Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi ankom til Tucuman skulle vi vente 5 timer på vores bus til Puerto Iguazu. Fy forn. Vi fik lidt at spise og hang ellers bare ud på busstationen.
Jeg kan lige så godt sige det nu som senere. Vores tur til Iguazu var den værste af alle busturene. !
Først var bussen en time forsinket. Da den endelig kom, kørte vi kun i en times tid, og så gik airconditionen i stykker. Vi måtte derfor vente i endnu en times tid på, at den blev repareret. Da vi havde kørt et stykke tid igen, begyndte airconditionen at dryppe på Daniel og jeg, vi sad nemlig bagerest i bussen. Vi fik lov at flytte plads - og det fik vi så lov til at gøre fem gange i løbet af natten. Hver gang vi lige var faldet i søvn, kom der nye mennesker om bord, og hver gang skulle de sidde der hvor vi sad. FORFÆRDELIGT! Da vi fik eftermiddagskaffe, fik alle, UNDTAGEN MIG, også et bolche - nå ja, det kan jo ske. Da vi fik aftensmad, fik ALLE, UNDTAGEN MIG, en tandstik. Hvor skørt er det ikke lige? Især når man tænker på, at de der "madpakker" jo nærmest bliver lavet på samlebånd. Hmmm.. VI undrede os lidt over det, men hvem ville ikke gøre det?
Da vi ENDELIG ankom til Puerto Iguazu var det mere end bare varmt. Det var så trykkende, at det faktisk ikke rigtig var til at holde ud. Vi ledte længe efter et hostel. Blev indlogeret, og gik ud for at spise. Det var meningen, at vi skulle ud til Iguazu den følgende dag(d. 6) Da vi dog ikke var vildt tilfredse med vores hostel og gerne ville have et lækkert sted at slappe af d. 7(hvor vi først skulle med bussen om eftermiddagen) blev vi enige om at vi ville tjekke ud d. 6.inden vi tog ud til Iguazu.
Der skulle være pick-up til Iguazu fra vores hostel mellem 10 og 10.30. Da vi endnu ikke var blevet samlet om kl 12 gik jeg hen til en internetcafe for at finde ud af hvad der foregik. Der fandt jeg ud af, at guiden havde haft kontakt til vores hostel, men at de havde sagt at vi ikke var der. Vi sad LIGE FORAN receptionisten. Jeg blev så tosset.
Da jeg kom tilbage til hostellet bad jeg om at snakke med manageren, men receptionisten kunne lige pludslige ikke engelsk. Jeg var rødglødende af arrigskab. Sådan en skide amatør. Det hjalp dog at få lidt at spise. Vi tog en taxa ud til et andet hostel - der kunne de dog ikke sige om de havde plads til os eller ej? Men vi måtte med glæde boltre os i poolen. Og det kan jeg lige love jer for at vi gjorde! Vi spillede bold med en flok brasilianske piger og med en gut fra Santa Barbara.
VI fik heldigvis et værelse og fik en god nats søvn. Vi blev samlet op d. 7 for at komme ud til Iguazu waterfalls. Desværre ville vi ikke få så lang tid derude, fordi vi skulle tilbage og med en bus. WOOOOW er vidst et meget godt ord. Vandfaldene er IMPONERENDE! Koloenorm store. Det kan klart anbefales at se dem. Endnu en gang fik jeg rodet mig selv ud i noget værre noget på grund af min fordybelse når jeg tager billeder. Jeg havde en pose med badetøj hængende på min taske, og alt imens jeg er ved at tage billeder, af en sværmer af en eller anden art, er der en af de andre fra gruppen som råber at jeg skal passe på, fordi de vaskebjørnslignende bjørne(kan ikke huske deres navn), var ved at omringe mig(på grund af posen på min rygsæk). Eftersom jeg havde fået at vide, at de kan finde på at bide, blev jeg så skræmt, at jeg smed min taske på jorden. De andre i gruppen fik mig dog hurtigt til at samle den op igen, og så kan jeg ellers love jer for, at posen kom ind i tasken!
Desværre var vejret ikke rigtig med os, og da vi var på vej ned for at se vandfaldene fra en båd, lød der et KABOOOM og så kom der dråber så store som kastanjer ned fra himlen. Aldrig har jeg oplevet noget ligende! Vi var gennemblødte på UNDER et minut. Det er da ret vildt - men så gjorde det heller ikke så meget, at vi blev våde under bådturen. Bådturen var desuden utrolig morsom - trods det, at vi ikke rigtig kunne se noget på grund af regnen.
Efter bådturen skyndte vi os ud af parken hvor en minibus ventede på at tage os til busstationen. Vi skiftede begge tøj i bussen, og jeg tror virkelig at buschaufføren fik et shock. Men sådan er livet nogen gange - uforudsigeligt.
Og hvor gik bussen hen?? Svaret er; Buenos Aires!
- comments