Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en nytårsaften med picnic på stranden (hvor vi igen hilste på delfiner - en flok på 7 - 8 stykker kom tæt, tæt ind ved stranden) sammen med flere af Chris´ gode venner, kørte vi 1.januar 200 km syd for Perth, til Bunbury, hvor vi igen bare skulle være os 4 - det glædede vi os alle til. Golfresortet var valgt - af drengene ud fra den ene enormt vigtige faktor, nemlig at det havde en overordentlig lækker pool, hvilket klart overskyggede den fantastisk flotte 18 hullers golfbane i deres bevidsthedJ
Bunbury er samtidig et af de steder i Australien, hvor vilde delfiner dagligt søger kontakt med mennesker - de kommer simpelthen ind til stranden på et bestemt sted - bare sådan for at hænge ud. De bliver ikke fodret eller forsøgt rørt ved, men de samme 15 - 20 stykker kommer sådan lidt på skift hen over sommeren - og Jens´ fødselsdag startede ved stranden, hvor 4 forskellige delfiner kom ind for at sige tillykke - det var jo en festlig start, især da en af de frivillige medarbejdere ved det lille delfininformationscenter, kom og trak Jens tættere på delfinerne end resten af flokken - fordi det var hans fødselsdag.
Vi spiste morgenmadsbrunch hjemme på hotellet og brugte dagen ved poolen, ved stranden og i sofaen med en Nintendo.
Sidst på eftermiddagen kørte vi tilbage til Perth, hvor vi i fællesskab lavede fødselsdagsmiddag sammen med Natalia og Chris - skøn kage, lækre lambchops og flere gaver - sikke en dagJ
- comments