Profile
Blog
Photos
Videos
D. 23. april kl. 22:40
Jeg havde sat mit vækkeur til kl. 6 i morges, det var ualmindeligt svært at komme ud af sengen og er også mega træt nu hvor jeg sidder og skriver. Jeg stod dog op og gik i bad, så spiste jeg morgenmad og i mens vågnede Scott også og lavede kaffe. Så vi snakkede om hans flyvetimer, flyvemaskiner osv., han tager nemlig flyvetimer hver uge, det ved jeg ikke om jeg har skrevet før, kan jeg ikke lige huske.
Jeg tog toget 7:50 og var ved Sidney Opera House ca. 8.30, der gik jeg ind og købte billet til The Essential Tour til kl. 9, fik billetten til 28 i stedet for 35 dollar, det er jo altid rart. Det var jo "bare" at man gik rundt og kiggede osv., men det var faktisk en god rundvisning og jeg er rigtig glad for at have set det. Den eneste anden måde er jo at se en eller anden opførsel der inde. Vi måtte ikke tage billeder særlig mange steder, men det er nu også OK, det er der hvor de har baggrund oppe til en bestemt forestilling osv. alt det med Copyright. Vi så også Utzons rum, som han har indrettet. Det er sådan at Utzon blev tvunget sagt op og han vendte aldrig nogensinde tilbage, han havde aldrig set det færdigt i virkeligheden, det selvom han vandt den højeste pris i arkitekt verdenen og den er på UNESCOs liste. Han vendte dog tilbage på projektet senere, fra Danmark, og fik indrettet i rum inde i det ene hus.
Bagefter regnede det, det gjorde det også inden og i mens jeg var inde i Opera huset. Det har faktisk regnet hele dagen og det gør det vidst også de næste mange dage, irriterende. Jeg droppede at gå i Botanisk Have som først var min plan og bevægede mig i stedet langs med havnen over til The Rocks, et af de ældste kvarterer i Sydney og her er også mange fine dyrer butikker, små caféer og et marked hver weekend.
Jeg gik ind på Discovery Rock Museum og kiggede lidt der i ca. 30 min., det var ikke særligt stort .. eller spændende, men jeg lærte da lidt, så var det lunt og gratis. Bagefter gik jeg over til et pizzaria og spiste en frokost lasagne og drak lemonade. SUPER lækkert. Der var da også autografer af forskellige kendte mennesker på væggende der har været dér og spise. Så gik jeg videre og over til GuyLian Belgian Chocolate Café.. uh. Spiste lige mit livs dyreste stykke kage, men det var dælme også godt. Ikke meget kage, men jeg kunne ikke have spist en krumme mere, det kom også med 65% chokolade is ved siden af, lidt jordbær osv. Det var dælme godt.
Her bestemte jeg mig også for at på vejen tilbage ville jeg købe et chokolade æg med forskellige chokolader i til Joelle og Scott, jeg ved at hun elsker chokolade og når det er rigtig belgisk, så kan jeg vel ikke gå helt forkert.
Så gik jeg op og ned af alle markederne og der var en masse fede ting. Det er ikke sådan noget loppemarked krims krams, det er rigtige små stande, nogen sidder og maler osv. Jeg kom da også til at købe en fin halskæde, men jeg er rigtig glad for den og jeg havde da også gået op og kigget på den 5 gange over 3 timer, før jeg tog mig sammen og gav efter. Så ja, det har endt med at være en lidt dyr dag af forskellige grunde, men så er det godt der kommer dage hvor jeg ikke kan bruge en kr., så det går sgu nok alt sammen. Jeg hyggede mig i hvert fald.
Jeg blev og så Harbour Bridge og Opera House i mørke med lys på, derefter tog jeg tilbage til Campsie. Jeg kom tilbage til et tomt hus, så jeg lavede en kop nudler, var alligevel ikke særligt sulten efter alt det gode mad. Joelle, Scott og Josie havde været ude og handle, så de slæbte poser ind. Joelle tilbød mig igen mad, men jeg kunne virkelig ikke få mere ned, så sagde pænt nej tak.
Så går jeg dem chokolade ægget og de blev rigtig glade, Joelle synes det var alt for meget og jo ikke meningen osv., og jeg ved godt det er meningen jeg skal spare ved at bo der osv., men kunne ikke have fundet på slet intet at give dem, så ja.
Her til aften har jeg så set 3 afsnit af The Big Bang Theory sammen med dem, ikke en serie jeg kendte før, men det er godt nok sjovt. Nu er jeg lige ved at falde i søvn over computeren, så vil smutte. Jeg tror planen er Australian Museum og Botanisk Have i morgen.. ELLER Manly, bare fordi de lover chance for regn.. ala i dag hvor det regnede hel tiden. De andre dage regner det uden tvivl. Så tror jeg at mandag bliver Blue Mountains, for der er bare skyet, de andre dage skulle det regne.
Vi ser ad, skal i hvert fald ikke op hverken kl. 6 eller 7!
- comments