Ikke så langt fra vores lille hjørne, ligger Umeda, hvor der også er en shoppingstreet. Der fandt vi en del af nattelivet i Osaka, med barer, diskoteker, spillehaller og stripklubber og lovehoteller (lejes på timebasis) en mas. Vi fandt også en pornobiks, hvor ordentlige forretningsfolk shoppede løs af skør japansk tegneserieporno i jakkesæt og med indkøbskurv. Det må have været en oplevelse af frekventere sådan en stripperbule såfremt pigerne danser til den lynhurtige skingre japanske popmusik, one can only wonder. Vi har set mange karaokesteder, men det er mest almindeligt at leje et rum sammen med venner, og leve sin indre Timberlake ud lidt mere privat, og oplevelsen med skøre japanere der synger med på diverse vestlige grusomheder, har stadig undsluppet os. Ellers er alting her ligesom alle andre steder, forvirrende farverigt og fuld af blinkende skilte der overdøver sanserne.

Vi havde længe tænkt på at tage til Kaiyukan - verdens største akvarium, der ligger lidt uden for Osaka. Det var en vild oplevelse, noget mere imponerende en Den Blå Planet, og komplet med verdens største tank, der spandt over tre etager og husede flere arter af hajer, rokker og kæmpefisk, samt en hvalhaj krafthelvede. Leave it to the japanese, right? Derudover var det meget spændende at se deres samling af gobler i alle afskygninger. I blandt alt det syntes Kaja dog pingvinerne var de fedeste, på trods af hendes fars forgæves forsøg på at henlede hendes opmærksomhed på den svømmende bus ved siden af. Vi er efterhånden blevet ret skrappe til at finde rundt med den offentlige transport, der som regel er propstoppet med mennesker, der står som sild i en tønde. Nogle af de film hernedefra, der er gået virale, er ikke langt fra virkeligheden. I sidste ende handler det om at ligge hovedet på skulderen, og tankeløst følge skiltende - de er vilde med skilte hernede, og nogle af dem er trods alt på engelsk også.

Japan er som bekendt verdenskendt for landets knive, der produceres af kulstofstål, i modsætning til rustfrit stål, og hvor det ædle håndværk er gået i arv fra generation til generation siden samuraisværdet. Ved et tilfælde (læs: intensiv google search) faldt Emil over en blog hvor en kniv entusiast havde været i Japan med kun det formål at besøge alle de verdensberømte knivproducenter. Han beskrev begejstret Sakai, der er en forstad til Osaka, som Mekka for professionelle kokke og hobbyentusiaster. Faktisk er Sakai så berømmet for deres håndværk, at landet Japan har taget patenteret "Sakai Blade" og "Sakai Traditional Blade". Det tog kun en lille halv time, førend vi befandt os i Sakai, hvor turen startede på et knivmuseum, hvor processen med bearbejdningen af stålet blev grundig gennemgået og de forskellige knive forklaret og vist frem. Det er skik i Japan at tilberede mad i henhold til årstiden, hvilket er grunden til at der findes så mange forskellige blade. Der er faktisk næsten et blad til hvert formål. Eksempelvis så vi blade til hval, ål og kyllingeindvolde (ikke at forveksle med den til selve kyllingen!). Der findes heldigvis også et blad - Santoku - der oversættes til "tre dyder", der kan bruges til både kød, fisk og grøntsager. Efter lidt søgen rundt omkring fandt vi en våbensmed - Sakai Yusuke - der er the talk of town i diverse forum diskussioner blandt knivnørder. Hans værksted fik vi ikke lov at se - man bliver jo heller ikke inviteret ind i Apples R&D lab - men han var meget flink til at forklare og fortælle og vise frem. Mens han og vi fik et glas the og diskuterede stål, gik hans meget søde kone en tur med Kaja så hun ikke vågnede. Det endte med at Emil måtte have en af de meget specielle knive, der selvfølgelig blev indgraveret med klannavnet, da sådan en kniv jo er en meget personlig ting og holder hele livet hvis den bliver behandlet rigtigt. Vi var der i over en time, og vi var de eneste kunder. Hans knive sælges normalt i prangende butikker over hele verden, og ikke direkte ud af smedjen. Ikke mere nørd om knive (Emil har ellers virkelig begrænset sig), det skal bare siges at det var en meget speciel oplevelse! På vej rundt i byen kom vi forbi utallige flotte templer og haver, der tilhørte forskellige buddhistiske sekter, og vi følte os meget langt væk fra larmende trafik og turistruter. Vi kom også forbi et rigtig japansk the hus, hvor vi fik Matcha the og Sencha is og kager i meget selvfordybende omgivelser - præcis som vi havde forestillet os det. Det viste sig at Sakai er landets epicenter for både kniv- og the-handel. Derudover har det nemlig vist sig at Japan faktisk mere er et kaffeland, go figure.

Skøre ting vi har oplevet, ja hvor skal vi starte? Toiletterne er vilde, det kan ikke benægtes. Bare det der bor på vores lille hummer, kan spule understellet fra flere forskellige retninger og med både varmt og koldt. Maden er et kapitel for sig. Meget anderledes end vi er vandt til, ofte friturestegt så man ikke aner hvad man sætter tænderne i før det er for sent, og "menuerne" aldrig på engelsk. Det er ilde set at pudse næse her, hvilket er lidt problematisk for Emil, der stadig er forkølet. Til gengæld snøfter de gerne ind, så man tror snudeskaftet er ved at falde af - de går åbenbart en bihulebetændelse i møde med let sind. Der er stort set ingen skraldespande at finde nogen steder, men der er alligevel ingen skrald rundt omkring. Guderne må vide hvor de gør af det. Japanerne er verdensmestre i køkultur, vi har set nogen vilde eksempler herpå. De står i kø om morgenen foran spillearkaderne for at komme først til deres favorit maskiner, de køer i pæne lige rækker for at komme med undergrundsbanen - vel at mærke inden den er ankommet til perronen og vi så en laang kø foran en shoppingcourt, hvor vi fik at vide at en ny forretning der solgte pomfritter skulle åbne.

Japan er kontrasternes land. Ultra moderne, højteknologisk, mænd i skræddersyede jakkesæt og kvinder i smarte kjoler og tårnhøje hæle, blandet med små "kaffe og karry" bikser, munke og traditionelle klædedragter, "over-the-top" neonfacader og butikker der kun sælger tang. Vi har måtte købe en ekstern harddisk til alle de billeder vi har taget, og turen til den japanske udgave af el-giganten var en oplevelse i sig selv. Aldrig har vi drømt om at man kunne få så mange ting til så mange formål. Hvis maskinerne en dag overtager verden, så starter det her! Der er ikke så meget ubebygget jord tilbage hernede, så japanerne byger i stedet op eller ned, for at kunne akkommodere det eksponentielt voksende befolkningstal. Det har resulteret i kæmpe maskiner der stabler bilerne oven på hinanden, et 32 etagers parkeringshus, og et grotesk stort shoppingmall under Umeda bydelen, fuldstændig uden engelsk oversigt eller skiltning, og forbundet til subwayen flere steder - vi var nær ikke kommet op igen.

Vi er også blevet passet op af en ældre japansk kvinder, der på hvad der kun gavmildt kan kaldes gebrokkent engelsk, forklarede om den nært forestående dommedag, og forsøgte at prakke os et eksemplar af "se washtawa" på. Ja der er tosser i alle egne af verden. Det er meget almindeligt i Japan at bekende sig til to eller flere religioner. Hernede tager de ikke afgudsdyrkelse så tungt. Selvom buddhisme er meget udbredt, er den største religion Shinto (gudernes vej), og det er denne religion de smukke shrines tilbeder, der er pakket ind mellem sushibikser og højhuse. Shinto har ingen dogme, moralsk kodeks eller hellig skrift, og tilbeder slægtsånder og ophøjede væsner. I morgen tømmer vi morgenmadsbuffeten og pakker os på toget til Kyoto!