Profile
Blog
Photos
Videos
D. 11. maj kl. 9.23
Så er jeg pakket og klar til at tjekke ud om lidt kl. 10. Så skal jeg sidde og læse til de kommer og henter mig 11.15.
Der skal ikke meget til at vælte ens pakke system, de nudler og det guf jeg har købt kunne ikke være i min madtaske, så har været nødt til at smide plastik æskerne ud jeg har til at opbevare mad i. Slikket var ærligt talt flere penge værd, så det var ret simpelt, bare træls at man ved så snart det er spist, så kunne de jo godt have været der.
Nu er det bare sådan at i Airlie Beach som er næste stop, skal jeg pakke så jeg kun har min dagsrygsæk og evt madpose med ombord på skibet. Så der skal jeg kunne pakke TING i begge dele, ikke guf, plastik æsker osv. Så ja, ud med dem og så er det jo kun Magnetic Island og Cairns jeg mangler det, så kan jeg bruge en plastik pose. Madpose, æsker osv. ville sikkert ryge ud når jeg flyver til Darwin alligevel.
Nå, det ser mega lækkert ud med min tur til Fraser. Alle dem jeg skal på tur med kommer formodentlig først i morgen tidlig, så bliver deres baggage opbevaret og så direkte videre på turen. Jeg vil stå på havnen og vente på dem med guiden vi har med, for jeg har jo den der før overnatning.. Kan være der er andre der også har, ved man jo ikke. - Ellers må jeg indrømme det virker sådan lidt "party party", det var Kiwi Exp. jo også og det gik jo meget godt, jeg gider bare ikke altid og sådan er jeg bare. Det er ikke fordi jeg ikke vil være social, jeg gider det bare simpelthen ikke.. Så kan jeg være social hele dagen og det kan da også godt være jeg vil have en drink, umiddelbart siger at danse på bordene mig bare ikke noget. Slut, færdig.
Kan også være jeg kan slippe af med den dejlige flaske portvin her, for må ikke have den med på båden det næste sted, så ja det her er måske stedet den skal åbnes. Udover det, så tror jeg det bliver rigtig godt og jeg glæder mig. Er det helt røv og alt for meget tossede drikkende englændere, så tror jeg måske bådturen og ned gennem midten går bedre, så ja. Super, duper.
Ellers så vågnede jeg kl. 7.15, så jeg kunne komme over og få gratis morgenmad kl. 8, det var cornflakes og et glas forfærdeligt appelsin juice, men man kan ikke klage når man ikke betaler. Det har været SÅ koldt i nat, selvom jeg tog den anden ledige sengs tæppe også. Jeg ved vi også har tæppe på Fraser osv.. man har ikke dyner her. Jeg ved også godt hvorfor jeg har så ondt og hævede led osv., jeg vil tro det er fordi det går fra 25 grader om dagen til 10 grader om natten. Det er et gæt i hvert fald og jeg synes det er træls.
Så ja, det hjælper ikke at være i et varmt land, det skal være en konstant varme tilsyneladende. Suk, suk.
Nå, det kan være jeg skal samle mig lidt sammen.
D. 11. maj kl. 16.30 ved Jetty Hut, Kingfisher Bay Resort, Fraser Island. Venter på solnedgangen kl. 17.15
Jeg skrev det første af dagen/morgenen ind på nettet fra Colonial Village YHA i Hervey Bay. Jeg tjekkede ud kl. 10, opbevarede mine ting. Så gik jeg i køkkenet og lavede min ene kop nuddel, det var lidt tidligt for nuder, men de gratis cornflakes mættede ikke længe.
Så sad jeg ved poolen med vandrestøvler, lange bukser og cardigan.. træls og læste i Junglebogen i mens jeg ventede på at blive hentet. Jeg gik ud foran kl. 11.10, menn manden kom ikke før ca. 11.25. Damen ved receptionen var så sød at hun af sig selv ringede og spurgte om de var på vej. En gang i mellem er der nogen der skiller sig ud. Som den mand på væelset i går er sagde han skulle stå op kl. 6.30, men han ville gå over til fælles badeværelset så han ikke forstyrrede mig.. Wow!
Nå, men jeg blev hentet, kørte til receptionen ved River Heads. Her skulle jeg checke ind, så siger hun til mig "Nåå, det var jo dig vi ikke kunne finde!". Uhm det lød jo ikke særligt lovende. Det var så ikke noget problem, det hele er utroligt organiseret og de havde jo fundet mig nu. Jeg fik et boarding pass til båden og så spurgte hun hvor jeg skulle afleveres når jeg kom af båden, så jeg bedte om at blive kørte til bus terminalen og det var ikke noget problem.
Hvad jeg så selv lige har indset er at jeg den sidste dag skal pakke taske til at være på tur og til at rejse videre samtidig, det ved jeg ikke lige hvordan jeg gør.
Nå, bussen kørte mig ned til færgen og her gik jeg så ombord. Jeg må indrømme jeg ikke lige savner børn der kaster sig på gulvet, skriger, hviner osv. Hold da op, det varede ikke længe før jeg var helt træt. Båd turen varede "kun" 50 minutter, men det virkede som MEGET længere. Jeg så heldigvis to delfiner ud af vinduet, det var dejligt.
Så stod jeg af båden, her blev jeg hentet af to Rangers, som kørte mig op til resortets reception. Her sprugte de mig med det samme om jeg var "Miss Charlotte Aakerman", det sagde jeg ja til og fik en konvolut med et kort over resortet, shuttle bus tidstabel, nøgle og en vejledning til hvordan det foregår når man har sådan en pre-night. Det er utroloigt organiseret og det kan jeg jo rigtig godt lide.
Kl. 14 tog jeg en shuttle bus fra receptionen og op til Wilderness Lodge hvor jeg skal bo. Det er tilps langt væk så de unge backpackere ikke larmer nede ved alle de mennesker der hælder en formue ud for at bo på et resort i en uges tid. Nå, men jeg skulle bo i hytte nr. 8, rum nr. 4. Samtidig røg telefon og internet forbindelsen.
Det er en stor gammeldags hytte, her er 5 værelser med 2 køjesenge i hver. Her er et herre og dame badeværelse, med et toilet og to bade, så er der også et stort bord ved et lille tekøkken. Her kan man finde engangs kopper, teposer, kaffeposer, sukker, små kaffemælk i køleskabet og så kan man koge vand.
Da jeg ankom var jeg helt alene, for alle dem der allerede er her gik jeg udfra er ude på tur. Overfor hytterne ligger Dingo Bar som er der hvor jeg skal spise buffet til morgenmad og aftensmad hver dag.
Jeg nulrede lidt rundt, havde et helt værelse for mig selv. Så valgte en underkøje osv. så gik jeg en tur, ville give mig selv et stykke kage på en café, men klokken var næsten 16 og den var så lukket. Købte en flaske vand til turen i morgen i stedet og så gik jeg ned til havnen for at se solnedgang. Her faldt jeg i snak med et ældre par fra Vancouver, Canada. De gav mig deres e-mail hvis jeg nogensinde skulle komme forbi. Folk er så søde.
Så gik jeg tilbage til min hytte, det tog godt 15 min. for det gik op af bakke og her sidder jeg og skriver nu. Klokken er 18.2 og jeg venter på at der er mad her halv. Her er pludselig en masse mennesker som er kommet tilbage fra turen de er startet på i dag. I mit værelse er der også en pige der hedder Hannah og hun kommer fra Finland. Hun har åbenbart rejst rundt i en 7 måneders tid nu og arbejder i Australien, hun virker rigtig sød. Vi er begge enige om at vi fryser, så vi har hver taget to ekstra tæpper og tændt for varmen over døren. Det er rigtig rart ikke at skulle skændes med en eller anden om her er koldt eller ej. Det er fordi det går fra 25 grader til 10 så snart solen går ned.
Hm. Skal man sidde i kulden og være social eller sidde på sit værelse og have det varmt.
Ufh, vi skal spise ude tror jeg, har taget min uldne windbreaker på, brr.
Pigen fra Finland er faktisk meget sød, det er da rart. Hun har kun en lille taske med på Fraser, så har hun TO tasker til opbevaring i Hervey Bay. Måske jeg også ville have to tasker hvis jeg boede her så længe, men det er godt nok meget at skulle slæbe.
Kl. 20.30
Var nede og spise mad med nogen af de andre. Det skulle tilsyneladende være kinesisk tema i aften, men det smagte altså ikke særligt godt. Nudlerne var lidt brændte, kyllingen var sød og ja, jeg var ikke vild med det. Her mødte jeg så en anden pige der havde en pre-night, for vi er vidst sjældne, det viser sig så at hun også er dansker og har bestilt gennem Kilroy.. og så gennem Raging Thunder osv. Nå ja, fordi hun er da lige rejseagent hos Kilroy i København, hun skulle til Sydney på noget forretning og ville have en tur med. Jeg gav hende prompte navn på min agent og klagede over mine problemer med VISA da jeg rejste ud fra Danmark og så igen med det Australske VISA.
Nu vil jeg tage et bad, her er så koldt, så det kan være at det hjælper lidt. Den finske pige vil også flytte fra underkøje til min overkøje så hun kan ligge under varmen der er lige over døren. Lidt træls for mig, men jeg kan da godt forstå det, hun skal så også med bussen kl. 7.45.. jeg skal ikke noget før kl. 9.30.. ÆV. Der er åbenbart kun morgenmad mellem 6.30 og 8, så skal desværre op alligevel.
- comments