Profile
Blog
Photos
Videos
Hvad lavede vi i den tid vi var hos Cille og hendes skønne familie ?
Fredag formiddag var vi med Kate til ballet. Hun er bare super dygtig. Efter ballet tog vi en tur i parken, hvor Cille og jeg rigtig fik snakket imens Daniel og Kate legede. Hold nu op, Kate var vild med Daniel - det var så sødt. Vi fik lidt at spise og tog derefter hjem for at putte pigerne og gøre klar til NY.
Weekenden tilbragte vi i NY.
Da vi kom tilbage om søndagen var det, at Sandy havde varslet sin ankomst, så hele mandag og det meste af tirsdag var vi hjemme. Vi fik tiden til at gå med at se serier og hygge med børnene.
Mandag aften tabte Kate sin tand. Eller det vil sige, hendes tand hang fast i en syning på sofapuffen, og da Tim(hendes far) løftede hende, røg den ud. Puhaaa.. Vi snakker altså hele tanden - også roden! Det var temmelig ubehageligt, men Jessica(moren) tog det heldigvis roligt, og det hjalp Kate helt vildt.
Mandag aften kom der en overraskelse til mig :) Min mor havde lagt en lille ting fra min moster og en gave fra hende til mig - en fødselsdagsgave. Det var super skønt, og jeg blev utrolig rørt. Der var faktisk to pakker fra min moster - men den ene er først til december måned. Indtil videre har det lykkedes mig ikke at åbne den - det er altså ret stort :)
Tirsdag aften kørte vi ud i en stor madvarebutik - lidt ligesom metro- Vi skulle mødes med Debbie, (jessicas mor). Cille havde planlagt et surpriseparty for Jessica, så vi skulle hjem til Debbie for at lave lasagne. Der var så hyggeligt ved Debbie. Daniel snakkede meg Debbies mand, Tom, imens Cille og jeg lavede lasagne og snakkede med Debbie.
På et tidspunkt kom Debbie og Toms yngste datter, KK, og sagde hej. (Et par dage senere, fik jeg så en besked fra Cille, som havde fået en besked fra Debbie, hvori der stod følgende: "This is funny. KK said she was attracted to Daniel but she thought he was your sister's boyfriend! " Ret sødt :)
Aldrig har jeg set så stor en hund som Debbie og Toms - Diesel. Det er en Grand Dane. Den er KÆMPE! Højere end en shetlandspony.
Onsdag stod den i shoppingens tegn :) Det vigtigste som skulle handles var Halloween tøj! NEMLIG. Vi skulle til vores første Halloween nogensinde.
Vi kørte ud til Jessicas søster hvor vi skulle gå vores rute fra. Det var så sjovt! Halloween er for fedt! Vi burde helt klart have det hjemme. Vi gik til et hus, hvor der var en hel kirkegård udenfor. Et kæmpe skellet, spindelvæv og al verdens andre ting. - men det vilde var, at manden som boede i huset, stod helt stille og var skræmmende udklædt. Når børnene nåede hen til ham skræmte han dem ved at banke med sin økse - så uhyggeligt! Virkelig sjovt og skræmmende. :) Efter at have gået ruten, gik vi hjem og fik pizza - rigtig amerikansk pizza, kun med ost - masser af ost! -men det smager godt !
Vi kørte hjem for at pakke vores rygsække - for dette var vores sidste aften i Ashburn. For mig var det ret hårdt at tænke på at skulle forlade Cille. Vi fik pakket og gik i seng. Torsdag morgen skulle vi tidligt op så cille kunne køre os til lufthavnen. Og som frygtet var det mere end hårdt at sige farvel. Vi havde dog nogle gode dage hos Cille, og det var sjovt og spændende at opleve hendes hverdag og hendes "familie" - de er nogle fantastiske mennesker.
Vi kom godt med flyet mod Los Angeles.
Vi håber i alle har det godt hjemme.
Alt det bedste
Daniel og Didde
- comments