Profile
Blog
Photos
Videos
Juledagene her har stået i familien Sprogøs tegn. Vi har holdt juleaften sammen med Chris, hans søster AnneMarie og hendes mand Lorry og ungerne Zoe og Drew, samt tante Devillia (fedt navn!) hos Jacquie, hvor første omgang gaver blev uddelt. Juledag kom Natalia - Chris´ datter og efter det helt store "julemanden-har-været-her-og-spist-kager-og-drukket-mælk-show" fik ungerne flere gaver - igen. Senere samme dag var vi til stor fest hos AnneMarie, 12 kg kalkun og en enorm juleskinke til omkring 40 mennesker, samt den traditionelle engelske christmaspudding, der var fyldt med gamle lykkemønter. Alt naturligvis i 30 graders varme, drengene i shorts og t-shirts og en stor del af dagen foregik i poolen, hvor de store børn var overordentlig gode til at lege med og passe på de små. incl. Jens og Asger. Det er ret tydeligt, at drengene har vænnet sig til sprogbarriereren og leger "hen over den" samtidig med, at de efterhånden er blevet helt gode til at forstå og selv sige småting på engelsk.
2. juledag (boxingday) foregik på stranden og her fik drengene og Natalia virkelig tid til at lege - de tumlede rundt - først i vandet og senere i sandet og havde det virkelig, virkelig skægt.
I dag - 27. december skal vi have dansk julefrokost her hos Chris - sild, snaps, flæskesteg og rødkål, det er vigtigt for Chris, at Natalia stifter bekendtskab med danske juletraditioner - så familien Vintherslot har besluttet sig for at delagtiggøre familien Sprogø i den ældgamle Slot-nordiske pakkeleg! Derfor var vi i shoppingcenter i går og købte alverdens småting, som vi i ly af mørke og hemmeligheder pakkede ind - det skal nok blive sjovt.
Vi har fået fat i Peter Barnetson - min gamle chef oppe på farmen og kører derop lige inden vi flyver hjem. Dagene mellem jul og nytår bliver vi således her i Perth, nytårsdag kører vi sydpå og ferierer på golfresort (!) et par dage, hvor vi også starter Jens´ fødselsdag. Tilbage i Perth d. 3. januar tager vi ud og spiser sammen med Chris og Natalia for at fejre fødselsdag - og så sætter vi kursen de 500 km op til Pete og Miriam - DET glæder jeg mig virkelig til!
- comments