Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdagens oplevelser kræver et blogindlæg for sig selv, for det var en af de helt store oplevelser, må man sige!
Vi ankom til bjergbyen Dalat, som ligger i 1500 meters højde, fredag aften, hvor vi faldt i snak med en easyrider. Det er en motorcykelkører der viser turister det centrale højland på motorcykel, (selvfølgelig). Nogle er autoriserede, andre ikke, men det de gør, er det samme, viser noget af det virkelige Vietnam. Derfor aftalte vi med Yung og Hung, at tage på tur om lørdagen, klokken 8.00.
Vi kørte rundt i det smukke landskab, i bjergene og i dalene og gennem turen havde vi mange stop, som nu vil blive i punktform, for ikke at gøre det alt for langt:
• Stop 1: Et tempel
• Stop 2: Udsigt fra en bjergtop
• Stop 3: Passionsfrugtplantage, hvor vi smagte nyplukkede frugter
• Stop 3: Kaffeplantage, hvor vi smagte verdens dyreste kaffe, som har været gennem fordøjelsessystemet på et desmordyr (ja, det var lavet af desmordyrlort)
• Stop 4: Silkefabrik, hvor vi fulgte produktionen
• Stop 5: Et vandfald, som vi stod nedenunder
• Stop 6: En kæmpe Buddhaskulptur
• Stop 7: Smagte risvin med slange i, og set hvordan det bliver lavet
• Stop 8: En minoritetslandsby
• Stop 9: En blomsterfarm
Stop 10: En gammel togstation op af bjergskråningen
Stop 11: En af de ti mærkeligste bygninger i verden, crazy house
Vi var en smule bekymret for om det ville komme til at regne meget, på grund af den tyfon der har hærget Vietnam, men heldigvis hold det tørt lige indtil vi nåede til Dalat igen, for at se Crazy House.
Tænk, at man er så heldig, at få lov at opleve så mange ting, man aldrig har set før, på det, der kunne have været, en helt normal lørdag!
- comments