Saa er der en lille smule kort nyt igen her fra Vientiane, hovedstaden i Laos. Vi har desvaerre ikke saa meget at fortaelle da vi begge har vaeret syge meget af tiden, men lidt er der da :)

Vi tog en bus fra Luang Prabang i tirsdags, vi valgte at betale mere for en VIP-bus for ikke at ankomme kl lort-om-natten. Vi tog afsted kl 8 om morgen paa en laengere tur af 8-10 timer, men afsted skulle vi jo :) Efter 3.5 times koersel bryder vores VIP bus sammen, koeleren var gaaet i stykker. Vi taenkte at der nok kom en ny bus og hentede os snart saa vi kunne komme videre og faa et sted at sove, men vi er jo i Laos og timerne gik ved det lille spisested vi sad ved med summen af snakken ved stenbordene og den tilstoedende petanque-bane. Efter 2.5 time var der stadig ingen back-up-bus at se og fremskridt paa bussen var heller ikke at se, de blev ved med at haelde vand vand paa og hamre paa koeleren med en svensknoegle. Saa fik vi den ildevarslende besked, at hvis de ikke kunne lave den vilde de finde en anden bus og koere os tilbage til Luang Prabang og give os pengene tilbage. Fuldstaendig aanssvagt, vi var naesten halvvejs, saa maa man da forvente at de bare koere os resten af vejen?! Vi var meget forvirrede, da der kun var en anden engelsk-laotisk talende person og han virkede ogsaa lidt forvirret. Efter fire timers hamren og banken havde de faaet en man paa en scooter til at hente en reservedel i en naertliggende by og saa fik de gang i bussen igen. On the road again. Men men men, efter 2-3 timers koersel broed bussen igen sammen, samme problem samme besked. Nu rablede det da fuldstaendig for dem! men efter 1.5 time var vi paa vejen igen og koerte mod Vientiane, Jubii. Vi taenkte at hvis vi var heldige kunne vi lige naa til Vientiane inden guest housne lukkede, men (der er mange men'er her i laos) det var jo blevet moerkt og vejen var ikke ligefrem splinterny og det var bussen heller ikke, saa det gik MEGET langsomt. Det endte med at vi ankom til busstationen 10 km udenfor Vientiane kl 1 om natten. Den sene og billige bus vi havde fravalgt pga tiden havde for laengst overhalet os, oev!!

Vi kom ind til byen i en propstoppet tuk-tuk som satte os af et sted i centrum, hvor vi saa fik lov at lede efter et hotel. Det fandt vi, mange gange, men de var alle lukkede. Saa saa vi en gruppe rejsende sidde og faa en bajer udenfor et guest house, vi spurgte dem om de vidste noget og saa hjalp de os til at finde deres, hvor manden havde ladet doeren staa aaben saa de kunne komme ind. Her fik vi saa en seng og alt var dejligt igen :) Dagen efter begyndte vores sygedage, 4-5 dage, men det var heldigvis "bare" influenza og ikke diarre. En aften hvor Lea var rask tog vi ned paa aftenmarked og koebte et rigtig flot haandlavet svartetrygsbillede af tre glade elefanter og deres mahauter. Da vi gik videre for at finde noget at spise hoerte vi en efterhaanden velkendt stemme raabe "hey Lea and Theis" vi vendte os om og saa vores uofficielle rejsekamerater (som vi hele tiden moeder men ikke rejser sammen med) Tom, Marc og Nicklas, nu ledsaget af nogle danskere vi ogsaa havde set en gang eller to foer. Vi blev enige om at faa noget at spise. Ved bordet fik vi et menukort hvor der var en side der kun stod paa laotisk. Theis, Marc, Nicklas og Tom blev enige om at bestille tilfaeldige numre. Theis tog nummer 17, big mistake!! det virkede somom de havde fundet en gris, slagtet den og smidt al koedet i skralderen og puttet knogler og brusk i maden, men risen var god :) Nicklas og Mark ville proeve stegte faarekyldinger, saa nu kan det ogsaa foejes til vores too do-liste og de smagte faktisk ganske fantastisk, anbefales herfra. Aftenen blev efterhaanden meget lang og vi gik hjemad ved en halv 5-tiden. Saa slog det os pludselig at vores hotel lukkede kl 23.30, vi fik et tilbud fra Marc om at sove i deres dorm og det tog vi naesten, vi kom derover og snakkede lidt med dem derinde, men Marc havde en lokal whisky vi lige skulle proeve saa vi sad lidt udenfor hvorefter vi blev enige om at tage chancen og gaa tilbage til hvores eget guest house. Der var ikke noget lys eller nogen mennesker, saa vi fik lidt bange anelser, vores vindue var godt nok aabent, men helt oppe paa 3 sal var det en lang og nok ogsaa lidt fralig klatretur. Theis stod og kiggede rundt efter et sted at starte men Lea taenkte sig om og tog i doeren, det kunne jo ikke skade. Den var sgu aaben, saa vi gik ind, tog vores noegle bag desken i receptionen og gik op i seng, saa kender man laotisk sikkerhed. Alt i alt en rigtig god og hyggelig aften.

Dagen efter, altsaa i dag, tog vi paa vores laenge planlagte sightseeing cykeltur, det var virkelig dejligt at komme ud i luften igen efter alt den sygdom (det viste sig at det der skulle til, var at drikke sig godt fuld paa en bar? - det er noteret ;) ) Vi cyklede rundt og saa en masse templer, blandt andet et der stod over bysoejlen, kort sagt en soejle der stikker op fra jorden af det gamle centrum. Der gaar en historie om at da den skulle saettes paa plads blev hele landsbyen samlet og kiggede paa den store ophejste soejle over hullet. Her ventede de paa at en frivillig skulle hoppe ned i hullet hvorefter denne skulle mases af soejlen og paa den maade ofrer sin sjael for at byen kunne faa en beskyttende aand. Det viste sig at blive en gravid kvinde. Der er fundet rester af en gavid kvinde der, men historikere skal ikke kunne sige om hun frivilligt er hoppet ned i hullet, hmm. Historien er dog god nok, selvom den ikke holder i retten. Her til sidst skal det da ogsaa naevnes at vi saa laos' praesident. Da vi koerte forbi hans palads i Vientiane, stod der en masse politi som vi ikke havde set der foer. De saa ikke saerligt officielle ud, men da saa der kom en mand ud af palladset skyndte de sig alle at stille sig op, rette paa toejet og ranke ryggen. 2 minutter senere da praesidenten var koert, slappede de af igen og satte sig i skyggen Lao-style.

Endnu engang blev det der efter ald fornuft ikke kunne fylde mere end et par linier, til en hel stil. Saa ved i ogsaa det hele, saa det' jo godt nok :)