Wow det er ikke saa lang tid siden vi blev faerdige med vores halve Loop og vi har allerede en masse mere at fortaelle (:

Vi startere med vores "dejlige" bustur fra Tha Khek til Vientiane. Det var en 6 timers bustur og vi taenkte a vi ville tage den saa sent om aften saa muligt saa vi ikke ankom klokken lort om morgen, saa vi tog den 22:30, det skulle vise sig at der var mange flere der ogsaa havde den ide, for det endte med at en af os skulle side paa en taburet i midtergange, vi skiftes til det, en time i den gode stol og en time i den daarlige stol. 6 timer bliver ret lang tid naar man sider saa daarligt. Men bagefter foeler man faktisk en sejr :) Vi ankom til Vientiane klokken 5:30 om morgen og tog saa en bus mod Vang Vieng klokken 7. Gladeligt ankommet til Vang Vieng efter vores 2 busture fandt vi et godt hotel og faldt bogstaveligt om paa sengen da taskerne var smidt. der laa vi saa de naeste 4 timer til vores maver gjorde oproer og nu skulle vi altsaa ud og have noget mad!!

Vang Vieng, hmm der er ikke saa meget at sige om cemtrum i Vang Vieng for der er doedt til klokken 12 ogsaa vaagner folk op med toemmermaend og skal have deres kaffe og baguette. efter klokken 14 er byen naesten doed igen for saa er folk ud og tube og klokken 20 kommer de fulde svenskere og andre europaere og fester lidt mere, for at at gaa hjem i seng og sove til klokken 12 og saa starter det hele forfra og saadan fortsatte det. For os var der ikke saerligt tiltaltende, det virkede kedeligt og vi fandt ud af der var saa meget mere at opleve rundt om Vang Vieng, som er fuldt med huler og laguner.

Vi brugte en dag paa mountainbike, og blev ret hurtige enige om at det var ikke noget Lea var vildt skarp til, hun var faktisk vildt daarlig og formaaede at vaere ved at vaelte i den foerste mudderhul vi skulle igennem. Theis som den kinesere han er grinte bag og tog en masse billeder af hende i stedet for at hjaelpe. Hulerne var virkelig flotte og fyldte af drypsten, men vi har set mange af dem efterhaanden saa vi bliver ikke saa hurtigt imponeret mere. Men man kan have meget sjov i saadan nogle huler, vi har foreksempel fundet ud af at man kan spille paa drypsten, for de er hule, saa det lyder lidt som at slaa paa et orgel.

Vi cyklede i ret lang tid foer vi kom til den naeste hule hvor som var meget meget lille! Lea gik der ind, mens Theis lyste for enden af hulen, saa vi ikke begge farede vild. Hulen, eller naermere gangen som Lea gik ad var meget snaever og hun taenkte flere gange at det var godt Theis ikke var med, for han ville simpelthen have vaeret for stor til at vaere i den hule, flere gange var hun nede og kravle paa knae, men det var fedt at vaere der inde saa laenge Theis svarede naar man raabte paa ham :) Vaeggene lukkede sig omkring nogle gange men saa kom man efter at have gaaet i knae lid til en kaempe hule, hvor lygtens lys ikke engang kunne naa op til loftet. Gangen gik op og ned, som gik man over et hav med boelger, det er vidst den bedste maadeat beskrive det paa (:

Da vi kom ud af hulen var det ved at vaere godt hen ad eftermiddagen og vi vidste der var 5 km til The Blue Lagoon, og vi ville jo gerne bade i den inden det blev for koldt. Vi skyndte os afsted og floej over stok og sten paa vores mountainsbikes (Lea fik ret ondt bag i).Da vi ankom var solen lige ved at gaa ned, men det gjorde ikke noget tvaertimod, for det blaa vand fik et flot skaer af solens roede lys. Theis besluttede at hana havde faaet det saa varmt af at cykle at en dukkert ville vaere godt, Lea derimod synes at bredden have en god temperatur (: Saa det endte med at Lea sad og tog billeder og Theis hoppede og legede i vandet (: Dervar et stort trae der hang ud over vandet, det hoejste harnok vaeret 7 meter, her kunne man sagtens hoppe fra for man mener at lagunen er 70 meter paa det dybeste sted. Theis hoppede og svingede sig fra gyngen og ja, som i kender ham, en hund i vandet, beskriver det hvis bedst (:

Efter han var kommet op og havde faaet sig toerret besteg vi et bjerg for at komme op i den hule som laa lige ved siden af. Vi havde hoertat den skulle vaere stor, men stoerrelsen gik over al vores forventning. Den var gigantisk, hvis bunden havde varet plan kunne der sagtens have vaeret en lille by inden i den. Vi har slet ingen ide om hvor dyb den var, og har heller ikke lyst til at gaette, den var ubeskrivelig stor! Og den var flydt med drypsten, som loeb som store frossende vandfald ned fra aabningen mod bunden af hulen, nogle lignede traekroner, som vi kravlede paa.

Da vi kom ud af hulen var det ved at vaere moerkt og vi skulle snart aflevere cyklerne, saa turen hjem gik endnu hurtigere end turen til lagunen, og vejen er altsaa ikke til man koere meget mere end langsomt, for den er fuld af huller og sten, vi synes faktisk det er ret utroligt at ingen af os faldt og slog os ret meget, men det skete ikke, heldigvis for os (: resten af dagen plejede vi vores oemme bagdele og fik os noget lidt usundt at spise, nu havde vi jo vaeret masser af aktive ;)

Den naeste dag skulle vi tidligt op, for vi skulle ud og flyve luftballon og er i gale vi glaede os!!! Det var ogsaa godt vi gjorde det for det er en helt fantastisk oplevelse, en oplevelse alle skulle have en gang i deres liv. Synet af at man letter fra jorden uden at kunne maerke det er overvaeldene og giver naesten taarer i oejene. Man flyver bare hen over landskabet uden at man kan hoere en motor eller anden larm, det var bare os, helt stille, mens solen stod op, vores bedste oplevelse indtilvidere paa den her tur!!!

Det var det fra Vang Vieng, og nu skal vi til nytaar i Luang Prabang, saa foran os har vi nu helvedes vej...