D. 16. maj kl. 10.36

Jeg sidder lige og skriver lidt på de sidste dages blog inden jeg går i gang. D. 11. maj er nu opdateret og skrevet færdig for eftermiddagen og frem.

D. 12. maj kl. 9 venter ved Jetty Hut på havnen, min Ranger og gruppe kommer snart.

Det har været MEGET koldt i nat. Har ondt af dem som vælger self-drives og skal campere udenfor, fy for fanden. Hele hytten har jo ingen dør, det er bare et stort myggenet den ene væg, så det er lige så koldt indenfor som det er udenfor. Det betyder at vi har den kuldemur op mod vores lille værelse og kun en grisevarmer over døren til at varme det op. Man bliver helt træt af at sove så dårligt og ligge og fryse.. og jeg må indrømme at jeg godt ved alle turene inkl. muligheder for at svømme, men lige nu har jeg da ikke lyst til at hoppe i en tilsyneladende kold sø.

Nå, tog mig rystende sammen kl. 7 og tog tøj på. Morgenmaden var kontinental med havregryn osv., men der var også engelsk morgenmad med pølser, bacon, æg og det hele. Jeg valgte at holde lidt igen, for er ikke sikker på jeg overhovedet ville kunne tåle alt det fedt i min mave. Så nulrede jeg mig færdig da de andre skulle af sted ca. kl. 8. Jeg har pakket klip klapper, håndklæde, bikini, solcreme, myggepsray, creme mod stik (har fået 3), vand, solbriller, bog, dagbog og mit objektiv/kamera. Så gik jeg ned mod havnen og nød fuglefløjtet, nu sidder jeg og venter på min Ranger, på båden med hele min gruppe.

Jeg kan se det er blevet lavvande, her ser helt anderledes ud end i går da jeg så solnedgangen.

D. 15. maj kl. 11.50 om d. 12. maj forsat.

Jeg har ikke fået skrevet for har ikke haft tid, det tager også så meget længere tid at skrive alting i hånden end at skrive det direkte på computeren synes jeg.

Nå, men båden kom endelig ind. Jeg mødte Fabien eller Fab, min ranger/guide. Det viser sig at være hans sidste tur efter 3 år, nu skal han videre og lave noget andet, så det var lidt specielt. Af båden ser jeg to som jeg kender og de er ovenikøbet faldet i snak! Det er Sarah, 35, producer og fra New York, jeg mødte hende i bussen fra Sydney til Byron Bay (15 timer) og så igen i Noosa hvor hun hjalp mig med mine fotos fra Australia Zoo. Så var der også Marije, 24, journalistik studerende og fra Holland. Hende mødte jeg på mit værelse i Byron Bay og igen i bussen videre hvor hun stod af i Surfers Paradise. Siden da har det vidst sig at Marije og jeg gik Tongoriro Crossing i New Zealand samme dag.

Det var rigtigt dejligt at se nogen jeg kunne genkende, Marije og jeg faldt hurtigt i snak og så var vi også kun en lille gruppe på 12 mennesker. Blandt dem jeg også snakkede med er der Christian og Maria fra Norge, Beau fra Calgary, Canada, Shaun fra England som nu arbejder for politiet i Rockhampton, Australien.

Nå, men vi sagde hej til hinanden, så var det ellers ind i vores store firhjulstrukkende bus og så direkte på tur. Første stop var Basin lake, en smuk sø, men ikke mindst fik vi rigtig oplevet hvordan det er at kører rundt på en ø der består af sand. Bump, bump bump.

Vi kørte videre til Central Station, midt i regnskoven. Det er her der i gamle dage blev fældet træer. Vi ser på de store Staghorn, som er en plante der bare groer på et andet træ og bliver utroligt gamle. Så går vi en tur der hedder Pile Valley igennem regnskoven imens Fabien laver frokosten klar til os. Da vi kommer tilbage er der et bord klar til os med alt man skal bruge til at lave sin egen lækre sandwhich.
Her er burger boller, salat, tomat, agurk, ananas, sknke, kyllingelår, mv. og appelsin juice i små kartoner til alle.

Pludselig ser jeg en fugl langt væk og flipper helt ud. Jeg hopper op, fare af sted og råber "KOOKABURRA!!". De andre sider helt stille og glor på mig som om jeg er fuldstændig retarderet. Marije siger tørt til de andre "Jeg må hele dele hendes entusiasme" og så løber hun hen til mig. Efter vi har slået fast at jeg er vældig dårlig til at pege i den rigtige retning ser hun ham også. En majestatisk fugl der sidder på en lille gren der bøjer under hans vægt. Jeg sniger mig hen og tager et par billeder. Jeg tror nu nok de andre har set en ude i naturen før, men det havde jeg altså ikke!

Nå, vi tager videre og har rigtig god tid fordi vi er en mindre gruppe. Så næste stop er den smukke Lake McKenzie med sit helt gennemsigtige blå turkise vand. De andre drillede mig da de opdagede at jeg efter godt 2 måneder på farten i både New Zealand og Australien stadig knap nok havde fået mine fødder våde. Så jeg skiftede da til bikini og sammen med Marije bravede vi os ud i det kolde vand. Det føltes hurtigt varmt, heldigvis. Jeg fik lidt gas for at jeg ikke dykkede helt under og blev våd, specielt da jeg så gjorde det.. kom jeg op med en tør plet lige i toppen af hovedeet. Ja,ja. Sandet var IS koldt, så man lå ikke lige og tørrede sig i solen.
Det var nu dejligt nok og der er et eller andet med vandet, som gør at ens hår bliver meget blødt bagefter, det var rigtig rart, for det er blevet noget tørt og ødelagt.

Vi sluttede af med eftermiddags te eller kaffe og småkager. Så kørte vi tilbage til Wilderness Lodge og havde nok tid inden aftensmaden, så vi hver kunne nå at tage et varmt bad og skifte til varmere tøj.

Temaet for aftensmaden var italiensk, så der var spaghetti, pasta, kødsovs, tomatsovs og små stykker pizza af forskellig slags. Det faldt jo i god jord hos mig og jeg fik spist lidt mere end dagen før. Vi hyggede og jeg fik endelig åbnet min flaske portvin, som jeg har besluttet mig for ikke forlader øen, jeg kan ikke slæbe på den mere. Det viser sig så at Marije her i Australien har lavet sit fly hjem om, så hun nu skal til Borneo, Malaysia og Thailand. Jeg siger "Borneo, skal du så se orangutanger?" og hun siger ja og fortæller at der er en hollænder der har et center for orangutanger på Borneo, jeg udbryder at det er der også en dansker der har.. og jeg har adopteret to orangutanger der nede som jeg støtter hver måned. To glas portvin mere og vi synes begge det er en ret fantastisk idé hvis jeg nu møder hende i Borneo på vejen hjem og droppe et par af de 11 dage jeg ender med at have i vinter kolde Melbourne til sidst.

D. 16. maj kl. 11: indskydelse omkring Borneo

Nu er det bare sådan at det så viser sig at for at tage til Borneo skal jeg have Hepatitis A og B vaccinationer og A skal gives to gange, eks. i Cairns og Melbourne. Der ud over skal der spises en Malaria pille hver dag under ophold, derudover også dagen før afrejse og en uge efter man er landet der hjemme. Det er så ret besværligt, men det kan lade sig gøre. Jeg har så også regnet ud, udfra Marijes rejseplan og min at jeg ikke ville kunne få mere end 5 dage på Borneo. Hun ville bevæge sig fra øst mod vest og møde mig i Kuching, hvor vi ville være sammen i 5 dage inden vi så begge fløj derfra. Mjah, vi snakkede meget om det de to følgende dage, havde det rigtig sjovt og det ville være mega fedt, men det er et kæmpe besværligt maskineri at sætte i gang. Der tænkes stadig.