Vi ankom til en lille havneby tidligt om morgenen. Vi var heldigvis den første bus som var der, hvilket betød at vi kunne få en af liggepladserne. Vi skulle vente i 4 timer på vores færge. Da jeg endelig var faldet i søvn, kom Michelle og vækkede mig - hun ville bare lige være sikker på at jeg havde fået fat i vores færgebilletter. Super sødt af hende, men samtidig pisse træls, for jeg kunne ikke falde i søvn igen.

Efter en færgetur på et par timer, lagde den til ved Koh Taos havn. En mand fra hotellet stod klar og ventede på os. Vi blev fragtet til Coral Grand, hvor vores dykkerinstruktør, Matt, tog imod os. Egentlig var det meningen, at Daniel og jeg først skulle starte den følgende dag, men vi fik lov til at starte samme dag som vi kom, for så kunne vi være på hold med Merle og Michelle. Vi havde en del timer inden vores introduktionsmøde startede. Vi brugte timerne på at ligge i vandet og nyde solen.

Vi mødte op til aftalt tid, og blev introduceret til programmet, og til de første to lektioner. Vi fik lektier for, som skulle laves til næste dag. Vi blev sat "fri" ved 7 tiden. Vi aftalte at gå i bad, og så gå ud for at finde noget at spise. Vi fandt en mexikansk restaurant og fik noget lækkert mad og en drink. Vi gik alle direkte hjem efter maden, trætte oven på den lange rejse og på dagens oplevelser. Desuden havde vi en del lektier for. Jeg smed mig på sengen og gik i gang med at læse, så jeg kunne svare på spørgsmålene. Der gik ikke længe, så lagde Daniel sig til at sove. JEg brugte yderligere halvanden time på at læse og løse næste dags opgaver, og så drættede jeg også om.

Da jeg vågnede næste morgen, stod jeg op og gik på badeværelset for at gøre mig klar. Da jeg kom tilabge på værelset, var Daniel i gang med at skrive alle mine opgaver af. Det syntes jeg var vildt træls, for jeg havde jo holdt mig vågen og brugt vildt lang tid på at løse opgaverne imens Daniel sov. Det fortalte jeg ham, og så blev han noget så sur. Kunne simpelthen ikke se problemet i at han tog mine svar. Jeg prøvede at forklare ham, at det jo var vildt træls, at jeg måtte holde mig vågen og læse, for at kunne løse opgaverne, og han så stod op om morgenen og skrev dem af. Ikke at jeg ikke ville hjælpe ham, det ville jeg gerne, men han kunne jo have prøvet selv først, eller have været sammen med mig om at læse og løse opgaverne istedet for at skrive dem af. Han kunne simpelthen ikke forstå det, og jeg opgav at prøve at forklare. Jeg gad ikke til at være uvenner, så han fik lov til at skrive af. Efter vores lille morgensammenstød, gik vi ned for at spise morgenmad. Kl halv ni skulle vi mødes. Vi var alle klar, spændte og parate til en dag med træning. Der kom to piger mere med på vores hold - to tyskere. De startede med at komme 10min for sent. Vi gennemgik lektierne og så blev vi ellers sent op for at tage badetøj på. Vi aftale et nyt mødetidspunkt. De tyske piger kom endnu en gang for sent - skide irriterende. Vi stod 5 mennesker og ventede på dem.

Matt tog os med op til udstyrsrummet. Han viste os hvordan udstyrret fungerede, og da det blev vores tur til at demonstrere hvad han lige havde vist os, viste det sig, at de to tyske piger ikke havde hørt efter, så det hele måtte gentages endnu en gang - aaargh... Vi gik ned til saltvandspoolen med alt vores udstyr. Vi skulle starte med at svømme 12 baner - Daniel og jeg var de eneste som svømmede alle 12 baner, for de andre snød nemlig, de tosser!

Derefter var der en masse forskellige øvelser som vi skulle lave. Det var en meget speciel følelse at gå ned under vandet med hele udstyrret for første gang. At trække vejret under vand. Det var så vildt. Michelle måtte desværre stoppe kurset, for hun fik ondt i lungerne, og havde en følelse af ikke at kunne trække vejret. Vi havde ondt af hende - for det var jo vildt sjovt.

Da vi havde været i vandet i mange timer, begyndte Daniel, Merle og jeg at blive en smule irriteret på de to tyske piger, for de (undskyld mit sprog) fattede ABSOLUT INGENTING - hvilket gjorde at det hele tog meget længere tid end det egentlig skulle. Det var så træls, og okay, indrømmet, det førte til ukoncentration hos os, for vi begyndte at kede os. Hvad lærte vi så under vandet denne første dag? Vi lærte alle signalerne at kende, vi lærte hvordan vi skulle dele vores iltbeholdning, at tømme vores dykkebrille for vand(under vandet), hvordan man altid dykker i makkerpar, og at man inden man hopper i vandet tjekker hinanden - vi lærte at gøre det efter sætningen,"Bangkok women really are fallos" Det står for; BCP,(den vest som vi har på, og som kan man kan puste luft i, og puste det ud igen), Weights, Air, Releases, Final, vi lærte om bouancy(hvordan man flyder i vandet), vi lærte så mange ting, og da vi endelig var færdig i poolen var vi trætte. Dagen var bare ikke overstået endnu. Al det teoretiske manglede stadig.

Vi fik dog en frokostpause, og gæt hvad. Tyskerne kom for sent - IGEN.

Det teoretiske blev overstået, og så var det tid til at komme ud og spise. Michelle, som havde brugt resten af dagen ved poolen, havde aftalt at mødes med to drenge fra Canada. Merle, Michelle og Daniel gik hen for at mødes med dem, og jeg gik hjem i seng - jeg ville gerne læse lektierne til den følgende dag, samt få en god nats søvn.

Lørdag d. 16 marts startede vi med teori om morgenen, og så skulle vi ud på havet ved middagstid. Vi blev sejlet ud til en større båd kort efter frokost. Vi var alle meget spændte. Da vi gik ned under vandet var jeg først en smule utryg, men det forsvandt så snart jeg opdagede at jeg rent faktisk kunne trække vejret. Jeg havde problemer med tryk i mine ører, men tog det stille og roligt på vej ned. Det kan ikke beskrives hvor fantastisk en verden der åbner sig op for en når man kommer under havet overflade. Det er så umådeligt smukt. Vi skulle selvfølgelig udføre nogle af de opgaver som vi havde øvet os på i poolen, Matt ville være sikker på at vi kunne finde ud af dem. Vi steg op igen, og fik tilbudt frugt og kiks på båden imens den sejlede os videre til næse destination(Jeg kan ikke huske navnene på de steder vi dykkede. Jeg har det i min logbog, men den har jeg ikke på mig.)

Der var en kort briefing inden dykket og så var det ellers ned i vandet igen. Der var så utrolig mange fisk. Eftersom vi endnu en gang skulle øve skills, og de tyske piger igen havde besvær med det, svømmede Daniel, Merle og jeg lidt rundt(selvfølgelig kun i nærheden af vores instruktør) På et tidspunkt fik jeg øje på en Triggerfish(de kan godt finde på at angribe en) Jeg prøvede at lave en lyd og få de andres opmærksomhed, og i min iver for at få fat på dem, trak jeg vejret lidt for hurtigt, og steg derfor til vejrs. En pige kom og trykkede på min BCP og troede at jeg var i panik(hvilket jeg ikke var, jeg havde styr på situationen, og vidste udemærket hvad jeg skulle gøre - jeg ville bare gerne havde de andres opmærksomhed) Jeg svømmede tilbage til de andre.

Det var så stort at være under vandet, og jeg havde bare slet ikke lyst til at skulle op - men det skulle vi - det er begrænset hvor længe man kan være i vandet, og der skal gå et bestemt stykke tid efter hvert dyk - alt efter hvor dybt man har været nede, og hvor længe.

Vi blev sejlet tilbage til Coral Grand, fik vasket vores udstyr, og gik derefter ned for at slikke det sidste aftensol. Michelle havde aftalt med en englænder - Edmund, at vi skulle mødes med ham, og to af hans venner til spisning. Vi gjorde os klar, og så gik vi ellers afsted. Det spisested, som Edmund havde valgt, var vildt godt. Maden var SÅ lækker. Efter maden gik vi alle hen for at få en drink, men eftersom, at der var valg, serverede de kun deres lokale whisky med cola, for hvis politiet kom, skulle det ligne, at vi drak cola. Jeg gik ret hurtigt hjem, for jeg ville gerne være frisk til næste morgen. VI skulle allerede mødes kl 6, for at komme ud på et morgen dyk. Da jeg kom tilbage til vores hotel, stødte jeg ind i de to tyske piger. De var på vej på sygehuset, den ene af dem græd som pisket - hun havde det så elendigt. Jeg spurgte selvfølgelig om der var noget jeg kunne hjælpe md(de var ikke særlig gode til engelsk, så om jeg skulle tage med og oversætte for dem?) De skulle nok klare sig, og så ville vi ses i morgen. Jeg ønskede dem held og lykke, og god bedring, hvorefter jeg gik hen til vores værelse. Jeg nåede ikke at falde i søvn før Daniel kom tilbage.

Kl 6 mødtes vi ved udstyrsrummet. Jeg havde sovet elendigt - var som sædvanlig bange for ikke at komme op til tiden. Det var kun den ene af de tyske piger som mødte op - hospitalet havde beholdt den anden. Vi fik samlet alt vores udstyr. og så blev vi præsenteret for "vores kameramand", han skulle filme os igennem hele dagen, og så ville vi have mulighed for at købe filmen.

På vej ned til båden, kom en pige hen til mig(en dansk pige) og sagde; Hey, var det ikke dig jeg redede i går?. REDEDE????? Jeg spurgte om hvad hun mente, og hun forklarede at hun havde hjulpet en pige som var gået i panik og som havde peget på en Triggerfish, hun syntes bare at det lignede mig. Jeg svarede hende, at ja, det var mig, men at jeg havde situationen under kontrol, og udemærket godt vidste hvad jeg skulle gøre og ikke skulle gøre. Så redede? Det ville jeg ikke ligefrem kalde det. Hmm.. Men okay, hvis det kunne gøre hende glad ved at have "redet mig" så skulle jeg da ikke stå i vejen for det.

Vi kom om bord på båden og så satte vi ellers kurs mod tredje dyk(det første den dag selvfølgelig). Vi skulle stadig træne nogle forskellige skills, og imens vi lavede dem blev vi filmet. Vores fjerde dyk var super fedt. Det kan simpelthen ikke beskrives hvor fedt, vidunerligt, smukt, utroligt, ubeskriveligt fantastisk en verden der er under havets overflade. Jeg bliver så fascineret hver gang. På et tidspunkt "sad" jeg og øvede mig på min bouancy. Jeg havde ikke opdaget at Matt kom bagfra, men jeg kan love jer for, at jeg opdagede at min verden blev vendt op og ned et par gange, idet han snurrede mig rundt som en anden popel. Puhaaa.. Vi kom op til overfladen, blevet hevet om bord på båden, af en meget VELTRÆNET gut, hvilket bestemt ikke gjorde Merle og jeg noget. Da Merle blev hevet op, slog hun hovedet mod loftsbjælken(for anden gang) og blev en lille smule flov da Mr. SIXPACK spurgte om hun var okay. Jeg fik mig dog et godt grin(ligeledes gjorde Merle) På båden havde vi en lille snak om eftermiddagens eksamen. Jeg havde fået mig en kraftig kvalme, hvilket højst sandsynligt bådes skyldtes det hårde tryk, den tørre ilt, at Matt snurrede mig rundt samt for lidt væske. Da vi kom tilbage på land, havde vi en kort pause inden vi skulle have det sidste teori. Efter teorien havde vi endnu en pause, og så var det tid til den teoretiske eksamen. vi havde alle bestået den praktiske!

Under eksamen blev jeg mere og mere sløj. Det var som om at hele min verden gyngede. Jeg fik drukket en masse vand, men det hjalp ikke rigtig.Vi færdiggjorde eksamen, og fik at vide at vi alle havde bestået(må jeg godt blære mig lidt?? ) Det gør jeg ihvertfald! Matt klappede mig på skulderen, og sagde godt gjort - du er den med færrest fejl i teorien. Wuhuuu.. Jeg gik direkte op i seng, og sov i et par timer. Daniel vækkede mig, og sagde at det var tid til, at vi gik ned i baren for at se den video som var blevet filmet af os. Jeg havde det stadig vildt dårligt. Merle og Michelle sad allerede og ventede på os, og kort efter at vi havde sat os, kom kameramanden. Vi så vores film, som rent faktisk var blevet meget fin, og besluttede at vi ville købe den sammen(den kostede 2500 baht). Pigerne havde aftalt med Edmund at vi skulle mødes endnu en gang, og jeg gik derfor op i bad. De sad alle og ventede i baren da jeg kom tilbage fra badet(det havde trods alt hjulpet lidt på kvalmen) Vi gik hen på en italiensk restaurant for at spise. Efter maden gik vi hen på en bar ved navn Choppers, for at mødes med Andrew(en af Edmunds venner), Dion og Magnus ville også komme. Vi havde knap nok sat os, før to pigestemmer i kor sagde, Hej Daniel og Didde. Det var Michelle og Stephanie, de to piger vi havde mødt ved bussen. Efter et par timer på Choppers blev vi enige om at tage videre. For de andres vedkomne tog den ene drink den anden(jeg holdte mig til cola eftersom jeg stadig havde kvalme - og jeg blev derfor udsat for meget drilleri! Drenge!!) Vi endte på en svensker bar. På et tidspunkt besluttede Michelle(fra bussen) og jeg, at vi ville ned og bade i havet - vi trængte til at blive kølet af. Vi smed al tøjet i en bunke, og hoppede i vandet. Vandet var så dejligt! Imens vi splaskede rundt i vandet, faldte vi i snak med en Canadier og en tysker. Canadieren kendte udemærket Danmark, men det gjorde tyskeren ikke! Hvad sker der for det? Et par nordmænd kom løbende ud i vandet, og ødelagde hyggen, så vi stod op. Da vi kom op, ogdagede jeg at jeg manglede 1000baht og Michelle manglede ca det samme. Det underlige var, at den som havde taget vores penge, ikke også havde taget hendes iphone? Vi blev enige om at det måtte være fordi telefonen kunne spores, og ærgelige over "tabet" af vores penge gik vi tilbage til de andre. De eneste som var tilbage var Daniel, Andrew(begge mere end fulde) og Stephanie. Drengene havde fået selskab af en gut(meget god danser) fra New York - eftersom vi aldrig forstod hans navn, døbte vi ham for New York -New York. Jeg tog tilbage til hotellet da det begyndte at blive lyst.

Jeg sov to timers tid, vågenede, kunne ikke sove mere, og jeg gav mig derfor til at læse. Kort efter, at jeg var vågnet kom Daniel tilbage. Jeg spurgte om han havde fået sig en svømmetur i havet, det havde han. Med alt sit tøj på og i en kæmpe brandert, gik han ud på badeværelset. Jeg kunne høre, at bruseren blev tændt. Daniel kom ud med alt sit tøj i favnen, jeg spurgte hvad han lavede(tøjet var lige pludselig vådt) han svarede, at han jo havde været i havet(muligvis, men han havde ihvertfald også lige taget et bad, med ALT tøjet på) han hang sit tøj udenfor, og kom væltende ind på værelset igen(og hvor var jeg glad for at jeg ikke sov, for så var jeg da blevet gnaven) han gik over i hjørnet af værelset, hvor han begyndte at lægge sine penge ud på gulvet. Jeg spurgte hvad i alverden han havde gang i, hvortil han svarede, jeg tører mine penge, de er våde!(det burde en hver idiot jo at kunne se) Javel. Jeg må indrømme at jeg havde meget svært ved ikke at grine. Han smed sig i sengen, og der gik ikke to minutter så sov han - i en MEGET dyb søvn. Jeg stod op, tog badetøj på, og gik ned for at spise morgenmad og derefter lagde jeg mig i skyggen.

Michelle og Merle kom og fortalte at de havde sat deres tasker ind på vores værelse, og at Daniel ikke havde opdaget det, men om jeg troede at det var okay - selvfølgelig var det okay, og jeg forsikrede dem om, at Daniel på ingen måde havde hørt dem - det kunne de være sikre på. Pigerne gik afsted for at finde et andet sted at bo. Jeg blev lovet, at Daniel og jeg kunne blive en ekstra nat(fra d. 19-20) til samme pris som de foregående(vi havde fået det billigere fordi vi tog dykkerkursus) Jeg gik derefter op for at ændre datoen for vores færge, og da jeg kom tilbage til receptionen for at bekræfte at vi ville blive den ekstra nat, fik jeg at vide at jeg skulle betale det dobbelte lige pludselig. Jeg blev lidt gnaven, og damen og jeg diskuterede lidt frem og tilbage, indtil hendes chef(min gode ven) kom. Han sagde, at selvfølgelig kunne jeg få den ekstra nat til det jeg først var blevet lovet. Jeg sendte mit bedste smil og sagde tak.

Jeg lagde en note til Daniel, og gik så ned i byen med to engelske piger for at spise frokost. Da vi kom tilbage fra byen, blev vi enige om at melde os til et "fundive" den følgende dag. Da Daniel endelig stod op, så han ikke alt for godt ud. Han meldte sig også til dykning den følgende dag. Han spurgte mig, og jeg vidste om Merle og Michelle havde været inde på vores værelse, eller om det var noget han havde drømt. Jeg svarede at de rent faktisk havde været på værelset, og ligeledes havde jeg.

Vi skulle mødes med pigerne på Choppers til aftensmad - troede vi! Da vi ankom til Choppers, stod pigerne i køen til pubcrawl. Daniel og jeg var lidt i tvivl om hvorvidt vi skulle være med eller ej. Men endte med at tage med.Imens vi stod der i køen, fik vi øje på Kirstine - det var slet ikke meningen, at hun allerede skulle være på Koh Tao, så det var en DEJLIG overraskelse. Vi fik hende til at joine os. De første par buckets blev kørt indenbords, og så blev vi alle bedt om at følge med hen til en poolbar. Her var der nogle lege, og hvis man hoppede en tur i poolen var der shots - så i poolen med os. Jeg var den eneste der ikke lige havde luret, at det var en god ide at have badetøj på i byen! GREAT og TYPISK! Vi havde alle fået skrevet vores navne på armen, men eftersom de ikke kunne stave mit navn(selvom jeg stavede det for dem), var jeg blevet til Diddy. Jeg spurgte om de ville skrive et P, så det blev til P. Diddy. Jeg blev enig med de andre om, at når jeg nu var P. Diddy, burde jeg også have mig nogle Ho's. Jeg gik derfor på jagt blandt drengene, og faldte i snak med tre danske drenge(brødre). Efter noget tid, viste det sig, at den ene af dem er rigtig gode venner med min barndomsven, Martin, og den anden af dem, havde gået på gymnasiet med nogle af mine folkeskolevenner. Verden er bare så lille.

Efter poolpartiet, blev vi hevet hen til en Ladyboy show. HOLD nu HELT K! hvor er de flotte! Jeg forstår godt at drengene kan have svært ved at finde ud af "hvad" de er. Det er farligt at være dreng, man kan skisme nemt blive snydt! Efter ladyboyshowet var det tilbage til Choppers for at høre livemusik, og derefter sluttede hele pubcrawlen sig til festen nede på stranden. VI dansede og dansede. Drak buckets og nød livet i fulde drag. Lige pludselige var alle mennesker væk, og festen slut. Jeg havde så absolut ikke sanset det. Jeg havde travlt med at danse og snakke. Jeg blev tilbudt at blive fulgt hjem, men takkede pænt nej tak, og sagde farvel og tak, og så gik jeg ellers hjem og i seng.

D. 19 marts vågnede jeg som sædvanlig tidligt, også selvom at jeg kun havde sovet få timer. Jeg stod op, og lagde mig ned i skyggen. Umådelig træt, men kunne selvfølgelig ikke falde i søvn. Kl 12 mødtes vi med vores dykkeinstruktør, og fik samlet alt udstyret. Vi havde købt to dyk. På det andet dyk(vores 6 dyk i alt) var vi totalt omringet af triggerfish - de var vanvittige. Det var vildt fedt at få lov til bare at svømme rundt efter ham - vi skulle ikke udføre nogen opgaver - vi skulle bare nyde det!

Det var Daniels og min sidste aften, og vi havde aftalt med alle de andre; Merle, Michelle, Dion, Magnus, Edmund og Kirstine, at vi skulle mødes på Choppers til aftensmad, og så måtte vi se hvad natten ellers ville byde på.

Det blev den absolut vildeste nat.Den bestod af både poolparty, strandparty, og ALT for mange BUCKETS! Vi var ALT ALT for sent hjemme. Jeg måtte endda kravle ind ad vinduet, for Daniel havde vores værelsesnøgle. Det var så vanvittig en aften. Jeg blev kastet rundt af New York New York - i en eller anden form for dans(han spurgte om jeg var professionel - hvordan i al verden jeg har formået at få ham til at tro det, aner jeg ikke?) havde brydekamp med Magnus og Dion og havde i det hele taget den sjoveste nat længe!

Vi skulle med færgen 10.15. Omkring halv 9 gik jeg ned for at tjekke ud, og bede dem bestille en taxa til os. Jeg havde vækket Daniel inden jeg gik ned for at tjekke ud. Jeg fik at vide, at der ville være en fri shuttle kl 9, og gik derfor op for at få gang i Daniel. Da kl var 5 min i 9 gik jeg op mod shuttlen, den var ved at køre - jeg satte i løb(med min kæmpe rygsæk på ryggen, og den lille på maven OG i flipflops - forestil jerlige det) og skreg og råbte efter bilen. Den blev stoppet, og forpustet bad jeg ham om at vente 5 min. Jeg løb ned på værelset, greb Daniels lille rygsæk og sagde løb. Det gjorde han ikke. Og da jeg kom tilbage til bilen begyndte den at køre. Vi prøvede ALT hvad vi kunne, for at få den til at stoppe, men det ville den ikke. Jeg måtte bare krydse fingre for, at Daniel selv kunne finde ind til færgen. Da vi ankom til havnen, fik jeg fat i færgebilletterne, hvorefter jeg satte mig et synligt sted, og gav mig så til at holde øje med Daniel. Efter en halv times tid, kom en meget SVEDIG Daniel gående. Først gik han afsted efter mad, og derefter gik jeg afsted. Jeg havde ikke opdaget, at en pistacienøds-skal havde sat sig fast(med buen nedad) under min flipflop, så da jeg gik ned ad en rampe, væltede jeg næsten. Ingen af mændende omkring mig spurgte om jeg var okay, de gloede bare på mig som var jeg en eller anden idiot. Pludselig kunne jeg mærke noget vådt og varmt, jeg kiggede ned, og så, at min storetånegl var knækket halvt af i den ene siden. Det var så klamt, og det dunkede i den. Om bord på færgen fik jeg fat i noget plaster og fik det sat på - det hjalp ikke rigtig, men ville da sikre, at neglen ikke hang fast i noget.

Det var jo selvfølgelig ulidelig varmt - lige præcis den dag hvor vi begge er mere end smadret, og hvor hele dagen skulle bruges på transport! Vi havde heldigvis ganske kort tids venten i havnebyen, før vi skulle med vores bus(med aircondition)

Vi ankom til Bangkok sent om aftenen, og tog en taxa ind til New Road Guesthouse. Da vi ankom, havde de selvfølgelig ikke plads til os. Vi måtte derfor gå afsted for at finde et hotel. Vi fandt et indisk-ejet hotel, hvor vi kunne få et dobbeltværelse med fjernsyn, Wifi og aircon, for sølle 100baht mere pr mand, end vi gav på New Road - hvor vi boede på dorm med fan. Vi tog værelset! Lagde os i hver vores seng, og faldte temmelig hurtig i søvn!

GODNAT