Wuhuuuuu.. Det lykkedes os at overraske Cille! Det kostede dog lidt strabasser i lufthavnen i Washington. De ville ikke lukke os ind, da vi ikke havde Cilles adresse. Efter forgæves at have forsøgt at komme på facebook for at finde adressen, valgte pas-hjælper-damen at løbe ud for at finde Cilles "host-mom", som var kommet for at samle os op. Efter at have ventet i halvanden times tid i alt, blev vi lukket igennem.Dog skulle vi først forklare at vi ikke er kærester, men blot venner, hvilket var meget svært for pasmanden at forstå. Han ville vide så utrolig mange underlige ting, og da Didde så kom til at grine, blev han virkelig skrap at se på. Her sluttede strabasserne dog ikke - for da vi kom ud, for at skulle finde vores tasker, var de væk. VÆK som i HELT VÆK!!! Puhaaaa.. Den første servicemand kunne ikke finde dem. VI ledte længe, men kunne ikke finde dem! Heldigvis kom der en servicedame som havde taget dem.. Puhaaa.

Jessica stod heldigvis stadig og ventede på os, hvilket var super dejligt. Jeg siger jer, det var så fedt at overraske Cecilie. Det er den bedste start vi overhovedet kunne få på vores rejse! Tak til Jessica for at gøre dette muligt!

Nu vil vi have lidt at spise, og så vil vi putte på sofaen. I morgen går turen til NY hvor Cille, Daniel og jeg rigtig skal hygge i weekenden :)

Sov godt hjemme i DK :)

Nåh ja forresten, i tilfælde af, at i ikke ved det, så er verden altså ikke ret stor!

Da vi stod i pas-køen i Dulleslufthavnen, er der pludselig en der siger "Hej Daniel", det var så hans gamle chefs kone - WHAAAAAT!??? Fedt fedt fedt :)