D. 31 marts stod vi tidligt op. Vi skulle møde på dykkebureauet kl 8. Jeg fik Daniel til at checke os ud, og så gik jeg på jagt efter morgenmad til os. Vi kunne heldigvis ligge vores tasker hos dykkerbureauet imens vi dykkede. Jeg fandt nogle crossainter til os, og Daniel kom kort tid efter.

Vi blev præsenteret for vores hold, som bestod af vores instruktør, en brasilianer, Carlos og os. Efter at have fået udleveret udstyr, gik vi ned til båden. Da vi skulle på båden, blev vi nødt til at kravle over hegnet på første salen. En af bådpersonalet greb begge mine arme, og så skulle jeg stige om bord - tage et kæmpe skridt for ikke at ryge i vandet. Problemet var bare, at han havde fat i begge mine arme, så alt hvad jeg kunne gøre var at klamre mig til ham. Han blev lidt forvirret over det, Carlos og Daniel fik sig et ordentlig grin og jeg kom sikkert om borde(efter lidt tumult)

Det kan godt være, at vi syntes at dykning var fedt på Koh Tao - men ved Phi Phi, hold nu kæft et marineliv. Der var så voldsomt mange fisk! Det var helt vildt. Jeg var som et lille barn juleaften - overgearet, spændt og vildt glad. Jeg ELSKER at være under havets overflade. Det er så fedt. Efter det første dyk, sejlede vi hen til Maya bay(der hvor "The beach" er filmet, med Leonardo Di Caprio) Carlos, Daniel og jeg sprang fra bådens tag, og ned i havet. Vi svømmede ind til en lille strand mellem to klipper. Og svømmede derefter tilbage til båden. Vi blev sejlet til vores andet dykkesite. På det andet dyk, fandt vi et par skildpadder - jeg svømmede ved siden af en af dem - det var så stort. Hvor er sådan en skildpadde vel nok et prægtigt dyr. Jeg vil ikke uddybe hvad vi ellers så af fisk, for vi så utrolig mange, fantastiske, vidunderlig, smukke, farverige og skræmmende fisk. Jeg kan kun anbefale alle dem som har mulighed for det; Tag ud og dyk!

Da vi var færdige med at dykke, spurgte vi om Carlos og hans veninde kunne have lyst til at spise aftensmad med os. Det ville de gerne, og vi aftaltes at mødes på Banana bar omkring 20.30. Da vi kom tilbage, gik Daniel og jeg hen til det hostel vi havde fået dagen inden, skrev os op, og så gik vi ellers på stranden. Daniel satte sig i baren, og faldte først i snak med to par fra Cape Town - jeg snakkede ganske kort med dem, og lagde mig så tilbage på stranden, og så faldte han i snak med en ung gut. Da jeg gik i baren for at fortælle Daniel, at jeg gik tilbage for at gå i bad, var han i mere end godt humør.Han ville blive lidt endnu, og så skulle vi bare mødes på "hostellet"(det var 1 rum med 12 senge, og to bade, andet var der ikke)

Jeg var ikke helt klar da Daniel kom tilbage, så han gik hen på Banana bar for at vente der. Da jeg kom var de andre ikke kommet endnu. Vi fik fat i et bord til 4 og satte os. Daniel var i drillehumør, og jeg var bestemt ikke i humør til at blive drillet. Der var ikke noget syn af Carlos og hans veninde. Daniel gik ud for at kigge efter dem - uden noget resultat. Det endte med at vi bestilte. Lige som vi fik vores mad, fik jeg øje på ham og hans veninde. Vi bød dem til bords, og de fik hurtigt bestilt. Hans veninde hed Tatiana, og var vældig sød. Efter maden gik drengene ned på standen, og Tatiana og jeg gik hen på mit værelse, så hun kunne skype til hendes far, som havde fødselsdag.

Vi købte en spand og gik ned for at finde drengene. Lige som vi kom ned til drengene, startede der er fireshow på et af barene. Vi satte os hen. På et tidspunkt begyndte de at svinge to store reb med ild i - man kunne som publikum komme og hoppe, og så ville man få et shot. Carlos og jeg gik hop for at hoppe sammen - jeg trådte oven på rebet den ene gang - av av av.. Men sjovt var det.

Den ene spand tog den anden. Tatiana og jeg gik gik en tur på Banana bar, men da der ikke skete vildt meget der, og fordi vi kun var kommet derop på grund af en misforståelse imellem os, gik vi ned på stranden igen. Der var en vanvittig fest på stranden, og vi tilsluttede os den. Vi opgav at finde drengene igen. På et tidspunkt gik Tatiana hjem - det var jeg bare slet ikke klar til. Jeg havde fundet mig nogle søde Irske piger som jeg gav den gas med. Da festen sluttede, sad jeg og snakkede med en gut fra Australien, som fortalte mig om hvor meget hans mor hadede ham - jeg fik virkelig ondt af ham, og tænkte på hvor heldig jeg selv var. At jeg aldrig havde været et sekund i tvivl om at jeg og min søster var ønskebørn og elsket overalt på jorden. Jeg var uhyrlig træt, og undskyldte mig. På vej tilbage til værelset, stødte jeg ind i seng nr.6(vi kaldte bare hinanden ved sengenumre på værelset - sært, men meget nemt egentlig) Vi snakkede lidt, og så gik jeg hjem i seng.

Jeg vågnede ved at jeg frøs, så man må sige at airconditioningen i værelset virkede. Jeg stod op og gik ned på stranden. Fik mig lidt morgenmad, og lå under en parasol og læste. Tatiana kom ned, og efter lang tids lokken, fik hun mig overtalt til at tage med hende ud på en planktontur. Vi gik ind i byen for at shoppe lidt ting til hende, og så gik vi ellers hen for at købe min billet. Vi var i god tid nede på kajen, og ventede og ventede på båden. Til sidst spurgte jeg en mand, og han fortalte at den var sejlet for en time siden(på det tidspunkt jeg havde købt min billet) Jeg følte mig så snydt. Det endte med at vi måtte tage en Long Tail båd ud til båden - det kostede næsten det samme som selve billetten. Nå. Nu var vi der, og vi havde det sjovt. På det første stop fik vi mulighed for at snorkle.

Det næste stop var en tur ind på Maya Beach, og en tur rundt på øen. Vi faldt i snak med tre fyre fra Tyskland, og Tatiana forelskede sig lidt i den ene - det var så sødt. Desværre skulle drengene blive på øen for at overnatte. Vi blev sejlet tilbage på båden, hvor vi fik aftensmad. Da det var blevet mørkt hoppede vi i vandet, for at svømme med planktonet. Det var helt vildt fantastisk. Når planktonet bliver berørt, lyser det op. Det var så smukt, og så specielt en oplevelse. Jeg var så glad for at Tatiana fik lokket mig med på turen. Vi fik lov til at være i vandet længe, og så gik turen tilbage til Phi Phi. Vi var faldet i snak med et par fra Marokko, men som bor i Malmø. Vi blev enige om at mødes til en drink på Banana Bar. Vi gik hver til sit for at komme i bad.

Da jeg havde været i bad, gik jeg hen på Banana bar. Jeg havde ikke set skyggen af Daniel, og håbede på, at Carlos havde videregivet den besked vi havde efterladt til ham tidligere - at vi var taget afsted med båden.

Jeg satte mig i baren og bestilte en drink. Der gik ikke længe, så kom Hiba og hendes mand(jeg kan skisme ikke huske navnet), det marokkanske par som vi havde mødt. Tatiana stødte også til, og efter den første spand kom Carlos også. Vi blev enige om at gå ned på stranden, så vi kunne danse lidt.

Jeg havde ondt i knæet, og lokkede Carlos med til at gå med mig hen for at få min tatovering. På vej hen til butikken, købte Carlos en ballon med lattergas, jeg siger jer at han var morsom efter at have "taget" den. Virkningen varer kun et halvt minuts tid - men hold nu fast. Han var næsten hel pinlig(gik helt amok - på den gode måde. Dansede og gjorde ved) Det var utroligt så meget han kunne nå på så kort tid. Jeg forstår så bare ikke, at man vil brænde sine hjerneceller af på det, men det er jo hans valg. Vi gen hen på mit værelse, og der var Daniel heldigvis. Han havde allerede været henne for at få lavet sin tatovering. En moustache på den ene pegefinger, og på ringefingeren på den hånd med "live strong, die hard" havde han fået skrevet "my way" alt lavet med bambus.

Vi gik hen til tatovøren, og jeg viste ham hvad jeg gerne ville have lavet. Han tegnede den, og smed mig op på briksen. Jeg er så absolut ikke enig i, at det gør mindre ondt med bambus! Det havde selvfølgelig også noget med det sted, jeg fik den lavet at gøre, men hold nu kæft jeg syntes det gjorde ondt.

Imens jeg lå på briksen kom Hiba, hendes mand og Tatiana gående. De var færdige med at danse. Jeg ved ikke hvorfor, men de gav sig til at heppe på mig. Det var nu meget sjovt.

Da jeg var færdig, var jeg mere end tilfreds med min nye tatovering. En sød lille sløjfe på venstre fod. Den første tatovering på venstre side af kroppen - og jeg er bare så glad for den, og samtidig er det et rigtig godt minde fra en tid med dejlige mennesker,! Hvorfor en sløjfe tænker i nok? Jow ser i, hvor putter man normalt sløjfer? På gaver! Og sikke en gave livet er, sikke en gave min rejse har været. Så jep - helt ligesom "I Believe", jeg tror på livet, og er beæret over at være til, og over at jeg har så godt et liv som jeg har!

Efter at jeg var færdig hos tatovøren tog vi alle afsked og sagde godnat. Da vi kom tilbage på værelset, tog jeg et billede af den mest underlige tekst jeg længe havde læst: "I made my sheets and pillows, dirty stripper. (if it does notyou have to pay 1000baht)" Er der mon nogen af jer der forstår meningen i det?? Ingen af os på værelset gjorde. Dette var nok det værste skilt, men jeg siger jer, at overalt i Thailand kan man finde sådanne skilte - de forstår simpelthen ikke hvad de selv skriver. Det er jo så morsomt! Vi gik ret hurtig i seng.

Daniel og jeg tog med færgen d. 2 April. Vi mødtes med Tatiana og Carlos på kajen - vi skulle alle sammen til Phuket, men vi fandt ud af, at vi desværre ikke skulle med den samme færge. ØV! Daniel og jeg havde ellers valgt morgen-færgen, kun for at tage den sammen med dem.

Vi sagde farvel til dem, og på forhåbentligt snarligt gensyn. Vi var begge ret glade for dem - de var super søde begge to!