Dagen startede 5.30, hvor Carsten og jeg var oppe for at få pakket bilen færdig før køreturen på flere end 500 km nordpå op til Peter og Miriam Barnetson. Vi havde fået rutevejledning og havde brugt noget tid på at diskutere køretidspunkter - på de kanter er det bestemt ikke ligegyldigt hvornår man kører, vejene bruges dels af op til 53 meter lange roadtrains og så selvfølgelig det allestedsnærværende vildt - kænguruer især. Turen derop gik uden problemer, ligesom vi fandt farmen uden problemer.

Efter frokost og hyggelig snak tog vi på tur rundt på farmen med Pete. Han startede med at hive drengene op i den største traktor i verden - 12 hjul - og så fik de lov til at køre den en tur - sikke en fest. Turen gik over den ene enorme maskine efter den anden, drengene kravlede i lastbiler i alle størrelser, landcruisers af forskellig årgang og vogne til korn så store som huse.

Efter en tur i poolen spiste vi aftensmad - de største bøffer endnu set, med den mest fantastiske udsigt over outbacken. Huset er bygget på et mindre plateau og fra terrassen, der går hele vejen rundt om huset kan man se flere kilometer ud i horisonten, hvilket blev vældig interessant senere på aftenen idet politi i både biler og helikopter jagtede et par temmelig farlige mænd, der var stukket af fra en fængselstransport og tilsyneladende kørte rundt i "området" (læs en radius på 100 km fra Mullewa - 30 km fra, hvor vi var). Fra terrassen kunne vi se helikopteren kredse om et bestemt område ude i horisonten, ligesom politibilers blå og røde blink virkelig kan ses i outbackens mørke. Politiet fangede dem i nattens løb, netop hvor vi havde set dem, så Carstens forholdsregel med en kost banket ind under hoveddøren i det hus, vi sov i 300 meter fra hovedhuset, var heldigvis overflødig;-).

Søndag morgen stod jeg op kl 6 og nød den skønne udsigt fra vores lille hus og efter en kop kaffe og lidt mad kørte vi over til Elizabeth og George Barnetson - Petes forældre, hvor vi fik kaffe og tog med George ud for at finde et par kænguruer. Til drengenes store fryd blev de smidt bag på landcruiseren sammen med hunden Bell (som Jens jo ubetinget elskede) og så afsted over stok og sten ud over markerne - det var skægt. Også her fik drengene lov til at køre traktor - og så var de på Red Back spider jagt oppe i laderne - der var hundredevis og DE er giftige!

Vi havde aftalt at mødes med Miriam, Pete, deres døtre Claire og Emma til frokost inde i Geraldton, hvor også fætter Robbie sluttede sig til os. Det var overordentlig hyggeligt og vi nød selskabet i et par timer, før vi kl 16 satte kursen 430 km sydover mod Perth - med et par kænguruer over og tæt på vejen! Vel hjemme havde Chris lavet superlækker aftensmad til os - DET var dejligt!