D. 30. april om i går d. 29. april og bus turen fra Sydney til Byron Bay fra kl. 7 til 21.30 i regnvejr (hør min entusiasme9

Jeg havde hygget mig aftenen før med at spise nachos sammen med Scott og Joelle. De havde også købt en flaske af den portvin jeg havde opdaget jeg godt kunne lide til mig, så jeg kunne nyde den i regnvejr i Byron Bay. (Drikker forhåbentlig ikke en hel flaske portvin, men tak :P )

Jeg stod op kl. 4 om morgenen, gik i bad, spiste morgenmad og pakkede det sidste. Jeg måtte puffe til Josie så jeg kunne rykke hendes seng lidt, få døren op og så gå fra huset ca. kl. 5.30, så jeg kunne nå mit tog kl. 6. Jeg gik dog lidt hurtigt, nok fordi jeg egentlig havde pakket rigtig godt,, men det hele var bare så tungt og så regnede det. Så jeg nåede toget en gang før. Så sad jeg lidt i bus terminalen og gik ud og nåede min bus kl. 7. Her var ikke særligt mange med, så vi kunne frit vælge hvor vi ville sidde. Jeg sad næst forrest og havde to sæder for mig selv hele vejen, det var super dejligt og det gjorde helt klart turen en del bedre, i hvert fald komfort mæssigt.

I New Castle lagde jeg mærke til at der var fyldt med toge med kul og de sprøjtede også vand på et helt bjerg fyldt. Derudover har jeg observeret at alle i Australien har en iPhone, det er åbenbart fordi de for den med i abbonnement, eller det kan nærmest ikke lade sig gøre at få et abbonnement uden. Bussen holdt pause kl. 10.30 og vi kørte videre 11.05, det var på en måde bare lidt for tidligt til frokost og der var absolut intet værd at købe. Lad mig sige det sådan her, for teoretisk set havde jeg jo spist kl. 5.. det var for tidligt til friture.

Jeg kan forstå efterhånden, både i New Zealand og i Australien møder jeg næsten kun englændere. De går på universitetet lige efter gymnasiet og i England tager man kun en bachelor, der er næsten ingen der er kandidater. Så er de 21, færdig uddannede og kan ikke få job, så de tager et år, ofte to (både Australien og New Zealand) ud og arbejder, rejser osv. Så kan de jo så stadig ikke få job når de kommer hjem, men lad os bare glemme det. Jeg forstår ikke helt systemet, det må jeg indrømme. I Danmark er de fleste først i gang rigtig sent, næsten alle læsere videre til kandidat osv. Det er helt omvendt.

Jeg var rigtig glad for at jeg havde taget en foccacia bolle med mig, den spiste jeg i stedet for ultra ulækker mad på en rasteplads/tank station ved 19 tiden. Her var der også stadig chokolade fra jul.. som løb ud d. 1. marts, lækkert. Her var der også i skilt lige ved siden af tanken hvor der stod "Jesus Christ is Lord of this Nation" bare i tilfælde af vi skulle være i tvivl.

Det blev mørkt og jeg så et par episoder af The Big Bang Theory, jeg havde set Megamind tidligere. Det regnede mere og mere og endelig var vi fremme i Byron Bay kl. 21.30. Jeg fandt forholdsvis nemt mit hostel og nøglen under dørmåtten. Her var rigtig meget larm, men det holdt op kl. 22 hvor man ikke må drikke mere og kl. 23 skal alle være væk og må ikke opholde sig i længere tid på terassen som er lige ved mit værelse. Så det er egentlig rart nok. Jeg er også tæt på bad, toilet og køkken, men uden at det forstyrre.
Da jeg ankom lavede jeg lige en kop nudler og spiste, så børstede jeg tænder og lagde mig i den eneste seng der var tilbage på hele hostelet, en overkøje. ÆV hvor jeg hader overkøjer, men kunne så bytte til en anden seng om morgenen.