Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi ramt Vietnam og ikke mindst Ho Chi Minh City (Saigon)!
At krydse grænsen mellem Cambodja og Vietnam gik egentlig ganske udemærket, vi skulle dog du på en lille sejltur over floden, hvor vi korrupt som det er, snød os hurtigere frem i køen, ved at betale lidt ekstra til vagten. Vietnam begyndte, som sagt, med 3 dage i Saigon i syd, hvor vi første dag så byen, som er kendt for dens milioner af motorcykler og scootere, på egen hånd. Vi var forbi Notre Dame kirken, på det lokale marked, så det arkitektonisk smukke posthus og sidst men ikke mindst the War museum, det tog vores begges opmærksomhed med de mange konfronterede billeder, beretninger og genstande fra Vietnamkrigen og hvilke konsekvenser det har haft for landet og stadig har den dag i dag!
Efter en nat i vores værelse (som vi forresten delte med 5 uforståelige brittere - svær accent!), tog vi til mekong deltaet. Flodudmundingen, hvor vi så flydende markeder, en landsby på en af øerne, der har specialiceret sig i at udnytte alt fra kokosplanten (så selve huset var lavet af kokostræ og blade, slikket var af kokus, taskerne var af skallerne osv.), og her rørte vi også en slange (!!), derudover spiste vi vietnamesisk frokost hos en lokal og cyklede rundt på en af øerne, vi sejlede i små bambusbåde langs de små kanaler med traditionelle vietnamesiske hatte, og nød vinden i på den store båd der førte os rundt på de store vider.
Næste dag, så vi cu chi-tunnellerne, som er de tunneller vietnameserne byggede ude i regnskoven, hvor det endte med, at amerikanerne kastede flere mio. liter kemikalier ned over for at dræbe skoven, så se bedre kunne se fjenden. Vi prøvede at gå nede i en af tunnellerne, som ikke var mere med 120 cm høje og 60 cm brede, så det var kun lige med nød og næppe vi kunne få vores frodige bagdele med igennem :-)
Samme aften forlod vi Saigon, men hvilken en oplevelse det var igen at leve i en by med asfaltveje, fortove og en aircondition,for første gang i en måned!
- comments