D. 16. maj kl. 14.25 om d. 13. maj på Fraser Island og dag 2 på Cool Dingo turen.

Det er det her der er mit problem når jeg ikke for skrevet ned hver dag, jeg glemmer alle de små detaljer som også at værd at huske. Jeg stod op 6.30, gik ned for at spise kl. 7, tilbage på værelset 7.30 og så var jeg klar til at begynde turen kl. 8.

Vi skulle kører langt, om på den anden side af øen og op langs stranden, 75 mile beach. Den er nu ikke 75 mil, ligesom 90 mile beach i New Zealand ikke er 90 mil, det er målt forkert den gang i gamle dage.
Nå, men vores første stop er Eli Creek, så snart vi kører ud på stranden ser vi to dingoer. De er ørermærket, så man kan nemt se at den ene er en han og den anden en hun. Han løber langt foran hende og ikke bange, han går rundt og snuser i et område hvor en flok self drives har camperet og vi ser hurtigt en idiot af en backpacker sætter sig på hug og kalde på den. Vores Ranger siger at hvis nogen med den rigtige autoritet havde set det ville han få en bøde på stedet for at opfodre en dingo og den ville lyde på godt 3000 dollars. Dingoen gik nu heldigvis heller ikke hen til ham, i stedet luntede den lige hen til vores bus og kiggede op mod vinduet, direkte på os. Så luntede han videre og hans mage fulgte efter. Det ligner at de er meget lette på poterne, de glider nærmest hen over sandet. Det var ret vildt og fedt at vi fik set dem og så lige med det samme.

Himmelen var blå og Fabien sagde at han ikke kunne huske sidste gang hvor han kunne se så langt, det var virkeligt klart og fint. Vi kørte op til Eli Creek som er en lille flod med fuldstændigt rent ferskvand der løber fra inde ved regnskoven, ud på stranden og videre ud i havet. Vi gik på sådan en board walk rundt om den og så sagde Shaun at man kan gå hele vejen i den tilbage til stranden og ud til vores bus. Vi havde i forvejen droppet skoene for bare at kunne komme til at gå turen, så ja.. hvorfor ikke. Vi hoppede ned i vandet og gik.. og så gik vi. Så hev vi op i vores shorts.. lidt længere henne flyttede jeg telefon og pung over i min kamera taske.. EJ hvor var vi gennemblødte da vi kom tilbage, men vandet var lækkert varmt og fuldstændig klart og fint. Heldigvis tørrede det rigtig hurtigt igen.

Lidt længere oppe af stranden stopper vi ved SS Maheno, et vrag af et gammelt skib. Vi fik skibets historie og hvorfor det stadig ligger der. Her var ingen andre, så vi løb ud af bussen for at tage uforstyrrede billeder, jeg tager dekslet af mit kamera og BAM, så er der to store fede røde busser der kører ind lige foran vores, så de er lige foran skibet. Vi havde også fået af vide at det er mod loven at være tættere på end 3 meter, de her mennesker jokker ud og hen til skibet. Kravler rundt på det og jeg ved ikke hvad, fandme godt nok både irriterende og træls.

Nå, men der er jo intet man kan gøre, så vi tager videre op til Coloured Sands. Det er nærmest klipper af sammen presset sand der har flere forskellige farver. Med den fuldstændigt blå himmel i baggrunden og de grønne eucalyptus blade foran ser det mega fedt ud. Jeg tager massere af billeder.

Så kører vi op til Indian Head, her skal vi ud og kravle der op. Fabien fortæller at navnet er fordi James Cook sejlede forbi og aboriginals på øen stod på klippe spidsen og huede af ham. Han troede de prøvede at skræmme ham væk og kaldte derfor stedet Indian Head.. da man dengang kaldte alle "fremmede" eller med anden farve for indians. I virkeligheden er det mere sandsynligt at aboriginals har forsøgt at advare ham om klipperne rundt om hjørnet.
Nå, men vi går igang med vores bjergbestigning, der var ikke lige nogen fin lille sti og her er mange sten der er løse. Vi kommer der op og det er en virkelig smuk udsigt. Da det er så klart som det er leder vi også efter liv i havet, Fabien siger der tit spottes både delfiner, hvaler, hajer osv. Desværre så vi absolut ingenting, selvom forholdene ellers var til det, men hvis de ikke lige er der når vi er, så kan man jo ikke gøre noget ved det.

Så går turen til Champagne Pools. Først var jeg lidt skuffet, jeg fattede ærligt talt slet ikke hvorfor det hed Champagne Pools. Det er sten formationer hvor havvandet skylder ind over, så det ligner to naturskabte swimmingpools der er runde. Vi havde også fået af vide at det jo er havvand, så det ville være ret koldt. Marije og jeg skifter til bikini og går nu alligevel der ned, det var MEGA varmt på vejen, så måske det ville være meget lækkert. Vi smider håndklæderne og går i. DET VAR SUPER KOLDT, men igen blev det hurtigt behageligt efter lidt tid. Vi var da også de eneste der gik i og jeg fik ovenikøbet dukket hovedet og blev helt våd denne her gang, sikke nogen kyllinger, de gav mig så meget gas dagen før.
Her var også en stor fugl der sad og gloede, han forsøgte nok at fange nemme fisk der skylder ind over, så vi prøvede at tage fotos ved siden af ham. Det gik meget godt lige indtil han ikke synes det var sjovt mere og åbnede næbet, så skrappede han ellers af Marije der blev vildt forskrækket og jeg grinede helt vildt. Ups.
Nu forstod jeg også hvorfor det hed Champagne pools, når havet skylder ind over så løber skummet hen over stenene.. det ligner brusset og boblerne i champagne.. lidt.

Vi gik op, tørrede os og så lavede vi frokost. I dag var det salat med kylling i wraps vi selv kunne lave, super lækkert. Fabien sagde vi var vildt foran med tid, så om vi havde lyst til at kører til Kirrar Sandblows og gå en tur. Det er hans yndslings sted og han ville gerne se det inden han tager fra øen, også selvom det ikke lige er med i planen, det ville vi da alle sammen vildt gerne, men så var vi ikke helt klar over hvad vi gik indtil. Vi endte med at gå godt 2 timer hen over en kæmpe bunke sand.. Det føltes som at gå i Saharas ørken, vi stoppede og puttede solcreme på, men da jeg kom tilbage kunne jeg godt se hvor min halskæde havde været. Vi var fuldstændig mørre bagefter og vi gik jo også i bare tæer, ellers kan man slet ikke gå. Det gjorde vildt ondt i mine knæ og var virkelig en udfordring, jeg kan næsten ikke forstå at jeg ikke er i form nu, det burde jeg virkelig være. Nå, men det VAR smukt. Det var som at gå i en ørken, det lignede også lidt nogen steder sådan som jeg tror der ser ud på månen og udsigten var fantastisk fra toppen.

Bagefter tog vi tilbge til vores Lodge. Gik i bad, spiste mad som i dag var mexicansk og så hyggede vi. De fleste fra gruppen var kun på 2 dages turen, så de skulle med færgen kl. 20.30. Så vi skulle sige farvel, udveksle facebook og hjemmesider osv. Det har bare været super hyggeligt og nogen rigtig søde mennesker at være sammen med.