Profile
Blog
Photos
Videos
D. 28. april kl. 10.10
HOLD OP hvor det regner. Ikke noget med dryp dryp, men sådan at det vækkede mig i stedet. Jeg kan også hører det regner ned i skorstenen. Det er syndflods agtige tilstande og det kan da godt være jeg lige trækker den lidt med at tage ind og finde et ur, så bliver det da i et shopping center, men jeg forestiller mig bare hvor våd jeg er af at gå op til stationen.. og så skal jeg tvinge Josie udenfor i det vejr, det kan jeg næsten ikke bære.
Jeg har ikke lige været i bad endnu for opvaskemaskinen kører, så den bruger alt det varme vand fra pumpen. Så jeg sidder og har skrevet blog for i går, ordner billeder osv. Skal også kigge på hele værelset her, for jeg har ting over alt. I morgen skal jeg gå her fra kl. 5.30, så det hele skal godt nok være pakket inden jeg går i seng. Sådan set også lidt ligegyldigt hvordan jeg ser ud på en bus når jeg skal sidde der i 15 timer.
Skal huske at veje mig i dag, er lidt spændt, Joelle og Scott har en vægt. Jeg tror jeg vejer mindre end da jeg tog hjemmefra, for bukserne strammer ikke. I NZ skulle jeg bruge bælte, behøver jeg måske ikke helt nu, men de er stadig ikke svære at lukke eller sådan.
Kl. 10.30
Jeg har lige sendt en mail til Noosa YHA om at booke mig ind for 3 nætter der og booket bus med Greyhound også. Både fra Byron Bay og fra Brisbane har jeg fået en bus 10:15 og så er jeg der henholdsvis 14.30 og 13:00, det er rigtig rart, for check out er tit kl. 10 og check in kl. 13. Jeg gider ikke rigtig skulle vente på check in eller betale for opbevaring af mine ting osv. og man kan godt stadigvæk nå lidt om eftermiddagen.. man havde alligevel ikke nået noget i hvert fald. Så behøver jeg heller ikke stå op kl. 5 om morgenen.
Nu skal jeg have fundet ud af noget med 2 dages zoo pas til Australia Zoo evt. wombat encounter og så tror jeg at jeg skal booke mig på den bus der kører fra Noosa og der ud.
Kl. 11
Nå, det regner stadig fuldstændig vildt. Josie ligger og sover på mit værelse og prutter. Tror jeg vil prøve at gå i bad nu.
Kl. 11.40
Så har jeg været i bad osv. det var dejligt varmt vand, så godt jeg ventede. Jeg vejede mig også og på deres vægt er jeg 58,4 kg, det tror jeg da egentligt er meget godt og lidt mindre end da jeg tog hjemmefra.
Jeg har også lige fået mail om at jeg er booket ind på Noosa Heads YHA i 3 nætter, så det er jo perfekt. Jeg er ret sikker på jeg køber 2 dags pas til Australia Zoo, så betaler man kun for 1 ½ gang og der sker så meget.. Jeg vil gerne se både krokodille show og have billede med muffi osv. Jeg overvejer også stærkt wombat encounter til 40 dollar, det kunne jeg virkelig godt finde på. Skal lige tænke over det, men det skal bookes snart tror jeg.
Her regner det som om det hagler.. Uf, skal godt nok tage mig sammen hvis jeg skal udenfor.
Kl. 12
Jeg har lige spist lidt mad og nu er der ophold i regnen. Det vil sige jeg selv tør gå ud og derfor så kan jeg også godt lukke Josie ud. I går regnede det ikke og der var det hårdt. Hun kigger bare på en på en helt bestemt måde.
Nå, men jeg kunne jo drøne ind til byen og være tilbage igen om et par timer, pakke osv. Så ja, det tror jeg at jeg gør.
Det er forresten med vije der lige kommer billeder op fra i går, selvom jeg ellers smider billeder op i kronologisk rækkefølge fra New Zealand stadigvæk. Tænkte bare det er sidste dag jeg lige kan putte dem op uden at det koster i hvert fald, så i skulle da lige se alle de nuttede dyr!
Kl. 17:15
Er snart færdig med at pakke, puh. Det er altid lidt spændende, hjalp da heller ikke at dejlige Josie lå lige i vejen, men det er jo også meget hyggeligt. Tænkte jeg ville pakke så meget som muligt før de andre kommer hjem, så jeg ikke skal gøre det hele aftenen. Vil hellere hygge med de hvis de gider og hvis ikke så finder jeg bare på noget andet :P
Jeg fandt mig et ur, rigtigt fint simpelt enkelt sort mat gummi Swatch ur, der passer til mit lille håndled. Der er to års international garanti på batteriet, det kan tåle vand til 30 meter, men man skal selvfølgelig ikke lige tage et varmt brusebad med det osv. Det kostede kun dobbelt så meget som en ny udgave af det andet ur jeg havde med, så jeg syntes egentlig det var fair nok og så ved jeg det her er kvalitet, det virker osv.
Har også købt en liter vand, en snegl, en foccacia bolle med bacon på og to pærer til i morgen. Vi stopper for frokost og aftensmad, men det er korte stop og er bussen forsinket så kan aftensmad stoppet blive inddraget, for der skifter de chauffør og den skal kører på bestemte tidspunkter. Joelle har givet mig 4 sæsoner af The Big Bang Theory, VIRKELIG sjov TV-serie de lige introducere mig til. Så jeg kan også se et par episoder indtil batteriet på den bærbare løber tør i morgen på bussen, det er meget rart.
Kl. 17:57
Er rigtig irriteret lige nu. Det kan godt være Kilroy bloggen har ubegrænset at man kan smide billeder op, men der er så kun 100 billeder i hver mappe. Den plejer at sige jeg ikke kan lægge flere op af gangen, så jeg putter 100 op og så bagefter evt. 100 mere i den samme mappe. Der har den så åbenbart bare slettet dem jeg lige har lagt op og så puttet de 100 nye op i stedet. Eks. i mappen med Featherdale Wildlife Park, der er ingen billeder af mig og en koala, nej, for de kom før dem man kan se i mappen nu! IH hvor træls! Så er det jo stadig helt rodet sammen noget af det, åh hvor irriterende. Det kan jeg jo ikke nå at fikse nu, tager 30 min. per mappe nærmest.
Kl. 18:00
Sørme så om der ikke lige er et par Wellington billeder inde midt i Featherdale Wildlife Park også, det er sgu for irriterende. Kan godt være billederne bare kommer op når jeg kommer hjem, så de er i den når jeg bestiller en printet udgave af min dagbog. Hrmpf
- comments