Vi ankom til phuket, og bestilte en shutle taxa. VI kom i taxa med to unge mænd. Al bagagen kunne næsten ikke være i bagagerummet, og taxachaufføren satte sig på bagklappen for at prøve at lukke den, men uden held. Vi endte med at køre med klappen åben - ikke spor betryggende.

Vi blev sat af på et forholdsvis billigt og pænt hotel sammen med den ene af de to fyre fra taxaen, Tim. Vi spurgte Tim om han ville med ud at have lidt frokost. Det ville han gerne. Der gik ikke længe før Daniel og jeg opdagede at han ikke var helt normal. Super sød fyr, men ikke helt normal. Imens Daniel spiste(jeg var ikke sulten alligevel)fortalte Tim om hvordan han havde glædet sig til at komme på eventyr i Thailand, at han havde håbet at gøre nogle af de ting, som Daniel og jeg havde gjort, men det havde endt med at han drak sig fuld, og brugte dagene på sit hotelværelse. Det var jo selvfølgelig ikke på grund af dette, at vi tænkte at han ikke var normal, der var en hel del ting ved ham, men derfor var han jo stadig en fin fyr. Da Daniel var færdig med at spise, gik vi forbi en butik, jeg sagde til drengene, at de bare kunne gå tilbage, eller hvad de nu ville, for så ville jeg lige kigge lidt i butikken hvis det var okay med dem?? Det endte med at jeg købte et par leggins og en top. For første gang var butiksekspedienterne søde og venlige! Jeg kom glad tilbage på hotelværelset og viste stolt mit nyindkøbte tøj frem. Det skulle blive så dejligt med lidt nyt tøj. Det har været så kedeligt at gå i det samme tøj i et halvt år(jeg glæder mig MEGET til at komme hjem til mit tøjskab, mine sko og tasker)

Vi gik en tur ned i en shop, for at shoppe snoller, og så gik vi ellers tilbage på værelset for at se en god film. Vi havde spurgt Tim om han ville med ud at spise om aftenen. Det ville han gerne, og vi aftale at spise omkring 19tiden.

Da vi mødtes med Tim, havde han "hentet" sin "kæreste". En meget sød thaipige. De havde mødtes tidligere, og han var blevet forelsket. Hun studerede to timer fra vores hotel, så han var kørt i en taxa op for at hente hende om eftermiddagen. Wow siger jeg bare. Vi fandt en fin restaurant med dejlig kølende aircondition. Noget af det første Tim fortalte var at hans mor havde mistet et barn(efter at det var født) det døde et par måneder efter fødslen, og at hans mor ikke havde været sig selv siden. Det lagde ligesom tonen, og hele middagen blev en smule akavet. Det gjorde det absolut heller ikke bedre, at den thailandske pige ikke kunne særlig meget engelsk. Hun var super sød - men vi havde bare ikke noget at snakke om. Efter maden skyndte vi os tilbage til hotellet, og Daniel og jeg sagde godnat. Det var måske ikke det mest venlige af os, men ingen af os orkede at forblive i den akavede situation længere. Daniel fortalte, at Tim ellers havde foreslået, at de tog en øl.

Vi så en film, og så lagde vi os ellers til at sove.

Vi havde bestilt et "wakeup-call" til kl 6.30. Det kom lige på minuttet. Kl 7 blev vi hentet af vores taxa, og kørt til lufthavnen. Dette var begyndelsen på en LAAANG rejse til New Zealand, men det var også afslutningen på et helt fantastisk kapitel i Thailand. Vi sagde farvel og tak for dets gæstfrihed til Thailand, og så steg vi ellers om bord på flyveren til Singapore.