Fredag d. 7 november 2014

I alt er vi 11 piger fra Platformen i København som skal følges til Afrika. 2 af pigerne skal til Uganda, 6 skal til Kenya og vi 3 skal til Tanzania. Vi skal alle sammen følges til Kenya og bo på Platformen i Daraja den første uge.

Vi mødtes i Kastrup Lufthavn kl. 9.30. Da vi skulle indlevere vores bagage, blev vi alle 3 bedt om at fjerne noget fra kufferterne, da de vejede for meget. Det pissede os fuldstændig af, da vores koordinator havde fortalt vi måtte pakke op til 40 kg pr. kuffert. Men vi måtte kun have 32 kg og vi havde alle lige lidt over. Johanne blev seriøst bedt om at fjerne 100 gram fra sin kuffert, hvad sker der lige for det. Da vi endelig får sendt kufferterne afsted, går tiden stærkt med at stå i kø og ringe og sige farvel til folk. Så klokken bliver hurtigt 12 og vi gik om bord på flyet. 3,5 time senere landede vi i Istanbul, her ventede vi i ca. 3 timer og fløj videre til Nairobi kl. 19.50. Da vi var kommet på plads i flyet, skal Manja til at bukke sig ned til sin taske ved fødderne, og pludselig, ud af ingenting, slår manden overfor den største prut lige i hovedet på Manja. Først sad vi helt forstenede og kiggede på hinanden, indtil det gik op for os, hvad der lige var sket, også flækkede vi af grin. Udover det var flymaden rigtig god og vi samlede os en lille "goodiebag" med det vi ikke kunne spise. Flyturen på 6.30 time føltes desværre meget lang, men det var nok fordi vi sad dårligt og lidt klemt med vores håndbagage.

Lørdag d. 8 november 2014

Vi lander i Nairobi kl. 03.45. Vi fik alle vores bagage og det gik som smurt at søge visum i Kenyas lufthavn.

Vi blev overrasket over det kun kostede 50 dollars at få visum, da vi havde fået at vide hjemmefra, det ville komme til at koste 250 dollars. Men heldigvis var det en sød og ærlig dame som gav os resten af pengene tilbage, selvom hun nemt bare ville have kunne tage dem uden vi ville opdage noget.

Action Aid kom og hentede os i 2 biler kl. 05.00. Chaufføren var rigtig sød og snaksaglig og fortalte glædeligt om Kenya generelt og hans elskede familie. Vi spurgte ham hvad han tjente i løn, og han svarede at han på en typisk arbejdsdag arbejdede 24 timer og fik udbetalt hvad der svarer til 10 dollars. Turen fra lufthavnen til Nanyuki tog ca. 6 timer og vi holdt 2 pauser undervejs. Det var en lang køretur, da det var en gammel og slidt firehjulstrækker uden støddæmper. Samt var chaufføren meget glad for at snakke i telefon mens han kørte, hvilket selvfølgelig er lovligt her. Det var en anderledes og spændende køretur, da vi så køer, geder, zebraer og kameler i vejkanten. Det var virkelig fantastisk og vi glemte helt hvor trætte vi var. Kl. 12.15 ankommer vi til den kenyanske Platformen i Daraja, som ligger ca. 1 time væk fra nærmeste by Nanyuki. Der var meget varmt, mellem 25-30 grader. På platformen blev vi 11 piger inddelt på 2 soveværelser. Johanne, Manja og jeg bor sammen med 2 færdiguddannet sygeplejersker som skal være frivillige i Uganda i et halvt år. Vi var meget trætte da vi ankom og kunne næsten ikke stå på benene. Heldigvis skulle vi kun have en rundvisning og introduktion omkring regler i området og derefter fik vi lov til at sove. Vi har kun elektricitet/net om aftenen mellem kl. 18-22. Maden består primært af ris, kartoffelmos, bønner og brød. På Swahili hedder kartoffelmosretten mokimo).

Søndag d. 9 november 2014

Hver morgen spiser vi morgenmad på Daraja's High School hvor børn mellem 13-18 år bor og går i skole. Morgenmaden er det samme hver dag; En bolle, og noget grød vi ikke ved hvad er, men det smager bestemt ikke godt. Efter morgenmaden skulle vi klæde os fint på, fordi vi skulle i kirke i en lille landsby som ligger 5 min på gåben fra os. Vi vaskede vores hår i en balje med brunt mudder vand og klarede kroppen med vådservietter, da vandet er iskoldt. Det var en vild og rørende oplevelse at se hvor primitivt de boede i landsbyen. Det var tydeligt at se hvor fattige og underernærede de alle sammen var. "Husene" havde de selv bygget med mudder og vand og taget var lavet ud af strå. Kirken var bygget af samme materialer, men havde i stedet store stykker plastik som tag. Husene var virkelig små, aller højest 10 cm2 og rummede alligevel en stor familie. Bænkene og pulten indenvendi i kirken var også håndlavet. Gudstjenesten varede over 2 timer og man dansede og sang mere end præsten snakkede. Ved siden af landsbyen er der en flod som de får vand fra. Det er også der vores badevand kommer fra. Men vi fik at vide de ikke filtrerede eller kogte vandet, men anvendte det som det var. Det skulle vi dælme ikke nyde noget af!

Ellers har vi efterhånden også vænnet os til at anvende hullet ude i et mørkt skur som toilet. Og bortset fra fluerne og lugten er det ikke så slemt. Resten af søndagen har vi ikke haft undervisning, da søndagen er en helligdag.