Kyoto er alt hvad byen lover. Templer alle vegne, små zen haver, paladser, borge, markeder og geishaer. Alt sammen invaderet af en alt omslugende hær af kirsebærblomster i alle mulige nuancer. Vi er blevet bombarderet med sanseindtryk lige siden vi stod af toget fra Osaka. Vi har travet Nishiki food market, hvor Japans bedste kokke køber ind, og hvor vi ikke vidste hvad halvdelen af varerne var. Markedet oser af fortidens Japan, inden ordet "super" blev koblet på, og ja - selvfølgelig åd Emil en syltet blæksprutte, skik følge og land fly. Vi har mærket historiens vingesus i det gamle Nijo-jo Shogun Castle, der er som taget ud af serien af samme navn, hvis nogen har set den (Emil har set den sammen med sin far da han var yngre, det var lidt sjovt). Vi har nydt skyggen af kirsebærtræerne i Imperial Palace Park, mens små japanere legede i vandløbene, og ledt efter lappegrej til klapperen på et strøg hvor "yes" og "no" var kløgtige engelskkundskaber. Vi har ladet os selv fare vild i Arashiyama, mellem endeløse bambusskove og åndedrætsfratagende zen haver, med alt fra japanske koi karper til fiskehejrer, der sloges om pladsen med rosenbuske og kirsebærtræer. Endelig har vi ladet os forbløffe og forbavse i det berygtede Gion District, hvor geishaer indtager de skrå gader, i skærende kontrast til de gamle ydmyge træhuse og små vandløb der også har hjemme her. Selvfølgelig indrammet som på et postkort, af gamle krogede kirsebærtræer, hvor blomsterne nærmest eksploderer i lyserøde kaskader. Hvis i syntes de berømmede kirsebærblomster er blevet nævnt et par gange nu, så er det fordi de fuldstændig dominerer gadebilledet her. Vi kom til Osaka lige da de yngste træer blomstrede (de ældre er lidt tid om at komme i gear ved vi jo), og vi har derfor fået hele forestillingen med. Den yngre generation er nu ved at smide bladene, og det er som at være med på settet af en Scorsese film - præcis som vi drømte det.

Vi bor i en moderne ryokan, hvilket vil sige et hotel, der blot er indrettet som et ryokan, altså hvor man sover og sidder på gulvet. Det er rigtig fint, og det bløde gulv er himlen for spider-baby, der snart kan kravle på væggene, og vi hygger i hotellets kimonoer og føler os meget japanske. Aftenerne bruger vi på at læse og se film på computeren, i det lille rum der er mellem værelset og toilettet. Det er trangt, men hyggeligt, og væsentlig bedre end gangen på hotellet i Osaka - der kiggede folk også lidt når vi rykkede ud med sake og sushi. Der er et lækkert spabad til fri afbenyttelse, men mænd og kvinder er adskilte (badetøj er no go). Det gør alligevel ingen forskel for Emil, for det er forbudt at benytte såfremt man er tatoveret. Hernede er det fortrinsvis båret af Yakuzaen, og de gider ikke hestehoveder i jacuzzien åbenbart. Kaja har nu fire tænder, til stor glæde for mor og far, der så håber der går lidt tid inden der kommer flere. Det har været hårdt for vores nattesøvn og stressniveau til tider, men det er ikke noget der ikke kan dulmes med en kold agurk til Kaja og espresso double til mor og far. Vi har spist en del fisk - det kommer man ikke udenom, og vi har ikke groet ekstra fingre eller tæer. Blot en lille FYI til Fukushima-nervøse forældre back home. Ja, og så har vi fundet en biks der pusher havregryn, hvilket ikke er nogen lille bedrift, da vi har ledt med lys og papirlygte lige siden vi kom hertil. En af de "stille" dage, hvor vi bare tumlede rundt i det område vi bor i, faldt vi over det der vel bedst kan beskrives som en dance off, hvor forskellige high schools battlede hinanden i japansk show off. De var meget energiske og søde til at smile til Kaja, der var fuldstændig taget tilbage, og det var tydeligt at de havde en fest. Maries fødselsdag fejrede vi det bedste vi kunne, med fødselsdags matcha på et hyggeligt thehus, fødselsdag middag i garderoben og mærkelig japansk kage. Marie påstår hun ikke kan mærke hun er blevet et år ældre, men hun havde nu lidt sværere ved at komme op i morges. Vi føler vi har set så meget, og vi har stadig så meget til gode. Man forstår hurtigt hvorfor Kyoto er japanernes eget fortrukne feriemål.