Profile
Blog
Photos
Videos
D. 28. april kl. 10, skrevet om d. 27. april i Featherdale Wildlife Park
Jeg skriver lige for i går nu, for Joelle og Scott har sat opvaskemaskinen over inden de gik på arbejde, det betyder bare at der ikke lige er noget varmt vand til mit bad, haha. Så alt det jeg ville gøre efter, må jeg lige gøre før i stedet, det går jo nok også.
Nå, men i går sov jeg også længe, vågnede lidt over otte, men faldt i søvn igen. Så da jeg vågnede lidt over ni havde mor skrevet en mail med lidt information om Featherdale Wildlife Park, jeg var nemlig løbet en smule tør for ideer i regnvejr, ud over at spise mig fed i kage. Jeg mangler stadig at se Bondi Beach og Manly, men der er intet at komme efter i regn siger alle, så det ville kun være for at jeg havde været der og ja, nu har jeg så en grund til at komme tilbage igen.
Jeg tog en beslutning om at enten nulrede jeg rundt og tog i parken i morgen (i dag) eller også så tog jeg mig lige sammen og skyndte mig i gang, det så også ud som om vejret ville holde. Så jeg gik i bad, spiste morgenmad, sloges 15 min. med at få Josie udenfor, det var bare rigtig hårdt. Hun er altid uden for hele dagen og så kan hun gå i skuret hvis det regner og sådan.. Så jeg ved godt at hun er vant til det, men det var stadig svært og hun gav mig bare hvalpe øjnene og det hele, så måtte lyde meget bestemt til sidst.
Så gik jeg mod toget, skulle af ved stoppet Blacktown, men det er ikke på min linje, så jeg måtte kører 30 min. forkert retning, så skifte og sidde i toget næsten en time i den anden retning. Så stod jeg af og ventede en halv time på en bus og så kom jeg til parken, jeg var der nok ca. kl. 13. Jeg gik ind og det var rigtig hyggeligt. Det er en lidt ældre park, men de har kun australske dyr.
Jeg så flere wombats og da jeg havde gloet på den samme der lå og sov lige op af hegnet i et kvarter kom en mand der arbejdede dér hen og sagde at jeg forsigtigt kunne stikke hånden over hegnet og nusse ham på ryggen. HIHI, han var så ikke så blød.. men jeg har nusset en wombat! Var rigtig sjovt.
Her var alle slags fugle også den imponerende og meget forhistoriske af udseende Cassowary, den er godt nok skræmmende. Jeg kom videre hen til en hel masse koala'er og her kunne jeg også klappe en og få taget billede af det. De er tilgengæld rigtig bløde. Han gloede mig lige i øjnene, så det var fuldstændig overvældende glæde, lidt frygt og sådan "WOW" på samme tid.
Jeg havde for en dollar købt så jeg kunne fodre kænguruer, så bagefter tog jeg en isvaffel med mad i og gik ind hvor de bare hoppede rundt i alle størrelse, var de mindste wallabies til store røde. De er ret agressive med maden, holder virkelig fast i det og så var der også lige emu'er der inde. DE ER SKRÆMMENDE. Når sådan en kommer og vil have kænguru mad, så flytter alle sig, kænguru, duer, mig. Hold da op.
Det var nu ellers super hyggeligt og selv når man ikke havde mad, så troede de det jo, så de kom stadig hen og snusede til ens hænder. Hihi. De var så søde og de er lige så bløde som kaniner også.
Jeg købte en cæsar salat med kylling til frokost og en æblejuice, som jeg sad og spiste i mens jeg blev stirret på af en underlig stor hvid fugl. Han blev ved med at komme tættere på, så til sidst måtte jeg råbe "MY FOOD" af ham og han hoppede et skridt tilbage. De er godt nok lidt pågående.
Jeg var færdig i parken ca. kl. 15, så der var ikke til meget mere end 2 timer, men det var virkelig hyggeligt og sjovt og nu har jeg da klappet dyrene også! Det tog mig så næsten 3 timer at tage hjem, ventede en halv time på bussen, missede tog, ventede en halv time på det. Stod af for at skifte linje og toget kører for næsen af mig, der er en time til det næste, så tager første tog til Central, skifter her til et andet tog og kører så 30 min. tilbage igen osv. Noget rigtigt roderi, men jeg kom da hjem igen, var hjemme kl. 18, på samme tid som Joelle og Scott.
Scott lavede nachos til aftensmad, det smagte SUPER godt, så det spiste vi alle meget af. Joelle fortalte mig også at nu skulle jeg jo vide at jeg altid havde et andet hjem her i Australien, det var rigtig sødt af hende og dejligt at få af vide. Joelle og jeg så Sinbad på fjernsynet og så gik jeg i seng. Hun har alle Disney/Dreamworks osv. tegnefilm og hun ser også de samme TV-serier, lidt sjovt.
- comments