og et dejlig stort værelse med balkon. Turen derned regnes for den flotteste udsigt i hele riget, og pryder eksempelvis 20¥ sedlen, så vi venter os meget.